Loke Barrett: Danske Nicolas Dalby i kamp mod Saygid Izagakhmaev
Nicolas Dalby kæmper mod Saygid Izagakhmaev i UFC lørdag d. 22. november i Qatar. Få odds og optakt til Dalby vs. Izagakhmaev her.
41-årige Nicolas Dalby skal kæmpe i Qatar på lørdag. Foto: Brazil Photo Press/Alamy Live News
Nicolas Dalby vs. Saygid Izagakhmaev odds
Bookmakerne betragter danske Nicolas Dalby som underdog i duellen.
Hvem vinder kampen?
Går kampen tiden ud?
Nicolas Dalby vs. Saygid Izagakhmaev optakt: Dansk kriger med kniven for struben
Det er umuligt ikke at holde med Nicolas Dalby, som repræsenterer alt det gode ved kampsport. Han er en dedikeret atlet, der altid møder til kamp i fænomenal form, han stræber efter at måle sig med verdens bedste, og han er en sand kriger.
Udenfor buret er han fuldstændigt nede på jorden trods sin succes. Han har overvundet depression og indre dæmoner for at vende tilbage til sportens højeste niveau bedre end nogensinde. Den slags er inspirerende, om man er dansker eller ej.
Nu er han dog blevet 41 år og kommer til kamp efter to nederlag. Han må ikke tabe igen, hvis han skal bevare sin position i weltervægtsdivisionen, så han har ryggen mod muren.
Matchmakingen antyder, at UFC stadig har tiltro til ham. De parrer ham med debutanten Saygid Izagakhmaev, der har en masse hype omkring sig som del af Khabib Nurmagomedovs camp. Han har ikke konkurreret i MMA i tre år, så det er svært at vurdere, hvor god han er, men han ligner endnu en maskine fra Dagestan.
SpilXperten tager et nærmere kig på oddsene og de to fightere, inden de tørner sammen lørdag eftermiddag i Qatar.
Odds på Nicolas Dalby vs. Saygid Izagakhmaev
Izagakhmaev kom ud som stor favorit, da bookmakerne åbnede for spil på kampen, men oddset lader til at stige en smule, som vi kommer tættere på eventet. Man får i skrivende stund 1.30 på favoritten, mens overraskelsen giver 3.50.
Jeg havde forventet en lidt tættere linje, men det kan godt være, at jeg er farvet. Jeg betragter Dalby som et rimelig klart step up i forhold til russerens seneste modstandere, men der er spørgsmål omkring ham.
41 år er meget i UFC, men det er samtidig svært at vide, hvor en fighter er henne efter et knockoutnederlag – og det var et grimt et af slagsen, som han led i foråret mod Randy Brown. Dalby faceplantede efter at være blevet fanget af et højre hook, som han aldrig så komme, midt i en vild slagudveksling.
Han vandt til gengæld første runde, hvor han scorede et knockdown trods en brækket næse, så det var bestemt ikke nogen dårlig præstation. Han var i sit livs form forinden, hvor han bl.a. besejrede Muslim Salikhov og Gabriel Bonfim, før han var uheldig hos dommerne mod en brandvarm Rinat Fakhretdinov, så jeg tør ikke male fanden på væggen.
Der er meget, som vi endnu ikke ved om Izagakhmaev, men det giver god mening, at bookmakerne har høje forventninger til ham. Man bliver ikke rig af at spille imod fightere fra Dagestan – især ikke Khabibs camp, der tæller monstre som Islam Makhachev, Usman og Umar Nurmagomedov, Ikram Aliskerov, Movlid Khaybulaev og Gadzhi Rabadanov. Hvis man kan overleve i det træningsrum, så må de fleste kampe i oktagonen føles som en badeferie til sammenligning.
Man kan ikke finde vildt mange kampe med Izagakhmaev online, men han har kæmpet i Eagle FC og ONE FC, så der er noget at gå ud fra. Det er fuldstændigt, som man forestiller sig, når man ser hans navn. Han er skåret i sten og tager modstandere ned efter behag. Han har også det nærmest obligatoriske Lincoln-skæg.
