18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Mark O. Madsen før UFC Vegas 71: Dvalishvili har opskriften til at slå Yan

SpilXperten fangede den danske UFC-kæmper Mark O. Madsen forud for weekendens stævne i Las Vegas. The Olympian mener, at den ene halvdel af main eventet, har opskriften til at slå den anden.

“The Olympian” efter hans lynsejr over Danilo Belluardo ved UFC i København – Foto: Bildbyrån

Hvis der er nogen, der ved en ting eller to om brydning, så er det 38-årige Mark O. Madsen, der utallige gange har repræsenteret Danmark, som vores bedste bryder.


Den kommende weekend byder på topopgør i blandt andet bantamweight, hvor den russiske kæmper Petr Yan skal op mod “The Machine” fra Georgien, Merab Dvalishvili. Her forventes det, at Merab Dvalishvilis brydning kan være den afgørende faktor. Vi spurgte Mark, hvad han forventer af den kamp.

– “Det vi ser Merab Dvalishvili gøre rigtig godt, er at skyde, skyde og skyde. Og at være ubarmhjertig og kunne opretholde en kadence med kontinuerlige skud og på den måde trætte sine modstandere ud. Og jeg tror, at Merab kommer ind med et blueprint på, hvordan man slår en type som Yan, der jo er forholdsvis tæt og kompakt. Petr Yan har et outstanding stående bokse game. Hans muay thai baggrund gør, at han har en fantastisk balance og hans clinch game er virkelig unikt.”

Læs også: Optakt til UFC Vegas 71: Yan vs. Dvalishvili

“Merab Dvalishvili og Aljamain Sterling er faste træningspartnere og gode venner. Aljamain Sterling har mødt Petr Yan to gange, og jeg tror, især ud fra, hvad vi så i deres anden kamp, at han har fundet et blueprint på, hvordan man slår Petr Yan. Jeg tror, at vi kommer til at se Merab Dvalishvili værende utrolig godt forberedt.”

“Spørgsmålet er selvfølgelig, om Petr Yan har lært at komme ud af et triangle choke eller et figure 4, hvor han blev fanget af Aljamain Sterling sidst.”

“Jeg tror, alene på grund af, at Aljamain Sterling og Merab Dvalishvili træner sammen, at Merab kommer ind i den her kamp med en klar fordel – simpelthen med en klar opskrift på, hvordan man slår en kæmper Petr Yan.”

Fortsættes under billedet

Weekendens hovedattraktion, Petr Yan vs. Merab Dvalishvili – Foto: UFC

Som co-main event på weekendens kort mødes Alexander Volkov og Alexandr Romanov, der er henholdsvis 8 og 14 på UFCs egen rangliste. Denne kamp er mellem to vidt forskellige kæmpere, der hver især excellerer i forskellige aspekter af MMA. Vi spurgte afslutningsvis Mark, hvordan han tror, at den kamp kommer til at udspille sig. 

– “Jeg er ikke ekspert i Romanov.” Jeg har set et par enkelte kampe med ham, og det jeg har lagt mærke til, er at han er utrolig god brydning, men også at han gasser sig selv ud relativt hurtigt. 

Spørgsmålet er, om Volkov kan følge med der, uden at blive fanget, for så at vente på, at Romanov bliver træt. Volkov har en fordel i hans bedre striking. Han har længere reach og kan plukke ham på afstand, når først Romanov er kørt træt.” 

“Kampen er en klassisk striker mod bryder, så spørgsmålet bliver, hvem der har formået at hæve deres bundniveau mest muligt på de områder, hvor de ikke var stærke før.”

Skriv første kommentar

Skriv et svar