18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Optakt til UFC Austin: Dariush vs. Tsarukyan

Året et snart ovre, og der er kun tre UFC-stævner tilbage! Det første på december-plakaten er et festfyrværkeri fra Texas, med masser af fede matchups og topopgør.

IMAGO / ZUMA Wire
FAST SKRIBENT
Mathias Kragh
UFC

Beneil Dariush #4 vs. Arman Tsarukyan #8

Aftenens main event finder sted i lightweight divisionens top 10, hvor to titel-sultne kæmpere er på jagt efter deres chance mod den siddende champ, Islam Makhachev.

Beneil “Benny” Dariush (22-5-1, 16-5-1 i UFC) var før sin seneste kamp ét skridt fra at udfordre for titlen. Her stødte han, desværre for ham, på en formstærk Charles Oliveira, der ikke skulle bruge mere end en omgang på at afslutte Dariush otte-kamps sejrstime.

34-årige Benny er en ekstremt god allround southpaw-kæmper, der kan det hele. Hans striking er måske en faldlem for ham, da han har en tendens til at glemme sin gameplan og svinge vildt, når han enten selv bliver ramt eller får ram på modstanderen.

Armeniens Arman “Ahalakalakets” Tsarukyan (20-3, 7-2 i UFC) har siden dag et været en af divisionens største trusler til at fravriste den regerende champ, Islam Makhachev, titlen. Da 27-årige Tsarukyan tilbage i 2019 gjorde sin debut, var det netop mod Makhachev, i en kamp som han tog på kort varsel.

Her leverede armeneren et formidabelt førstehåndsindtryk. En dengang 23-årig Tsarukyan viste exceptionelle scrambling og brydningfærdigheder, på et så højt niveau at selv champen så småtræt ud til sidst.

Arman vil altid gerne have kampen til måtten, hvor han kan bruge sin stærke topkontrol og ground and pound til at smelte sine modstandere. Selvom Dariush på papiret har alle redskaberne til at modstå dette, så tror jeg at Tsarukyans ungdom og styrke kommer til at gøre forskellen.

Arman Tsarukyan på point til odds 3.20 hos bet365*

Beneil Dariush

Pros

  • Southpaw-våbnene
  • Spandevis af rutine
  • Super god allround

Cons

  • Kommer på overarbejde med Tsarukyans scrambling
  • Kan få problemer med at komme op igen, skulle det ende på gulvet
  • Første main event

Arman Tsarukyan

Pros

  • Exceptionel brydning og scrambles
  • Forbedret striking
  • Stærk topkontrol
  • Har kæmpet mod southpaws i sine to seneste kampe
  • Ung og sulten

Cons

  • Er 0-1 i main events

Beneil Dariush UFC-statistikker

  • SLpM: 3.79
  • Str. Acc.: 49%
  • SApM: 2.63
  • Str. Def: 58%
  • TD Avg.: 1.91
  • TD Acc.: 34%
  • TD Def.: 80%
  • Sub. Avg.: 0.9

SLpM – Significant Strikes Landed per Minute
Str. Acc. – Significant Striking Accuracy
SApM – Significant Strikes Absorbed per Minute
Str. Def. – Significant Strike Defence (the % of opponents strikes that did not land)
TD Avg. – Average Takedowns Landed per 15 minutes
TD Acc. – Takedown Accuracy
TD Def. – Takedown Defense (the % of opponents TD attempts that did not land)
Sub. Avg. – Average Submissions Attempted per 15 minutes

Arman Tsarukyan UFC-statistikker

  • SLpM: 3.82
  • Str. Acc.: 48%
  • SApM: 1.91
  • Str. Def: 54%
  • TD Avg.: 3.43
  • TD Acc.: 36%
  • TD Def.: 75%
  • Sub. Avg.: 0.0
IMAGO / USA TODAY Network

Jalin Turner #12 vs. Bobby Green #13

Oh, how the tables have turned! Normalvis er det Bobby Green, der træder til med kort varsel. Denne gang var det Green, der stod uden modstander, og Jalin Turner trådte til.

Jalin “The Tarantula” Turner (13-7, 6-4 i UFC) var senest i aktion mod manden, som han har afløst, Dan Hooker. De to kæmpede en underholdende og forholdsvis tæt kamp, hvor New Zealands Hooker løb med split decision-sejren, men også brækkede underarmen.

Netop den underarm fik et nyt brud, hvilket gjorde at Hooker måtte trække sig fra dette opgør. Derfor har 28-årige Turner nu chancen for at få sat en stopper for sin to-nederlags-stime, som er kommet oven på fem sejre og afslutninger i træk.

Turner er en af de højeste og længste lightweights i UFC, og han formår at udnytte det flot. En masse lige spark og slag er som regel en del af hans gameplan. Ligeså er det, at lægge hårdt ud fra start. Det har dog i de seneste kampe vist sig at komme tilbage og bide den unge californier i bagdelen, hvor han så udmattet ud halvvejs igennem kampen.