Der er mere Islam end Khabib over ham – han har en kvælende kontrol fra toppen, hvor han sender enkelte hårde slag afsted, før han rykker til en bedre position og begynder at angribe med chokes. Jeg ser ikke samme eksplosivitet som hos hans mere kendte holdkammerater, men han ligner en svær opgave for de fleste.
- 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil Ansvarligt | Selvudelukkelse via rofus.dk|
Danish Dynamite
Det vil være en artig overraskelse, hvis vi får en dansk sejr på lørdag, men uanset resultatet har Dalby vist, at han hører til på højeste niveau. Han var dominerende på den regionale scene, hvor han både vandt bælter hos Fight Gala og European MMA. Han fik et title shot i sin første kamp hos engelske Cage Warriors, hvor han tog Sergei Churilov ud med et perfekt head kick. Det var rigeligt til, at han kom til UFC som den blot anden dansker nogensinde efter Martin Kampmann.
Han slog Elizeu Zaleski dos Santos på udebane i sin debut. Dengang var der ikke mange, der kendte den hårdføre brasilianer, men han vandt sine syv efterfølgende kampe. Dalbys sejr startede en rød-hvid bølge i oktagonen – det varede ikke længe, før han fik selskab af Damir Hadzovic, Anna Elmose, Christian Colombo, Joachim Christensen og Mads Burnell. Siden kom Mark O. Madsen også til.
Dalbys næste kamp blev et imponerende draw mod en ung Darren Till, der tre år senere kæmpede for UFC-bæltet. Danskeren viste løvehjerte ved at vinde tredje runde 10-8 efter at have været hårdt såret tidligt. Desværre var der ikke meget positivt ved hans nederlag til Zak Cummings og Peter Sobotta, som resulterede i en fyreseddel, om end han endnu en gang viste prøver på sin vilje og kæbe.
Kan Nicolas Dalby trække sig sejrrigt mod Saygid Izagakhmaev? Foto: Brazil Photo Press/Alamy Live News
Dette var kun begyndelsen på nedturen. Dalby blev ramt af en depression, som han forsøgte at kurere med for meget alkohol. Krisen varede omkring halvandet år, men han kom ud stærkere på den anden side.
MMA er en nådesløs sportsgren, hvor der ikke er plads til frygt og sårbarhed. Det er en udpræget macho-kultur, hvor man sjældent hører om negative følelser. Det er tabu. Fightere fremstiller sig selv som usårlige superhelte. Når man sammenholder dette med dagens samfund, hvor der desværre stadig er en masse stigma forbundet med psykiske lidelser, så er det forfriskende og opløftende, at en kriger som Dalby turde tale om, hvordan han var nede i kulkælderen.
Jeg var ærligt talt i tvivl om, hvor han var henne, da han kom tilbage til sporten, men hans andet ophold i Cage Warriors understregede, at han langt fra var færdig. Højdepunkterne var knockoutsejren over Alex Lohore i K.B. Hallen og det vederstyggelige blodbad mod Ross Houston, hvor kampen simpelthen blev stoppet, fordi både fighterne og kamplederen skøjtede rundt. Jeg er overbevist om, at Dalby var på vej til at tage sejren, men selvom det blev en no contest, så var det heldigvis nok til at bane vejen for endnu en tur til UFC.
Dalbys comeback i oktagonen kom i Royal Arena mod vildmanden Alex Oliveira, som han besejrede efter en hård, tæt affære. De næste tre kampe var en blandet fornøjelse, men så var det som om, at alt begyndte at gå op i en højere enhed for danskeren. Han overlevede en svær første runde på jorden mod jiu-jitsu-specialisten Claudio Silva, inden han kørte ham træt. Derefter trak han det længste strå mod Warlley Alves, som altid har været svingende, men dengang var rigtigt farlig.
Dette førte til en stor kamp mod The King of Kung Fu, Salikhov, der er en stående virtuos. Dalby var regnet som klar underdog, men efter en tæt første runde etablerede han overtaget. Det gav ham en endnu større kamp på udebane mod stortalentet Bonfim, som på daværende tidspunkt var 15-0 med 100 procent finish rate.
