Optakt til UFC São Paulo: Almeida vs. Lewis
UFC er i Brasilien, nærmere betegnet São Paulo, hvor to af de helt tunge gutter skal forsøge at kæmpe sig et skridt tættere på toppen og et titelskud. Også danske Nicolas Dalby skal i aktion!
Jailton Almeida #9 vs. Derrick Lewis #10
Aftenens main event er sådan set også det klassiske striker vs. grappler. Her er kvaliteten af kæmperne, som bonus, bare også af største kaliber.
En af de Contender Series-alumner, som virkelig har fået MMA-fans til at slå øjnene op, er brasilianske Jailton “Malhadinho” Almeida (19-2, 5-0 i UFC). Han konkurrerede som light heavyweight, da han fik sin kontrakt, men efterfølgende har han lavet store bølger i heavyweight divisionen.
32-årige Almeida har, på trods af at være underdimensioneret, domineret sine modstandere, som få kan. Alle fem modstandere er blevet afsluttet. Den længste kamp er gået til midt i anden omgang!
Får Malhadinho sin modstander til kanvassen, er det en hård og lang vej op igen. Han kører lidt den samme grappling-stil som Daniel Cormier i sin tid gjorde. Fra sidecontrol og mount hamrer han løs på de hjælpeløse modstandere, og sekundet de vender sig, synker han en strangulering ind. Den gode gamle club and sub.
På den anden side af buret kommer Derrick “The Black Beast” Lewis (27-11, 18-9 i UFC) til at stå. Den store amerikaner er indehaver af flest knockouts i UFCs historie, og han har planer om at udbygge denne rekord.
38-årige Lewis kommer fra (endnu) en knockout-sejr over brasilianske Marcos Rogério de Lima, der modtog et flyvende knæ efter få sekunder af opgøret.
The Black Beast er notorisk dårlig på gulvet, og bruger som regel bare sin umenneskelige styrke til at komme op, skulle han ende under sin modstander. Det kommer dog ikke til at fungere mod en så stærk grappler som Almeida.
Jeg elsker Derrick Lewis, men Jailton Almeida er en seriøst titelaspirant.
Jailton Almeida på submission eller point til odds 1.71 hos bet365*
Jailton Almeida
Pros
- Super brydning
- Farlige submissions
- Tilfører masser af skade fra top-positionerne
Cons
- Er stadig forholdsvis lille af en heavyweight at være
- Første main event
- Holder konditionen til fem omgange
Derrick Lewis
Pros
- Knockout-power galore
- Rutineret
Cons
- Er blevet gammel
- Er blevet afsluttet i sine sidste fire nederlag
- Dårlig brydning og grappling
Jailton Almeida UFC-statistikker
- SLpM: 3.81
- Str. Acc.: 64%
- SApM: 0.30
- Str. Def: 25%
- TD Avg.: 6.40
- TD Acc.: 68%
- TD Def.: 50%
- Sub. Avg.: 2.5
SLpM – Significant Strikes Landed per Minute
Str. Acc. – Significant Striking Accuracy
SApM – Significant Strikes Absorbed per Minute
Str. Def. – Significant Strike Defence (the % of opponents strikes that did not land)
TD Avg. – Average Takedowns Landed per 15 minutes
TD Acc. – Takedown Accuracy
TD Def. – Takedown Defense (the % of opponents TD attempts that did not land)
Sub. Avg. – Average Submissions Attempted per 15 minutes
Derrick Lewis UFC-statistikker
- SLpM: 2.60
- Str. Acc.: 50%
- SApM: 2.59
- Str. Def: 41%
- TD Avg.: 0.59
- TD Acc.: 28%
- TD Def.: 52%
- Sub. Avg.: 0.0
Gabriel Bonfim vs. Nicolas Dalby
Jeg vil gøre det nogenlunde kort, da der allerede er et spiltip oppe for denne kamp.
Det er på papiret en utaknemmelig opgave danske Nicolas Dalby står overfor i den kommende weekend. Den 26-årige ubesejrede aspirant, Gabriel “Marretinha” Bonfim (15-0, 2-0 i UFC), har kun skulle bruge to minutter til at submitte sine to første modstandere i UFC.
38-årige Nicolas “Danish Dynamite” Dalby (22-4-1, 6-3-1-1 i UFC) er dog ekstremt rutineret og besidder en exceptionel kondition. På trods af at have ganske god brydning og velfungerende fodarbejde, så ender danskeren alligevel i grappling-udvekslinger med forholdsvis høj frekvens.