37-årige Bobby “King” Green (31-14-1, 12-9-1-1 i UFC) kommer, i modsætning til Turner, fra to super imponerende sejre i streg. Senest gjorde han det af med Grant Dawson, der var ubesejret og velanset, med ét enkelt slag.

Green har en ekstremt tilskuervenlig stil, med flot fodarbejde, fremragende boksning og en swagger uden lige. Hans boksning er hans klare force, hvor hans hurtighed gør ham godt. Amerikaneren kæmper gerne med hænderne nede langs siden, for så at springe ind i et angreb, som en kobraslange.

Han er dog langt mere end flashy fodarbejde og boksning. Green er en legitim lightweight, der også besidder gode defensive færdigheder. Han kan også, uden problemer, både forsvare nedtagninger og grapple med de bedste.

Jeg forstår ikke, hvorfor bookmakerne ikke putter noget mere respekt på Bobby Greens navn!

Bobby Green sejr til odds 2.87 hos bet365*

IMAGO / ZUMA Wire

Rob Font #8 vs. Deiveson Figueiredo #2 (FLW)

Der er altid smæk på, når de lavere vægtklasser træder ind i buret. Her gør en tidligere flyweight-champ sin bantamweight-debut!

Det er altid yderst interessant, når kæmpere bevæger sig imellem flere vægtklasser, og dette er ingen undtagelse. Bostons stolthed, Rob Font (20-7, 10-6 i UFC) er efterhånden blevet 36 år gammel, men er stadig en af de farligste bantamweights in the business.

Netop det viste Font for nyligt, da han knockoutede Adrien Yanez, der var ubesejret i UFC indtil da. Inden den sejr, havde Font tabt to i streg, og havde lige modtaget en afstraffelse af en anden verden fra Marlon “Chito” Vera. Det samme skete for New England-kæmperen, da han senest fik en fem runders lærestreg af Cory Sandhagen.

Amerikaneren er forholdsvis ensidig i sine angreb, der er tungt inspireret af boksning. Font arbejder bag sit super jab, hvorfra han kan sætte sine hurtige og præcise kombinationer op og sammen.

Den tidligere to gange flyweight champ, Deiveson “Deus Da Guerra” Figueiredo (21-3-1, 10-3-1 i UFC), har stort set alle dage haft et hyr med at ramme flyweight-vægten, så det er ikke overraskende at se ham figurere en vægtklasse oppe.

Brasilianeren, der også er kommet godt op i alderen, med sine 35 år, er dog stadig en yderst ubehagelig modstander. Han er lynhurtig, har stærk grappling og scrambling-evner som meget få andre. Derudover besidder Figueiredo også et farligt submission-game.

Ulempen for den lille brasilianer er netop det, at han er lille. Rob Font kommer til at være både markant højere og længere, hvilket kan blive en interessant og svær opgave for Figueiredo. Font har dog været i mange hårdtkæmpede kampe efterhånden, og det er svært at forestille sig, at han ikke er bare lidt kompromitteret efter disse.

Deiveson Figueiredo sejr til odds 2.10 hos bet365*

Væddemålskreditter op til 1.000 kr.
SpilXperten anbefaler
  • 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil Ansvarligt | Selvudelukkelse via rofus.dk|
Nye kunder hos bet365 kan modtage et matchet beløb i væddemålskreditter på op til 1.000 kr., når du opretter en konto og foretager en kvalificerende indbetaling på 50 kr. eller mere. Opret en konto, foretag en kvalificerende indbetaling på 50 kr.\ *eller mere, og gør krav på tilbuddet for at få et matchet beløb i væddemålskreditter, op til et maksimum på 1.000 kr.*. Væddemålskreditter tilgængelige for brug efter afgørelse af væddemål til værdien af kvalificerende indbetaling. Kun tilgængeligt for nye kunder. Oprettelse kræves. Krav om min. indbetaling. Returbeløb er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Bonuskoden MAXSPIL kan benyttes i løbet af registrering, men beløbet ændres ikke på nogen måde. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder.* Alle regler og vilkår
IMAGO / USA Today Network

Sean Brady #9 vs. Kelvin Gastelum

Her har vi, i mine øjne, et voldsomt undervurderet opgør. To stærke welterweights krydser klinger.

Sean Brady (15-1, 5-1 i UFC) er tilbage efter over et års fravær fra oktagonen. Sidst han var i aktion, mistede han sin ubesejrede rekord, da Belal Muhammad gav ham lidt af et wake up call.

Philadelphia-kæmperen er en usandsynlig god grappler. Med et sortbælte i baglommen, kan Brady udfordre alle i welterweight divisionen på gulvet. Det er ikke mere end to år siden, at han vandt en decision-sejr i en grappling-kamp mod en af verdens absolut bedste BJJ-udøvere, Craig Jones.

