18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Khamzat Chimaev vs. Nate Diaz: Odds og optakt d. 11. september 2022

Han vandt The Ultimate Fighter, dengang showet stadig var relevant. Han har kæmpet for bæltet på letvægt. Han har mødt utallige store navne og har vundet endnu flere performance bonusser. Han har altid været garant for action og har aldrig været bange for en udfordring. Han var den første, der slog Conor McGregor i oktagonen. Man kunne blive ved med at opremse store bedrifter fra de 15 år, som Nate Diaz har tilbragt i sportens største organisation. I dag er han en kultfigur hos fansene, men UFC har aldrig værdsat hans blod, sved og tårer. Han har næppe været let at arbejde med, men det ændrer ikke ved, at han sjældent er blevet gjort nogle tjenester. Urimelig matchmaking og dårlig betaling har forsuret tilværelsen, så alt tyder på, at dette bliver hans svanesang, da han kun har en kamp tilbage på sin kontrakt. Det kan blive et brutalt exit, da UFC har parret ham med Khamzat Chimaev, som virker noget nær ustoppelig, men hvis man kender Diaz, så ville intet være mere passende end en langemand direkte til ledelsen i form af en sejr over deres seneste darling. Kampen finder sted natten til søndag d. 11. september. SpilXperten tager et nærmere kig på oddsene og de to fightere, inden de slippes løs.

Khamzat Chimaev og Nate Diaz mødes i Las Vegas. Foto: Bildbyrån
Khamzat Chimaev og Nate Diaz mødes i Las Vegas. Foto: Bildbyrån


Khamzat Chimaev vs. Nate Diaz: Legendes svanesang ligner et mareridt

Chimaev kom ud som enorm favorit, da bookmakerne åbnede for spil på kampen, men oddset på ham er alligevel faldet, som vi er kommet tættere på eventet, så man i skrivende stund højest får 1.12 hos bet365*. Omvendt får man 8.75 hos Nordicbet*, hvis man går med underdoggen. Jeg er på ingen måde overrasket over, at Chimaev bliver betragtet som massiv favorit, men det er de færreste, der har slået Diaz, uden at få sved på panden, så linjen virker voldsom. Chimaev har umiddelbart en række fordele i kampen. Han er en enorm weltervægter, som har flere kampe på mellemvægt, mens Diaz, trods sin højde og rækkevidde, er en mere naturlig letvægter, så der bør være en klar forskel, når det kommer til ren styrke. Chimaev er samtidig uden tvivl en bedre bryder. Hvis han forsøger at tage kampen til jorden, så har jeg svært ved at se, hvordan det ikke skulle lykkes ham. Flere har slået Diaz ved at tage ham ned og overmande ham rent fysisk. Chimaev har også større power i sine slag, mens Diaz oftest er mindre effektiv stående, når han ikke har størrelsen på sin side.

Bookmakerne er overbeviste om, at vi får en afgørelse før tid, hvilket det er rigtig svært at være uenig med. Man får højest 1.15 på dette udfald hos ComeOn!*, hvilket på ingen måde er interessant. Chimaev er en drabelig finisher, der kan stoppe modstandere overalt. Hvis det bliver så ensidigt, som oddsene indikerer, så er det svært at forestille sig, at Diaz holder fem runder. Han er umådeligt hård, men han tager normalt meget damage, mens han har meget arvæv om øjnene, som medfører, at han ofte ender som en blodig maske. Han blev stoppet på cuts mod Masvidal, men det er stadig kun Thompson, der har knockoutet ham efter at lande flere head kicks. Diaz var ikke engang ude, men det var tæt på, før hans bror, Nick, smed håndklædet i ringen. Han er altså menneskelig, men det kræver virkelig meget at såre ham. Jeg forventer ligesom mange andre en overbevisende favoritsejr, men jeg har svært ved at få dette til at hænge sammen med den toughness, som Diaz besidder. Ingen kører ham over, så det er helt umuligt at ræsonnere sig frem til et fornuftigt spil. Jeg er bange for, at man bør holde sig væk.

Det er absurd, at en favoritsejr før tid højest giver 1.25 hos bet365. Jeg ved ikke rigtigt, hvordan det kommer til at se ud, men mit bedste bud er en teknisk knockout efter nådesløs ground-and-pound fra ryggen. Det er ikke sikkert, at dette kommer til at passe, men Diaz har en farlig guard, så selvom min fornemmelse er, at Chimaev gerne vil grapple, så bør han gå efter trips, hvor han kan ende i half guard eller side control frem for sine traditionelle double-legs. Han må ikke give en specialist i jiu-jitsu en mulighed for at angribe med guillotinen eller risikere at ende mellem hans ben. Jeg er virkelig spændt på at se, hvor hårdt den svenskfødte tjetjener kommer ud. Han får sikkert en spektakulær sejr ved at gå all out fra start, men hvis han vælger den tilgang, så risikerer han altså at køre sig selv død, hvilket er noget af det værste, som man kan gøre mod en Diaz-bror. Chimaev blev træt mod Burns, selvom han holdt et rimelig godt tempo, men denne kamp er fastsat til fem runder, hvilket han ikke har prøvet før. Sandsynligheden er skam lille, men det er svært ikke at se en smule værdi på en sejr til Diaz før tid, hvilket højest giver 14.00 hos Mr. Green* og Unibet.

