18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Toptræner om UFC 284 main event: Det er tættere end folk tror

SpilXperten har fået et ekslusivt interview med Dennis Davis, der er head coach i det Las Vegas-baserede gym, Xtreme Couture, hvilket er et af de mest succesfulde i både USA og MMA. Snakken falder på main eventet ved UFC 284, som finder sted i weekenden.

Davis i aktion under en træning hos Xtreme Couture – Foto: Instagram.com/dennisdavismma

Dennis “Piranha” Davis er 44 år gammel og tidligere professionel MMA-kæmper. Han trænede, i sin aktive karriere, hos det legendarisk Team Quest, hvor folk som Randy Couture, Chael Sonnen, Matt Lindland og Dan Henderson slog sine folder.

Han har været i buret med så prominente navne som Nate Diaz og Clay Guida, og er nu træner for nogle af de dygtigste MMA-udøvere i verden. Den tidligere Bellator middleweight champ, Rafael Lovato Jr., Brad Tavares, Raphael Assuncao og danske Mads Burnell, er blot nogle af dem, der er i stablen hos Xtreme Couture og Davis.

Lørdag d.11 februar mødes Islam Makhachev og Alexander Volkanovski i et af de mest spændende UFC-opgør i lang tid. Makhachev er mester i lightweight og Volkanovski i featherweight. Australske Volkanovski går en vægtklasse op for at udfordre Makhachev til lightweight-duel. 

Davis udtaler “Jeg tror det udfolder sig sådan her. Jeg tror, at Islam vinder. Højst sandsynligt på point. Jeg tror ikke han afslutter Volkanovski, men jeg tror, at det er langt tættere end folk tror. Jeg ville faktisk gerne se Volkanovski vinde, og jeg tror han har en ganske god chance, men jeg tror at Islam kommer til at kontrollere ham og være for stor en mundfuld.”

Læs vores optakt til main eventet her

Alexander Volkanovski er også stor underdog hos bookmakerne, så hvad kan featherweight-kongen gøre for at få succes?

“Nøglen til succes for Volkanovski vil være at bruge sin hurtighed. Jeg tror, at han vil have en fordel i forhold til kondition, nu hvor han ikke cutter vægt. Han skal presse tempoet og prøve at køre Islam træt, i de senere omgange. Det er åbenlyst, at han skal stoppe nedtagningerne. Han skal prikke til Islam, bevæge sig, bruge vinkler og kan han det, så tror jeg godt, at han kan slå Makhachev”, uddyber amerikaneren.

Dennis Davis følger op med “Hvad angår Islam, så skal han gøre som han altid gør. Luk mellemrummet. Luk mellemrummet, få Volkanovski ned på ryggen og mos ham. Det er sådan Islam vinder.”

Said Nurmagomedov, Johnny Nuñez, Dennis Davis, Matheus Camilo og Manel Kape – Foto: Instagram.com/dennisdavismma

Det store UFC 284 main event er også et opgør imellem de, på nuværende tidspunkt, to højest rangerede kæmpere i verden. Australske Volkanovski er nummer et på pound-for-pound-listen og russiske Makhachev er skarp opfølger, på andenpladsen, så det virker som et oplagt spørgsmål;

Er vinderen af denne kamp den bedste MMA-kæmper i verden lige nu?

“Det ved jeg ikke om jeg ville sige. Hvis Alexander Volkanovski vinder, så ville jeg betragte ham som den bedste. Islam har stadig lidt at bevise. Han har kun lige vundet bæltet. Skulle han slå Volkanovski, er det imponerende, men, så igen, det er trods alt en vægtklasse under din egen”, forklarer Dennis.

Læs optakten til resten af UFC 284 her

Lad os nu antage, at Islam går hen og vinder. Hvem, i lightweight divsionen, kan så udgøre en reel trussel?

“Det er svært at sige. Jeg tror faktisk ikke, at der som sådan er nogen, der kan udgøre en trussel. Men hvis nogen skal slå ham, så skal det være en der kan stoppe hans nedtagninger og har tunge hænder, som måske kan ramme ham på vej ind og slå ham ud”, starter amerikaneren med.

“Hvis jeg skulle sige en, stilmæssigt, så ville det måske være en Michael Chandler-type. Han er eksplosiv og kan sende hænder afsted. I første omgang ville han måske være i stand til at stoppe et par nedtagninger og ramme ham. Jeg ser dog ikke Chandler slå Islam, hvis de skulle kæmpe”, afslutter Davis med.

Skriv første kommentar

Skriv et svar