31-årige Brady er dog ikke udelukkende en grappler. Han har også ganske god striking og power i handskerne. Arsenalet er også blevet udvidet med nogle fine spark.

Den tidligere The Ultimate Fighter-vinder, Kelvin Gastelum (18-8, 12-8 i UFC), kom, i april, endelig tilbage i vinderkolonnen, da han lidt kontroversielt slog Chris Curtis i sin tilbagevenden til welterweight-divisionen.

32-årige Gastelum har i den sidste årrække gjort sig som middleweight, da han havde store problemer med at holde sin vægt på et nogenlunde niveau.

Det er dog som welterweight, at han har nydt størst succes, og nu ser det ud til at han, permanent, er tilbage som 170lbs-kæmper.

Gastelum har ret god brydning, krydret med lynhurtige og dommedags-agtig power i hænderne. Han har et fremragende overblik i slagudvekslinger og er altid kun ét rent slag fra en sejr.

Jeg tror dog, at Brady for alt i verden vil undgå at stå med Gastelum.

Sean Brady sejr til odds 1.80 hos bet365*

IMAGO / USA TODAY Network

Clay Guida vs. Joaquim Silva

En af de mest vellidte og elskede UFC-legender træder i buret for 36. gang!

Clay “The Carpenter” Guida (38-23, 18-17 i UFC) er indbegrebet af en sand legende. Den 41-årige amerikaner har allerede en kamp i Hall of Fame, og han er, uden tvivl, selv en god kandidat til at blive indført.

Guida har en sjov og ubarmhjertig tilgang til at kæmpe. Med en god baggrund i brydning, forsøger han altid at få sin modstander til gulvet, hvorfra han kan køre dem trætte og tæve løs fra toppen. Det er meget, meget svært at finde kæmpere, der har ligeså meget rutine som ham.

Team Alpha Male-lightweighten har været i buret med Gud og hver mand. Anthony Pettis, Benson Henderson, Rafael dos Anjos, Charles Oliveira, Jim Miller, Mark O. Madsen og mange, mange, mange flere.

Den brasilianske udfordrer, Joaquim “Netto BJJ” Silva (12-4, 5-4 i UFC), har selv fremragende grappling i sit arsenal, så selvom han nok ikke frygter at ramme gulvet med Guida, skal han stadig være vaks ved havelågen.

Nok er Guida ikke en submission-specialist, men han forstår til gengæld at holde sine modstandere nede, køre tiden ud og vinde. Her har vi tidligere set Silva have problemer.

Hans seneste optræden var et godt eksempel på det. Her var han i buret med den ene del af aftenenes hovedkamp, Arman Tsarukyan, som tog ham ned og moste ham. Silva blev afsluttet i tredje omgang, efter at være blevet domineret af den stærke bryder.

Kan Guida gentage hvad Tsarukyan gjorde? Højst sandsynligt ikke.

Joaquim Silva på submission eller point til odds 1.90 hos bet365*

Soriano i nederlaget mod Kopylov – IMAGO / ZUMA Wire

Punahele Soriano vs. Dustin Stoltzfus

Middleweight drengene åbner ballet!

Xtreme Coutures Punahele “Puna” Soriano (9-3, 3-3 i UFC) har sådan set færdighederne stående til at være et farligt matchup for de fleste i middleweight divisionen. Han har bare umådelig svært ved at strikke en god stime sammen.

Den 31-årige hårdtslående hawaiianer lagde fra land med to sejre i sine to første UFC-optrædener. Siden er det kun blevet til en enkelt sejr i de fire sidste.

Soriano kæmper som southpaw, hvilket betyder at hans venstre spark, både til kroppen og hovedet, er et af hans stærkste våben, mod en ortodoks kæmper, som han skal op mod i denne omgang. Han har ligeså massiv knockout power i handskerne.

Tysk-amerikaneren, Dustin Stoltzfus (14-5, 1-4 i UFC), er bestemt heller ikke i nogen forrygende form. Den 31-årige middleweight har mest fungeret som pryglknap for en håndfuld middelmådige konkurrenter hidtil.

Stoltzfus vil helst tæt på sin modstander, så han kan få et greb om dem og forsøge at tage dem til måtten. Og denne tilgang er han forholdsvis stålsat på, også selvom hans grappling ikke er noget at råbe hurra for.

Jeg tror ikke, at det kommer til at stå på alt for længe.

Punahele Soriano på KO/TKO/DQ eller submission til odds 1.80 hos bet365*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af UFC sponsoreres af bet365.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Hvornår starter UFC Austin?

UFC Austin starter lørdag d.2 december kl.22.00.

Hvor kan man se UFC?

Du kan se prelims på UFC Fight Pass. Main card kan ses på Viaplay. Dette kræver sportspakken.

Læs også:

Skriv første kommentar

Skriv et svar