Optakt til UFC Singapore: Holloway vs. Korean Zombie
UFC er taget øst på og er i weekenden i Singapore. Her skal den tidligere featherweight-champ, Max Holloway, i kamp mod den koreanske zombie, Chan Sung Jung.
Max Holloway #1 vs. Korean Zombie #8
Det er stadig tidlig aften, når main eventet bliver serveret for os. Og sikke et main event UFC disker op med!
Den tidligere featherweight-champ, Max “Blessed” Holloway (24-7, 20-7 i UFC), har ikke ladet de tre titelnederlag til Alexander Volkanovski dæmpe sit tempo. Hawaiis stolthed har siden 2019 tabte tre kampe, og alle var som bekendt til den australske champ.
Senest viste Holloway den UFC-ubesejrede englænder, Arnold Allen, hvor skabet skulle stå, da han over fem omgange uddelte huskekager og håndmadder til den store guldmedalje.
På trods af ikke at være divisionens konge længere, så er den 31-årige amerikaner bare stadig på et helt andet niveau end resten af vægtklassen. Holloway er den kæmper i UFC, der har suverænt flest signifikante slag og spark nogensinde. Han har over 3100, hvor andenpladsen, som indtages af Angela Hill “kun” har omkring 1800.
Og den aktivitet og volume kunne godt ligne “The Korean Zombie” Chan Sung Jungs (17-7, 7-4 i UFC) kryptonit. Sydkoreaneren har været en del af UFC helt siden 2011, men har alligevel kun haft elleve kampe på de tolv år.
Det er dog ikke nødvendigvis af egen fri vilje, at Zombie fik taget nogle af sine bedste år fra sig. Han måtte nemlig hive tre år ud af kalenderen, for at aftjene den obligatoriske værnepligt i Sydkorea. Det foregik fra 2014 til 2017. Forinden værnepligten, havde 36-årige Jung udfordrer Josè Aldo, der på det tidspunkt sad på featherweight-tronen.
Zombie er 3-3 i hans seneste seks opgør. Han fik senest ørerne i maskinen, da han udfordrede Alexander Volkanovski. Her måtte dommeren stoppe kampen i starten af fjerde omgang, efter at han var blevet decideret pryglet indtil da.
Det er en skam, at vi aldrig fik Zombies fulde potentiale at se, da han har ekstremt mange gode våben. Han har god boksning, stærk grappling og en kæbe af stål. Hans egen hårdhed bliver dog hans fald imod Max Holloway.
Over 3.5 omgange til odds 1.76 hos bet365*
Max Holloway
Pros
- Noget af det boksning i UFC
- Vanvittig volume-puncher
- Cardio til at gå fem hårde omgange
- God i begge fodstillinger
- Altid aktiv
Cons
- Har været i mange hårdtkæmpede kampe
Chan Sung Jung
Pros
- Knockout-power
- Farlig grappling
- Masser af hjerte
Cons
- Har været i mange hårdtkæmpede kampe
- Er i karrierens efterår
- Har set småslidt ud i de seneste opgør
Max Holloway UFC-statistikker
- SLpM: 7.16
- Str. Acc.: 47%
- SApM: 4.79
- Str. Def: 59%
- TD Avg.: 0.28
- TD Acc.: 53%
- TD Def.: 84%
- Sub. Avg.: 0.3
SLpM – Significant Strikes Landed per Minute
Str. Acc. – Significant Striking Accuracy
SApM – Significant Strikes Absorbed per Minute
Str. Def. – Significant Strike Defence (the % of opponents strikes that did not land)
TD Avg. – Average Takedowns Landed per 15 minutes
TD Acc. – Takedown Accuracy
TD Def. – Takedown Defense (the % of opponents TD attempts that did not land)
Sub. Avg. – Average Submissions Attempted per 15 minutes
Chan Sung Jung UFC-statistikker
- SLpM: 3.97
- Str. Acc.: 42%
- SApM: 4.35
- Str. Def: 52%
- TD Avg.: 0.74
- TD Acc.: 47%
- TD Def.: 72%
- Sub. Avg.: 0.7
Anthony Smith #8 vs. Ryan Spann #10
Kan Anthony Smith udbygge de inbyrdes opgør til 2-0 i hans favør, eller får Ryan Spann endelig hævn over den tidligere titeludfordrer?
