Bellator 299: Se danske Mads Burnell kæmpe i Dublin
Det er bestemt ikke kun i UFC, at Danmark er stærkt repræsenteret. Den danske MMA-stjerne, Mads Burnell, kan lørdag aften kæmpe sig et skridt tættere på en titelkamp i den store MMA-organisation, Bellator.
En af verdens bedste
Den 29-årige Husum-dreng, Mads Burnell (17-5), har brugt hele sit liv på at træne diverse grene indenfor kampsport. Det har udmøntet sig i både et sortbælte i brasiliansk jiu-jitsu på rekordtid, ophold i verdens største MMA-organisation, UFC, vundne titler i europæisk MMA og meget, meget mere.
Burnell har i de seneste tre år været en del af Bellators roster, og danskeren er lynhurtigt kravlet op ad rangstigen i featherweight divisionen. Før det havde den danske featherweight gjort sig i Cage Warriors, hvor han efter kun to kampe udfordrede for og vandt titlen. Her besejrede han engelske Dean Trueman.
Han endte i Cage Warriors efter et kort ophold i UFC. Her blev Burnell delt nogle både svære og uheldige hænder, da han i sin debut kæmpede en vægtklasse oppe, og modstanderen vejede ind over vægtgrænsen. Det endte med en 1-2 rekord i UFC og en overrevet kontrakt, på trods af en fremragende præstation i sin sidste optræden mod Arnold Allen.
Som landskabet ser ud nu, er Mads Burnell rangeret som #4 i en stærk Bellator featherweight division.
Foto: Bellator.com
Europæisk MMA-legende er modstanderen
Overfor vores danske kæmper, kommer den tyske MMA-legende, Daniel “Drake” Weichel (42-14) til at stå. Weichel har kæmpet professionel MMA siden 2002 og har siden haft en glorværdig karriere, hvor han har kæmpet hele verden over.
Tyskeren fik dog aldrig indfriet de fleste MMA-kæmperes drøm, om at kæmpe i UFC. Til gengæld har den 38-årige tysker haft succesfulde ophold hos både Shooto Europe, M-1 og nu Bellator, hvor Weichel har en 11-6 rekord og er rangeret som nummer #9. Han har flere gange været udfordrer til bæltet, men har aldrig formået at vinde disse kampe.
Inden dette opgør, har den rutinerede tabt fem af sine sidste otte kampe i Bellators bur.
Kæmpe event i Dublin
Lørdag d.23 september er Irlands hovedstad, Dublin, vært for det kæmpestore Bellator 299-stævne. På toppen af kortet kan du se en forrygende titelkamp i middleweight divisionen, hvor ubesejrede Johnny Eblen (13-0) tager imod Fabian Edwards (12-2), som udover at være en farlig udfordrer, også er UFC welterweight champens, Leon Edwards, bror.
Bellator 299 starter kl.17.00 dansk tid, og kan ses gratis på Pluto.tv. Der vil for første gang nogensinde på Pluto.tv være danske kommentatorer, når den tidligere danske heavyweight, Nick Barnø, er i kommentatorsædet.
Læs også:
-
UFC Austin 1. DECEMBER 2023 KL. 12:35
Optakt til UFC Austin: Dariush vs. Tsarukyan
Året et snart ovre, og der er kun tre UFC-stævner tilbage! Det første på december-plakaten er et festfyrværkeri fra Texas, med masser af fede matchups og topopgør.Optakt & tips -
UFC Vegas 82 17. NOVEMBER 2023 KL. 12:36
Optakt til UFC Vegas 82: Allen vs. Craig
Ovenpå et forrygende UFC 295 i Madison Square Garden, er vi, igen, tilbage i Las Vegas, hvor to stærke middleweights topper endnu et tætpakket kort.Optakt & tips -
UFC 295 10. NOVEMBER 2023 KL. 13:57
Optakt til UFC 295: Procházka vs. Pereira
Som Frank Sinatra sang det "If I can make it here, I'm gonna make it anywhere". Et kæmpe UFC-event i en af verdens mest legendariske sportsarenaer, Madison Square Garden, med to titelkampe og et hav af underholdning - og så skal Mark O. Madsen i aktion. Glæd dig!Optakt & tips -
UFC 295 8. NOVEMBER 2023 KL. 11:22
Mads Burnell om Mark O. Madsens store UFC 295-kamp: Han er en kriger
Den danske featherweight, Mads Burnell, er ikke i tvivl om at Mark O. Madsen kan komme tilbage i vinderkolonnen, når han på lørdag kæmper i Madison Square Garden ved UFC 295.Interview -
UFC São Paulo 3. NOVEMBER 2023 KL. 13:36
Optakt til UFC São Paulo: Almeida vs. Lewis
UFC er i Brasilien, nærmere betegnet São Paulo, hvor to af de helt tunge gutter skal forsøge at kæmpe sig et skridt tættere på toppen og et titelskud. Også danske Nicolas Dalby skal i aktion!Optakt & tips