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Aktuelle odds på kampen



Grim skilsmisse – med fuldt overlæg

Det er sikkert ikke alle steder, at det kommer med, men dette er ikke god matchmaking. Diaz er trods sin stjernestatus en torn i øjet på UFC, da han altid har udtalt sig meget eksplicit omkring sin løn og sine muligheder. Diaz-brødrene er unikke og uden tvivl svære at forhandle med, men der er noget om snakken. Nate har taget flere kampe, hvor det var meningen, at sportens næste stjerneskud, der havde UFC-ledelsens gunst, skulle lukrere ved at tilføje hans navn til sin rekordliste, hvilket er tilfældet med denne kamp. Han har også mange gange accepteret at rejse til sin modstanders baghave, endda selvom han havde et større navn. Det stoppede efter McGregor-kampene, hvor han, frem for at smede mens jernet var varmt, tog tre års pause. Han kom stærkt tilbage mod Pettis, men hold nu op, hvor er det en skam, at han skulle miste så meget af sin prime. Han har kun haft to kampe siden, hvor han bør have tjent godt, men nu møder han Chimaev for at færdiggøre sin kontrakt. Han er, trods det store navn, et step down efter Burns, men jeg tror, at UFC ser Diaz som en god showcase for favoritten. UFC burde være hævet over den slags, men hvis Chimaev saver den amerikanske legende over, så er det to fluer med et smæk – sportens mest interessante talent, som allerede er en contender, får et stort navn på sit CV, mens en dissident får mindsket sin værdi på det frie marked op til en potentiel boksekamp med YouTube-fænomenet Jake Paul. Jeg er spændt, men det giver en lidt dårlig smag i munden. Jeg under Diaz en flot finale, men samtidig har jeg for længst købt billet til 1. klasse på Chimaev-toget, så det bliver underligt at se. Lad os håbe, at legenden har en kamp i sig.



Vil du have mere kampsport? Tjek Loke Barretts aktuelle tips herunder:

8. dec.
Units 4/10
Tippet til 2.30
Units 3/10
Tippet til 1.76

5 Kommentarer

Skriv et svar

  1. Loke Barrett

    Det går ikke at misse vægt, så det er helt hen i vejret, at Chimaev var så meget over. Det er svært at blive klog på, da han ikke er interesseret i at tale om det, men det lader til, at hans cut blev stoppet af en læge, som mente, at det ikke var forsvarligt at fortsætte. Dette kan man nemmere forsvare, da det “var ude af hans hænder”, men det er stadig er op til ham at være tættere på de 170 lbs. før det “rigtige” cut begynder, så lægen aldrig bliver indblandet.

    Jeg kan ikke huske andre tilfælde som dette udover Anthony Johnson, der i 2012 vejede ind på 197 lbs. til en kamp på mellemvægt (185 lbs.) mod Vitor Belfort. Her var det også lægen, som afbrød hans cut, men han endte altså stadig med at blive fyret. Det var dog ikke første gang, at Johnson havde haft problemer med vægten.

    Jeg frygtede, at der var tale om en skade, når Chimaev var så langt over. Når en fighter har haft et svært cut, så kan det ofte skyldes, at de har pådraget sig en skade, så de har svært ved f.eks. at få løbet nok i ugerne op til, at den sidste water weight skal smides. De fleste klemmer sig gradvist ned gennem deres training camp, før det egentlige cut begynder i de sidste par dage op til indvejningen.

    Chimaev blev dog gift efter Burns-kampen, så det er også muligt, at han har været mindre aktiv de sidste par måneder sammenlignet med tidligere. Det kan sagtens være tilfældet, hvis han skulle have taget lettere på Diaz, hvilket selvfølgelig altid er farligt, men som ville være forståeligt, da han (som jeg skrev i optakten) er et step down fra Burns. Uanset hvad går det ikke, hvis han misser vægt igen lige foreløbigt. Han er stadig enormt spændende, men han har skudt sig selv i foden.

    1. Toke Parbo

      Svært at gardere sig mod, Loke – men forstår godt ærgrelsen.

      Har du nogen holdning til margin på den missede vægt? Hvordan kan det ske for en, der er så rutineret?

      Tillykke med nyt arbejde!

  2. Loke Barrett

    Hvis nogen derude skulle være interesserede, så deler jeg et link til UFC 279 Countdown, hvor man kan komme tættere på de to kombattanter:

    https://www.youtube.com/results?search_query=ufc+279+countdown

    Desuden havde Diaz for et par dage siden et på mange måder karakteristisk, men samtidig overraskende interview med ESPN:

    https://www.youtube.com/results?search_query=nate+diaz+espn

    Da jeg så første video sprang det i øjnene, hvor positivt Diaz blev fremstillet. UFC gav ham en masse roser, hvilket ikke har været reglen på det seneste. Den anden video havde flere af de ingredienser, som man forventer, når en Diaz-bror får en mikrofon foran sig, men det blev hen mod slutningen virkelig interessant.

    Nate sagde, at han altid har haft et godt forhold til UFC-præsidenten, Dana White, mens han sagtens kunne se sig selv underskrive endnu en kontrakt. Han ved overhovedet ikke, hvad der kommer til at ske efter denne kamp. Dette kom efter en masse klager over forretningsdelen i sporten, som han siger, at han forstår, men som han nok stadig ikke rigtigt vil affinde sig med.

    Jeg tror, at begge parter vil holde døren åben, efter det for få dage siden blev annonceret, at Jake Paul skal møde UFC-legenden Anderson Silva i en boksekamp. Silva er gammel, men det er stadig et markant step up for Paul, så både White og Diaz tænker formentligt, at YouTube bokse-boblen, der er opstået de sidste par år, kan sprænge med et brag. For White er det et drømmescenarie, men det omvendte gælder for Diaz. Hans muligheder bliver mindre, så det bliver mindre attraktivt at være en fri fugl i forhold til tidligere.