35-årige Anthony “Lionheart” Smith (36-18, 11-8 i UFC) er benhård. Det kan der ikke være to meninger om, men i de seneste optrædener har han lignet en, hvis bedste år er fortid. Amerikaneren har været derinde med alle de store kanoner, som Jon Jones, Glover Texeira, Magomed Ankalaev, Alexander Gustafsson og mange, mange flere.
Og netop alle disse kampe har uden tvivl taget lidt af kanten af Smith. Før i tiden gik han ubekymret fremad og modtog gerne et slag, for selv at aflevere et eller to. Den taktik er blevet lagt lidt på hylden, og det er blevet svært at se hvad Anthony Smiths gameplan i virkeligheden er.
Hans seneste sejr kom i 2021, hvor han submittede eftermiddagens modstander, Ryan Spann. Siden har det stået på to nederlag, til henholdsvis Magomed Ankalaev og senest den brasilianske vildmand, Johnny Walker.
Ryan “Superman” Spann (21-8, 7-3 i UFC) har haft en lidt bedre formkurve end Smith, efter deres møde. 33-årige Spann fulgte op med to første rundes sejre over Ion Cutelaba og Dominick Reyes. Senest tabte amerikanske Spann til ukrainske Nikita Krylov, der submittede Spann i første omgang.
Spann er en stor light heavyweight. Der er Smith sådan set også, men der er bare mere fylde og råstyrke i Spann. Og så er Spann også klart mere holdbar end Lionheart disse dage.
Ryan Spann sejr til odds 1.72 hos bet365*
Giga Chikadze #9 vs. Alex Caceres #15
Matchmakerne har været i hopla, da dette stilistiske matchup er forrygende og lover underholdning for alle pengene.
Den georgiske bølge i UFC er efterhånden ikke til at tage fejl af. Navne som Ilia Topuria, Guram Kutateladze, Roman Dolidze, Merab Dvalishvili og, selvfølgelig, Giga Chikadze har alle slået deres navne fast, som farlige og seriøse udfordrere i deres respektive vægtklasser.
34-årige Giga “Ninja” Chikadze (14-3, 7-1 i UFC) led i hans seneste optræden et grumt nederlag, da Calvin Kattar klaskede ham rundt i buret i 25 minutter. Her fik georgieren et gevaldigt wake up call, da han ellers selv var sikker på, at en sejr over Kattar ville køre ham i stilling til et titelskud.
Efter han gjorde sin UFC-debut, på dansk jord, lignede Chikadze da også en reel trussel i 145lbs divisionen og han strikkede en flot syv kamps sejrstime sammen. Georgieren kommer fra en flot kickboksning-karriere, og når man ser ham kæmpe, er man bestemt heller ikke i tvivl om at han er en dygtig striker – men der skal bare mere til i UFC.
Han har dog ikke været i buret siden nederlaget, som fandt sted i januar 2022.
Chikadzes modstander denne weekend er den bundrutinerede Alex “Bruce Leeroy” Caceres (21-13, 16-11 i UFC), som virkelig har fået skruet tingene ordentligt sammen og har sat lidt af en stime sammen. Han har nemlig vundet otte af sine seneste ni kampe.
Det betyder også, at 35-årige Caceres har sneget sig op ad rangstigen og har sat sig på #15, som det ser ud nu. Han er lang, har en lidt karate agtig stil, med en bred fodstilling og så har han både ret gode bevægelse og grappling. Kan han formå at få Chikadze ned på kanvassen, så kan han for alvor have en fordel, der er til at føle på.
Syv af Caceres’ sejre er kommet via submission. Ligeså mange af hans nederlag er dog også kommet via submission, men det er der ikke den store risiko for i dette matchup, da Chikadze knapt har et submission-forsøg på sit CV.
