Weekend Spiltips: Guldjagt på tre gange Lower League
Benjamin Leander tager på rundtur til de lavere ligaer rundt omkring i hele verden og runder Tyskland, Italien og Japan på sit togt.
Norderstedt-jubel over et af mange mål i Regionalligaen. Flere i vente søndag? Foto: IMAGO
Leanders Lette – søndag d. 1. oktober kl. 14:00
Elmsbütteler – Norderstedt: Norderstedt til odds 1,55 ved Betsson*
Tyskland, Regionalliga Nord
Lille Elmsbütteler har fået en hård start på klubbens første sæson nogensinde i Regionalligaen. Facit efter ni spillerunder er en sejr og otte nederlag med en målscore på 7-23, men holdet blev også kun 3’er i Oberliga Hamborg sidste sæson og rykkede ene og alene op, fordi de to hold foran dem i tabellen ikke ansøgte om licens til Tysklands fjerdebedste række.
Holdet er ungt med lutter spillere på 26 år eller yngre, hvor størstedelen er frasorterede U17 og U19-talenter fra større lokale klubber som HSV og St. Pauli og komplet uden erfaring fra Regionalliga-niveau eller lignende. Sæsonens eneste sejr er kommet mod et andet bund5-hold fra Havelse, og særligt på eget græs har man været helt chanceløse med tre nederlag og en målscore på 1-12. Til kampen her er man tilmed uden stamspilleren Benjamin Lücht, som blev udvist i det seneste 0-3 nederlag mod HSVs reserver.
Norderstedt har lagt anderledes fint fra land med en 4.plads og 16 point for ni kampe. Holdet var en del af et tæt midterfelt i sidste sæsons Regionalliga, men har oprustet med et par interessante navne, heriblandt Ersin Zehir, der har erfaring fra St. Pauli i 2. Bundesliga og Antalyaspor i den tyrkiske Super Lig. Han har allerede nettet tre gange i sæsonen fra sin position som 8’er.
Norderstedt er rækkens mest scorende hold og slog bla. føromtalte HSV-reserver med hele 5-0, ligesom øvrige sub-bundhold som Oldenburg og Drochtersen/Assel, med noget flere point på kontoen end Elmsbütteler, er blevet savet over med 5-0 og 3-1.
Overraskende pæne 1,55 på udesejren.
→ Spil Leanders Lette til odds 1,55* (spilbar til 1,45)
Leanders Listige – fredag d. 29. september kl. 20:45
Virtus Verona – Novara: Novara +1 (EH) til odds 1,85 ved Betsson*
Italien Serie C, Gruppe A
Novara har fået en urimelig tung start på sæsonen på trods af flere fine indsatser. Holdet har næstflest afslutninger af alle 60 Serie C-hold, ligesom man har fjerdeflest berøringer i modstandernes felt og har både tredjeflest indlæg og fjerdebedste indlægsprocent.
Alligevel har man dog blot to point ud af 15 mulige med en målscore på 2-8 trods en Expected Goals-score på 6,1 mod 4,4, men vendepunktet kan sagtens komme mod et Virtus Verona-mandskab, som har været som skudt ud af et lykkehjul med 10 scoringer på blot 4,7 Expected Goals.
Værterne performer under gennemsnittet på nærmest alle underliggende parametre, og samtidig er man til at have med at gøre defensivt, hvor man har lukket mål ind i alle fem kampe indtil videre og samtidig har tilladt tredjehøjeste 9,7 Expected Goals imod sig.
Holdene mødte hinanden to gange i sidste sæson, hvor seks point skilte dem ad efter 38 runder, og her endte det 0-0 i Novara, mens Novara vandt med 1-0 på samme stadion som på fredag.
Flot værdi i point til gæsterne.
→ Spil Leanders Listige til odds 1,85* (spilbar til 1,75)
Spil Leanders Luringer hos Betsson
Leanders Langskud – søndag d. 1. oktober kl. 07:00
Tochigi – Blaubitz Akita: Uafgjort til odds 2,95 ved Betsson*
Japan, J League 2
Seks spillerunder tilbage i Japans næstbedste række, hvor Tochigi og Blaubitz ligger hhv. ni og otte point over nedrykningsstregen og skal ha’ grindet de sidste point hjem for at redde en ny sæson.
Det er to af ligaens tre mest målfattige hold, som mødes søndag morgen dansk tid, og tallene lyver heller ikke, når man bemærker, at begge hold er placeret i bund4 over flest Expected Goals skabt, mens man til gengæld er i top8 over færrest Expected Goals imod.
Tochigi-topscorer Ryo Nemoto har været sat ud af spillet i over en måned, ligesom boks-til-boks midtbanespilleren Sato er karantæneramt til kampen her.
Blaubitz krabber sig mod overlevelse med seks uafgjorte i de sidste ni kampe. Holdets offensive mangler gør sig også gældende på topscorerlisten internt, hvor midtbanespilleren Ilo er eneste mand med mere end tre scoringer i sæsonen – noteret for fire styk i alt.
Ret pæn betaling at få næsten tre gange indsatsen på en logisk deler, som næppe vil passe nogle af holdene specielt dårligt.
→ Spil Leanders Langskud til odds 2,95* (spilbar til 2,75)
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.
Denne artikel er sponsoreret af Betsson.