Alle pengene kom ind på brasilianeren. Dalby endte nogle steder med at give over 5.50, men han leverede et mesterværk. Han forsvarede alt på jorden og tvang sin modstander til at bruge en masse energi, før han skruede op for tempoet og tog ham ud. Med sin striking, defensive grappling, kondition og toughness viste danskeren, at hvis en up-and-comer har nogle huller i sit game, så er der en god chance for, at han finder dem og straffer det.
Khabibs lærling
Jeg har slet ikke det samme forhold til Izagakhmaev som til Dalby, men jeg kan godt huske navnet fra ONE FC, selvom det kun blev til tre kampe. Han var meget dominerende, men udover at slå en oldgammel Shinya Aoki, der er alt for lille til weltervægt, så gjorde han ikke et stort indtryk. Sejren over James Nakashima er udmærket, men det er i sig selv ikke noget, som giver anledning til mange søvnløse nætter.
Hvis man graver i hans rekordliste, så finder man sejre i Fight Nights Global mod dygtige fightere som Magomedrasul Gasanov og Nikolay Aleksakhin. Til gengæld finder man også nederlagene til Elias Silverio og Carlston Harris – begge har flere kampe i UFC, men jeg ville bestemt ikke rangere dem over Dalby.
Jeg forventer, at Izagakhmaev har udviklet sig en del siden, men hvor meget er umuligt at sige, når hans seneste MMA-kamp fandt sted i 2022. Selv hvis han viser sig at være noget særligt, hvilket er muligt, så kan han være plaget af rust. Han vandt en grappling match i maj mod den lovende Khotam Boynazarov, der er mester hos UAE Warriors, så han har konkurreret siden. Her vejede han dog ind på mere end 85 kg. langt over grænsen på weltervægt, så han kan have et hårdt weight cut. Det sker også, at debutanter underpræsterer i oktagonen, om end bryderne fra Dagestan lader til at have nerver af stål.
Hvor meget Khabib Nurmagomedov-DNA er der i Saygid Izagakhmaev? Foto: Px Images/Alamy Live News
Selvom jeg ser flere spørgsmål omkring Izagakhmaev, så frygter jeg, at han er for stor og stærk. Dalby plejer at skulle ride stormen af tidligt i kampe, før han får etableret et overtag. Det er en farlig opskrift mod den her type.
Sambo er anderledes end brasiliansk jiu-jitsu, som Dalby har haft succes med at neutralisere i flere kampe. Der er oftest højere intensitet og mere ground-and-pound. Derudover vil jeg våge den påstand, at russiske grapplere generelt har en større motor end de brasilianske.
Det vil formentligt ikke blot være første runde, som danskeren skal overleve. Det kræver meget at blive taget ned og kontrolleret, så begynde at stoppe takedowns – og til sidst skrue tempoet op stående. Jeg ved ikke, om han som 41-årig stadig har kæben og konditionen. Det er tvivlsomt, selvom meget af dette lykkedes mod Fakhretdinov, der stilistisk var et lignende matchup.
Dette leder mig hen til en sidste bekymring i forhold til kampen på lørdag. Selv hvis Dalby ikke sætter en fod forkert, så er der ingen garantier. Der er en tydelig kulturel og religiøs forbindelse mellem fans i Mellemøsten og fightere fra f.eks. Dagestan og Tjetjenien, som betyder, at Izagakhmaev vil have en form for hjemmebane. Dette har før påvirket dommerne og ført til tvivlsomme afgørelser – det skete ikke kun i Dalbys kamp med Fakhretdinov, men også da Carlos Leal mødte ham. Det var også tilfældet, begge gange Paul Hughes tidligere i år mødte Usman Nurmagomedov.
Dårlige scorecards er sandelig ikke forbeholdt Mellemøsten, men der har været nogle grelle eksempler ved flere events i regionen, som har fået mig til at tænke mig om en ekstra gang, før jeg sætter et spil. Jeg håber virkelig, at dette ikke får betydning.