Kan Caceres mixe det op, clinche og få kampen til gulvet, har han en fordel.
Alex Caceres sejr til odds 3.00 hos bet365*
- 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil Ansvarligt | Selvudelukkelse via rofus.dk|
Rinya Nakamura vs. Fernie Garcia
Som efterhånden nævnt tusind gange i disse optakter, så er UFCs bantamweight division bare den absolut bedste, som tingene står til nu – og i dette opgør får vi et ekstremt spændende talent at se i oktagonen, for anden gang.
Det japanske stortalent, Rinya “Hybrid” Nakamura (7-0, 1-0 i UFC), var den første Road To UFC-finalist til at optræde i buret, efter et fuldstændig fremragende run i turneringen. Road To UFC er et sideløbende turneringsformat, hvor UFC scouter Asien for de største talenter, og her skinnede 28-årige Nakamura for alvor igennem.
I finalen blev landsmanden Toshiomi Kazama knockoutet på kun 33 sekunder. Begge hans modstandere før det led også første omgangs nederlag til Nakamura. Hvad gør japaneren så speciel, spørger du?
Rinya Nakamura kommer fra en baggrund i brydning, hvor han, blandt andet, vandt U-23 guld for Japan i 2017. Han stoppede brydekarrieren som 25-årig, for at jagte en karriere i MMA. Og siden har Nakamura ikke set sig tilbage. Han har brydning, som meget, meget få kan matche, et farligt submission-game og så har han knockout-power i begge hænder.
Fortis MMAs Fernie Garcia (10-3, 0-2 i UFC) har derimod ikke haft en ønskestart på sit ophold i UFC. Den 30-årige amerikaner med de mexicanske rødder har tabt sine to første kampe til Journey Newson og Brady Hiestand, der begge har et grappling tungt game.
Garcia fik sin UFC-kontrakt ved at knockoute Joshua Weems i Contender Series. Han havde et flot run i LFA, hvor han vandt fire i streg, inden han fik chancen i Contender Series. Efter at have været i buret med kæmpere af UFC-kaliber, har Fernie Garcia endnu ikke overbevist nogen om, at han har hvad der skal til, for at gøre sig gældende i den største og bedste MMA-organisation i verden.
Rinya Nakamura vinder i første omgang til odds 2.05 hos bet365*
Erin Blanchfield #3 vs. Taila Santos #4
Et super interessant topopgør i kvindernes flyweight division, imellem to af fremtidens stjerner.
New Yorkeren, Erin “Cold Blooded” Blanchfield (11-1, 5-0 i UFC) har taget flyweight divisionen med storm. Den unge amerikaner har på rekordtid kørt sig selv i stilling som et af divisionens- og kvinde-MMAs store håb.
Med et dræberinstinkt som få og et grappling-game til at bakke det op, har 24-årige Blanchfield allerede slået nogle af sportens største navne. Senest blev den tidligere champ, Jessica Andrade, besejret på lidt over seks minutter.
Hun er måske ikke verdens bedste bokser eller kickbokser, men hun udvikler sig hurtigt og har allerede taget nogle store skridt, når det kommer til det stående aspekt af mixed martial arts. Hendes ubarmhjertige pres fremad og grappling-tunge tilgang får som regel hendes modstandere til langsomt at smelte.
På den anden side af buret kommer den 30-årige brasilianer, Taila Santos (19-2, 4-2 i UFC), til at stå. Santos har en utrolig fysik og formår som regel at overrumple modstanderen med denne.
Det er over et år siden, at Santos var i kamp sidst. Her udfordrede hun Valentina Shevchenko for titlen, og mange mente at hun blev snydt af dommerne, da hun tabte på en ultra-tæt split decision. I den kamp havde brasilianeren den forsvarende mester i kæmpe problemer flere gange i løbet af de 25 minutter.
Santos har både rækkevidden og styrken på sin side, men kan hun forsvare sig mod den unge og sultne grappler?
Erin Blanchfield sejr til odds 1.66 hos bet365*
Junior Tafa vs. Parker Porter
To af de helt tunge drenge er aktører i eftermiddagens gardinrykker.
Den tidligere kickbokser, Australiens Junior “The Juggernaut” Tafa (4-1, 0-1 i UFC), gjorde tidligere i år UFC-debut, da han kæmpede imod sæson 26-vinderen af The Ultimate Fighter, Mohammed Usman, der som bekendt er bror til den tidligere welterweight-champ, Kamaru Usman.
Tafa er selv lillebror til en UFC-kæmper, Justin Tafa, der også gør sig i UFCs heavyweight division. Der kan trækkes store ligheder, både stilmæssigt, men også udseendesmæssigt til den tidligere walkoff knockout-konge, Mark Hunt.
26-årige Tafa er en god teknisk striker, med masser af knockout-power i begge hænder. Australieren besidder også kraftfulde spark, som dog bliver brugt i mindre omfang. Han er stadig ikke blevet testet i grappling-departementet, hvilket der er en stor sandsynlighed for i dette opgør, hvis hans modstander kan komme tæt nok på ham.
Modstanderen hedder i denne omgang Parker Porter (14-8, 4-3 i UFC). Den 38-årige amerikaner har haft en lidt blandet start på sit UFC-run. Han har dog også været i buret med nogle seriøse modstandere, som Jailton Almeida, Chris Daukaus og weekendens modstanders storebror, Justin Tafa. Alle disse opgør endte med et nederlag til Porter.
Amerikaneren er, på trods af at være en tung fætter, ganske kvik på fødderne og besidder også nogle ganske hurtige hænder. Hans kæbe og holdbarhed er dog lidt af en akilleshæl. Parker burde have grapplingfordelen i dette matchup, men kan han ikke få kampen derhen, kan han være i store problemer.
Junior Tafa sejr til odds 1.66 hos bet365*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af UFC sponsoreres af bet365.
UFC Singapore starter lørdag d.26 august kl.11.00.
Du kan se prelims på UFC Fight Pass. Main card kan ses på Viaplay. Dette kræver sportspakken.
Læs også:
-
UFC Austin 1. DECEMBER 2023 KL. 12:35
Optakt til UFC Austin: Dariush vs. Tsarukyan
Året et snart ovre, og der er kun tre UFC-stævner tilbage! Det første på december-plakaten er et festfyrværkeri fra Texas, med masser af fede matchups og topopgør.Optakt & tips -
UFC Vegas 82 17. NOVEMBER 2023 KL. 12:36
Optakt til UFC Vegas 82: Allen vs. Craig
Ovenpå et forrygende UFC 295 i Madison Square Garden, er vi, igen, tilbage i Las Vegas, hvor to stærke middleweights topper endnu et tætpakket kort.Optakt & tips -
UFC 295 10. NOVEMBER 2023 KL. 13:57
Optakt til UFC 295: Procházka vs. Pereira
Som Frank Sinatra sang det "If I can make it here, I'm gonna make it anywhere". Et kæmpe UFC-event i en af verdens mest legendariske sportsarenaer, Madison Square Garden, med to titelkampe og et hav af underholdning - og så skal Mark O. Madsen i aktion. Glæd dig!Optakt & tips -
UFC 295 8. NOVEMBER 2023 KL. 11:22
Mads Burnell om Mark O. Madsens store UFC 295-kamp: Han er en kriger
Den danske featherweight, Mads Burnell, er ikke i tvivl om at Mark O. Madsen kan komme tilbage i vinderkolonnen, når han på lørdag kæmper i Madison Square Garden ved UFC 295.Interview -
UFC São Paulo 3. NOVEMBER 2023 KL. 13:36
Optakt til UFC São Paulo: Almeida vs. Lewis
UFC er i Brasilien, nærmere betegnet São Paulo, hvor to af de helt tunge gutter skal forsøge at kæmpe sig et skridt tættere på toppen og et titelskud. Også danske Nicolas Dalby skal i aktion!Optakt & tips