Bonfim skal ikke bruge en særlig stor åbning, før at han kan finde en submission, og jeg tror, desværre, vores danske helt ryger i saksen.
Gabriel Bonfim på submission til odds 2.20 hos bet365*
Rodrigo Nascimento vs. Don’Tale Mayes
Så er der kinddans imellem de tunge drenge – og så er det endda en rematch!
Okay, indrømmet. Det er ikke den bedste rematch i mands minde, men underholdning skal vi nok få.
Brasiliens egen Rodrigo “Zé Colmeia” Nascimento (10-1, 3-1-1 i UFC) er inde i en god stime. Han har vundet to i træk, over to ganske fine navne, i Ilir Latifi og Tanner Boser.
Nascimento er egentlig mest kendt for sin jiu-jistu, men det er ikke meget vi ser til det i UFC. Her har han for det meste foretrukket at holde kampen stående og svinge. Den eneste submission hidtil i UFC, kom over netop Don’Tale Mayes tilbage i 2020.
Amerikanske Don’Tale “Lord Kong” Mayes (10-5, 3-3-1 i UFC) tog i sidste optræden den største tørn i karrieren, da han knockoutede den tidligere heavyweight champ, Andrei Arlovski.
Udover det har der ikke været meget opmuntrende i Mayes UFC-karriere. Kun to yderligere sejre, over to kæmpere, der intet havde at gøre i organisationen.
Det er jeg heller ikke overbevist om, at Mayes har. Nascimento udvider føringen til 2-0.
Rodrigo Nascimento på submission eller point til odds 1.76 hos bet365*
- 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil Ansvarligt | Selvudelukkelse via rofus.dk|
Caio Borralho vs. Abus Magomedov
To spændende middleweights brager sammen her.
Den selvproklamerede kæmpende nørd, Caio “The Natural” Borralho (14-1, 4-0 i UFC), har fået en forrygende start på sin UFC-karriere. Fire sejre af fire mulige.
Brasilianeren har allerede vist, at han har et stort potentiale og kan blive en seriøs top 15-aspirant. 30-årige Borralho har nedlagt velkendte navne som Armen Petrosyan, Makmud Muradov og Michal Oleksiejczuk.
Han kan sådan set lidt af det hele. Er velfungerende stående, men forcen ligger nok i brydningen og grapplingen. Her har han indtil nu domineret, når han har fået kampen til gulvet.
Tyske Abus Magomedov (25-5-1, 1-1 i UFC) har russiske rødder, men må også siges at foretrække at kæmpe stående. Senest den rutinerede tysker var i buret, var modstanderen måske en hylde for højt, taget i betragtning af at det kun var Magomedovs anden kamp i organisationen.
Her kæmpede den 33-årige tysker mod den nuværende middleweight champ, Sean Strickland, der dengang var rangeret i top fem. Efter en fin første runde, hvor Magomedov fik sat en masse kraftfulde angreb ind og afsted, løb han tør for kræfter.
Cardio til en omgang er ikke holdbart i verdens bedste MMA-organsation. Jeg ser Borralho dominere dette opgør.
Caio Borralho på submission til odds 3.10 hos bet365*
Rodolfo Vieira vs. Armen Petrosyan
Det klassiske matchup – striker mod grappler!
Den tidligere fem gange verdensmester i jiu-jitsu, Rodolfo “The Black Belt Hunter” Vieira (9-2, 4-2 i UFC), er en af de mest dekorerede grappling-udøvere i UFC. 34-årige Vieira har haft en lidt svær overgang til verdens største MMA-organisation.
Brasilianerens store fysik har tidligere i karrieren givet bagslag. Han har nemlig en tendens til at løbe tør for energi forholdsvis tidligt i kampene.
Vieiras striking er ikke noget at skrive hjem om. Han har utvivlsomt knockout-power i handskerne, men hans tekniske kunnen gør, at han ikke er kendt som en stor trussel stående. Ender man med Vieira ovenpå sig eller på ryggen, så er man til gengæld i kviksand til op over ørene.
Armenske Armen “Superman” Petrosyan (8-2, 3-1 i UFC) er nærmest en stik modsat version af Vieira. 33-årige Petrosyan er en fremragende striker, der forstår at udnytte sin rækkevidde, både med spark og slag.
