18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Leanders Luringer – VM i Dart: Gratis spiltips til 4. runde kampene 29. – 30. december 2022

En lang række seedede er ude af VM i Dart, men stjerner som Price, Smith og van Gerwen er stadig tilbage. Benjamin Leander analyserer og anbefaler spil til fjerde runde ved VM i Dart.

Leanders Lette – fredag d. 30. december kl. 16:10

Michael Smith – Joe Cullen: Over 15,5 180ere i kampen til odds 1,61 ved Unibet

For femte gang i 2022 mødes Michael Smith og Joe Cullen i en TV-transmitteret kamp, og de fire indbyrdes opgør har hidtil indeholdt 39 180ere på 56 spillede runder modsvarende 0,7 180ere pr. runde.

Statistisk set skal vi altså “bare” have 23 runder i kampen her, hvilket bør kunne indfries på seks sæt. Smith er 1,50 favorit i kampen, men Cullen kommer med en imponerende sejr på 4-0 over Damon Heta, hvor Cullen snittede over 98 og plaffede 5 180’ere af sted på 17 runder og derudover havde seks skud, hvor han lavede to Triple20’ere på de første to pile, men missede den sidste for en 180’er.

Michael Smith er med helt fremme på PDC Tourens absolutte elite hvad angår 180er-træf, og selvom han “kun” lavede seks af slagsen i sin 4-3 sejr over Martin Schindler i runde tre, har Smith med 715 180ere dette år lavet utrolige 137 maksimum-scorer mere end nummer to på listen, Dave Chisnall.

Cullen og Smith står åbenlyst godt til hinanden hvad angår flydende spillestil, så her går vi efter mindst 16 180’ere i opgøret.

Spil Leanders Lette til odds 1,61* (spilbar til 1,55)

Leanders Listige – torsdag d. 29. december kl. 21:25

Gerwyn Price – José de Sousa: Price -2,5 sæt (AH) til odds 2,30 ved Unibet*

Uden overhovedet at spille sig i nærheden af fuldt ud, har Gerwyn Price vundet sine to første kampe ved blot at afgive et enkelt sæt til Luke Woodhouse og Raymond van Barneveld.

Især sejren over hollænderen, som var Price’s første i en TV-transmitteret kamp, kan have taget noget af vægten fra waliserens skuldre, og han bør kunne gøre kort proces igen mod en uhyre svingende José de Sousa fra Portugal.

“The Special One”, opkaldt efter landsmanden José Mourinho, har heller ikke imponeret i sine første to kampe, hvor han har skulle ud i maksimal kamplængde for at besejre Simon Whitlock med 3-2 og senest Ryan Searle med 4-3 i en kamp, hvor Searle var foran 3-0, men på utrolig vis smed sejren væk. de Sousa snittede i begge kampe under 92 point, og Price bør alt andet lige kunne dominere portugiseren, der har så hurtig en spillestil, at han til tider fejlberegner sine checkouts og ender på mærkelige, skæve scorer.

På den konto er Price i den absolutte verdenselite, så alt i alt skal der være pæn værdi i 4-0 eller 4-1 til Price i sætscore.

Spil Leanders Listige til odds 2,30* (spilbar til 2,15)

Leanders Langskud – fredag d. 30. december kl. 14:55

Gabriel Clemens – Alan Soutar: Over 6,5 sæt i kampen til odds 2,90 ved Unibet*

Bookmakerne har meget, meget svært ved at kalde en vinder i opgøret her, hvor tyske Clemens er marginal favorit med odds omkring 1,85, mens skotske Alan Soutar nærmer sig odds 2,00 som sejrherre.

Begge herrer var i gennem en sand neglebider af en 3. runde-kamp, hvor Soutar besejrede Danny Noppert med 4-2 efter at have været bagud med 0-2 i sæt, mens Clemens vandt med 4-3 over Jim Williams med en misset match-dart fra Williams i sjette sæt.

For Clemens vedkommende er halvdelen af hans i alt 10 VM-kampe gået linen ud hvad angår maksimalt antal sæt, og som betonet i analysen mod Jim Williams, spiller tyskeren generelt mange tætte kampe med 50 ud af 116 kampe i kalenderåret 2022, som er afgjort med enten mindst eller næstmindst mulig margin.

Soutars tal er nærmest identiske med 48 ud af 108 kampe afgjort med mindst eller næstmindst mulig margin, og det er ikke svært at forestille sig kampen her gå til syvende og afgørende sæt i et matchup med forholdsvis få breaks undervejs.

Spil Leanders Langskud til odds 2,90* (spilbar til 2,75)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar