Leanders Luringer XXL: Superliga-tips til SIDSTE spillerunde
Leanders Luringer runder Superliga-sæsonen af med tips til alle seks opgør fra 32. spillerunde.
Foto: Ritzau / Alamy Stock Photo
Leanders Lette 1 – lørdag d. 24. maj kl. 15:00
Vejle – Sønderjyske: 1X til odds 1,45 ved Nordicbet*
Superligaen, 32. runde
Betydningsløst opgør i Vejle, hvor det dog bør blive med hjemmeholdet i førersædet. Værterne skal sige farvel til flere markante skikkelser i German Onugkha (lejeophold slut) samt vikartrænerduoen i Johnny Mølby og Steffen Kielstrup, som ikke fortsætter efter sommerferien.
VB havde ligget 3’er med pointsnittet under de to føromtalte herrer og selvom Sønderjyske også storspillede senest mod Lyngby, har sønderjyderne i tre indbyrdes opgør ikke skabt en stor chance på 0,30+ Expected Goals mod VB.
Svært at se hjemmeholdet gå fra banen som tabere her.
→ Spil Leanders Lette til odds 1,45* (spilbar til 1,38)
Leanders Lette 2 – søndag d. 25. maj kl. 17:00
FC Midtjylland – Randers: Mål i begge halvlege til odds 1,53 ved Nordicbet*
Superligaen, 32. runde
Uafgjort er med største sandsynlighed ubrugeligt for begge mandskaber her, så det lugter af offensiv bold på MCH Arena. FCM skal håbe på FCK pointtab, og målt på store chancer har intet hold været involveret i så chancerige kampe som FCMs hverken i grundspillet eller især i slutspillet.
Randers kan kun bruge uafgjort, hvis Brøndby taber i Århus, men omvendt sikrer man en potentielt vigtig fjerdeplads med uafgjort, så man skal spille Europa-kvalifikation mod nummer syv i tilfælde af, at FCK vinder pokalen.
Rasmus Bertelsens tropper snitter lige syd for fire mål pr. kamp i slutspillet, mens FCM har mål i begge halvlege i syv ud af ni kampe i slutspillet. Mål i begge halvlege skal være logisk.
→ Spil Leanders Lette til odds 1,53* (spilbar til 1,45)
Leanders Listige 1 – lørdag d. 24. maj kl. 15:00
Lyngby – AaB: AaB vinder til odds 2,70 ved Expekt*
Superligaen, 32. runde
AaBs niveau under Kristoffer Wichmann har været støt stigende, men en tsunami af personlige, defensive fejl har været med til at sende AaB i 1. division.
Det kan virke som et sats at vælge at gå med nordjyderne på en svær udebane i Lyngby, men Morten Karlsens tropper hænger også med næbbet efter sidste rundes eklatante fiasko, og taktikken om at overleve på defensiv pindsvinefodbold med et minimum af offensiv produktion har slået fejl.
Lyngby har blot skabt 16 store chancer på mindst 0,30 Expected Goals i sæsonen, mens AaB er oppe på hele 30 af slagsen til sammenligning, og nordjyderne virker som den mest sandsynlige vinder, hvis et hold skulle finde på at slippe håndbremsen og spille derud af på lørdag.
→ Spil Leanders Listige til odds 2,70* (spilbar til 2,55)
Leanders Listige 2 – søndag d. 25. maj kl. 17:00
FC København – FC Nordsjælland: Jordan Larsson (FCK) scorer til odds 2,50 ved Bet365*
Superligaen, 32. runde
Svenske Jordan Larsson har været personificeringen af FCKs genoplivede offensiv. FCK-angriberen har seks mål i sine sidste syv kampe og har scoret på SAMTLIGE seks afslutninger indenfor rammen.
Søndag bør Larsson også komme i vælten mod FCN, som er pisket til at vinde for at have nogen chance for enten tredje eller fjerdeplads og af samme grund bør give chancer væk i defensiven.
FCN har fået ekstraordinært undervældende TO point ud af 27 mulige på udebane mod de øvrige top6 hold, begge i Brøndby, med en samlet målscore på 7-24, og 2,50 på banens mest sandsynlige målscorer i en forventet, målrig affære går fint an.
→ Spil Leanders Listige til odds 2,50* (spilbar til 2,35)
Leanders Langskud 1 – søndag d. 25. maj kl. 17:00
AGF – Brøndby: Patrick Mortensen (AGF) scorer til odds 2,87 ved Bet365*
Superligaen, 32. runde
Nok er AGF uden motivation til opgøret her, men man spiller stadig for at slutte sæsonen af uden et sætte negativ klubrekord med et syvende nederlag i træk, og desuden kan Patrick Mortensen blive mest scorende spiller i en AGF Superliga-sæson med en fuldtræffer her.
Morten har SUVERÆNT flest scoringer mod Brøndby i sin karriere med hele 15 fuldtræffere, heraf otte i de sidste 11 indbyrdes opgør. Læg dertil, at Mortensen både bliver sat op til og scorer på suverænt flest store chancer af alle spillere i Superligaen med 18 store chancer og 12 af dem udnyttet.
Brøndby-defensiven har set skrøbelig ud gennem en længere periode, og på trods af motivationsforskellen i tabellen, virker AGF undervurderede her.
Gå efter sæsonens 21. fuldtræffer fra Superliga-topscoreren.
→ Spil Leanders Listige til odds 2,87* (spilbar til 2,65)
Leanders Langskud 2 – lørdag d. 24. maj kl. 15:00
Silkeborg – Viborg: Begge hold scorer i begge halvlege til odds 9,50 ved Bet365*
Superligaen, 32. runde
Intet på spil i Silkeborg, hvor det bør trække op til en Vilde Vesten-kamp på kunstgræsset. Selv i kampe af sportslig betydning, har Kent Nielsen og Jakob Poulsens tropper givet hinanden underholdende opgør med 4-1 og 3-2 til Silkeborg i denne sæson, mens Viborg vandt seneste opgør med 2-1 i april.
Pelle Mattsson ude med karantæne er en stor, defensiv bet for Silkeborg, men VFF har ikke forsvaret sig imponerende i slutspillet, hvor man ganske utroligt som det eneste hold har givet store chancer væk på mindst 0,30 xG i ALLE ni opgør hidtil.
Næsten 10 gange indsatsen på en åben affære med mål i begge halvlege fra begge hold må testes.
→ Spil Leanders Langskud til odds 9,50* (spilbar til 8,00)
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.
Læs også