Den store østeuropæer besidder, på trods af sin oprindelse, ikke det store takedown-forsvar. Han har dog heller ikke rigtigt haft brug for at skulle forsvare et hav af nedtagningsforsøg hidtil, da de fleste af hans modstandere også har været strikere.
Caio Borralho er den eneste modstander, som har været i stand til for alvor at true med nedtagninger og topkontrol, og den opgave var for stor en mundfuld for Petrosyan.
Det kan både blive en dreng eller en pige, men ender kampen på gulvet, bare én gang, så tror jeg på Vieiras grappling kan være afgørende.
Rodolfo Vieira på submission til odds 3.10 hos bet365*
Ismael Bonfim vs. Vinc Pichel
Lightweight-gutterne åbner ballet i Brasilien!
Den ældste af Bonfim-brødrene skal i aktion mod en sand veteran i lightweight-divisionen. Ismael “Marreta” Bonfim (19-4, 1-1 i UFC) kæmpede sig i 2022 til en UFC-kontrakt, efter en sejr over Nariman Abbasov i Contender Series.
Efterfølgende sejrede den 27-årige brasilianer over Terrance McKinney, som uden tvivl er en legitim modstander. I sin anden optræden stødte han ind i franske Benoit Saint-Denis, som smeltede storebror Bonfim og submittede ham allerede i første omgang.
Ismael Bonfim er en ganske god allround kæmper. Han har flot striking, med knockout-power i både hænder og fødder, og så har han et fint jiu-jitsu game, der dog lidt for sjældent bliver brugt, i mine øjne.
Overfor Bonfim kommer den tidligere The Ultimate Fighter-deltager, Vinc “From Hell” Pichel (14-3, 7-3 i UFC) til at stå. Amerikaneren har efterhånden rundet de 40 år, og for at være ærlig, kan det godt ses på hans seneste præstationer.
Udover kun at kæmpe én gang om året, siden 2019, så haltede det virkelig for Pichel sidste han var i buret. Her kæmpede han imod danske Mark O. Madsen, der bestemt ikke er kendt for at være nogen god striker. I stedet for at udnytte det til sin fordel, forsøgte Pichel flere gange at tage den tidligere olympiske sølvvinder i brydning ned. Dumt, dumt, dumt.
Jeg ser ikke Pichel være nogen stor trussel for den tretten(!) år yngre Bonfim.
Ismael Bonfim på KO/TKO/DQ eller submission til odds 1.90 hos bet365*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af UFC sponsoreres af bet365.
UFC São Paulo starter lørdag d.4 november kl.23.00.
Du kan se prelims på UFC Fight Pass. Main card kan ses på Viaplay. Dette kræver sportspakken.
Læs også:
-
Video 11. APRIL 2024 KL. 16:50
Se de bedste spiltips til UFC 300
Det største UFC-stævne i historien er over os! T-Mobile Arena danner rammerne om et fantastisk pakket kort, hvor hele SYTTEN nuværende eller tidligere titelholdere pryder en aften med smuk destruktion. -
UFC Vegas 87 8. MARTS 2024 KL. 09:41
Optakt til UFC 299: O’Malley vs. Vera 2
Av, for et UFC 299-kort! Årets hidtil mest tætpakkede event er, endelig, over os. Spændingen er enorm, med både bantamweight-titelkamp og fede matchups drysset ud over en aften med smuk ødelæggelse på tapetet. -
UFC Vegas 87 1. MARTS 2024 KL. 15:27
Optakt til UFC Vegas 87: Rozenstruik vs. Gaziev
UFC er tilbage i Las Vegas efter to store shows i Mexico City og Anaheim. Hovedretten byder på de tungeste drenge, med masser af fede matchups drysset udover et Europa-venligt kort. -
UFC 298 15. FEBRUAR 2024 KL. 15:04
4
Optakt til UFC 298: Volkanovski vs. Topuria
Efter to småskuffende UFC-weekender, er der et gigantisk stævne foran os. UFC 298 er i Anaheim, Californien og disker op med det helt store tag-selv-bord af lækre matchups, som toppes af med en featherweight titelkamp af dimensioner. Her får du optakt og tips.Optakt & tips -
UFC 298 14. FEBRUAR 2024 KL. 10:57
Sådan ser Mads Burnell UFC 298-main eventet udfolde sig!
I et ekslusivt interview med SpilXperten taler den danske featherweight, Mads Burnell, om weekendens kæmpestore UFC 298-main event, hvor Alexander Volkanovski forsvarer sin titel mod Ilia Topuria.Interview