18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Leanders Luringer: Her er de bedste spil til Danmark – Slovenien

Danmark åbner slutrunden mod Slovenien søndag i Stuttgart, og Benjamin Leander har spiltips med til både små og store odds.


Foto: Sipa US/Alamy Live News

Leanders Lette – søndag d. 16. juni kl. 18:00

Slovenien – Danmark: Danmark flest skud på mål til odds 1,53 ved bet365*
EM, Gruppe C

Danskerne bør ikke blive overraskede over noget af det, slovenerne kommer med, for netop Slovenien var modstanderne i EM-kvalifikationen, hvor Danmark på intet tidspunkt for alvor løftede foden fra speederen, men vandt gruppen på en blanding af slendrian og cruise control.

I de to møder med slovenerne hhv. 0,13 og 0,40 Expected Goals, og fordelt på 180 minutter havde slovenerne kun tre afslutninger indenfor rammen, hvor de to gik i mål.

Danmark kunne omvendt mønstre 10 skud på mål i de to kampe, og selvom de otte af dem kom hjemme i Parken, bør der stadig være lagt i kakkelovnen til en kamp, hvor det bliver Danmark i førersædet på både boldbesiddelse og afslutninger. Så er det op til Højlund, Højbjerg og Eriksen at sørge for, at afslutningerne tester Jan Oblak i det slovenske mål.

Spil Leanders Lette til odds 1,53* (spilbar til 1,44)

Leanders Listige – søndag d. 16. juni kl. 18:00

Slovenien – Danmark: Hjørnespark -2 (AH) Danmark til odds 2,00 ved bet365*
EM, Gruppe C

Hjørnesparksstatistikkerne i de to indbyrdes opgør var knusende ensidig med 10-2 og 8-2 til Danmark respektivt i Ljubljana og i Parken.

I de to testkampe mod Norge og Sverige så danskerne også inspirerede ud offensivt, hvor særligt wing backs’ne Alexander Bah og Joakim Mæhle/Viktor Kristiansen deltog rigeligt offensivt og sørgede for, at Danmark fik 12 hjørne mod Sverige og seks mod Norge, hvor de fire første mod sidstnævnte kom i de første 34 minutter, hvor Danmark var foran 2-0 allerede efter 20 minutter.

Slovenerne kommer ikke ret meget over kanterne, hvilket også kunne ses på indlægsstatistikkerne for de to opgør, hvor Danmark vandt med 19-4 i Parken og 25-14 i Ljubljana, så her skal det være velbetalt, at vi får dobbelt op på Danmark -2 Asian, som giver gevinst, hvis Danmark får tre eller flere hjørne mere end slovenerne og pengene retur, hvis det ender med præcis to hjørnespark mere end slovenerne.

Spil Leanders Listige til odds 2,00* (spilbar til 1,90)

Leanders Langskud – søndag d. 16. juni kl. 18:00

Slovenien – Danmark: Joachim Andersen (DEN) får kort til odds 5,50 ved bet365*
EM, Gruppe C

Bedømt på odds er Joachim Andersen blot den ottendemest sandsynlige skurk, når det kommer til risikoen for at havne i dommerens sorte bog, og det virker decideret forkert.

Selvom Andersen spillede på et til tider trængt Crystal Palace-mandskab, ligger det også i midtstopperens DNA at spille lige til grænsen og også over den.

Det vidner TRETTEN gule kort i 50 kampe i alle turneringer i 2023/24 da også om, og Andersen har vekslet mellem både hårde tacklinger trøjehiv, tidsudtræk og brok. Sidstnævnte vil blive takseret hårdt i turneringen via UEFAs nultolerance overfor usportslig opførsel fra mere eller mindre alle andre aktører end dommerne.

Andersen skal være et af de mest oplagte mål for gule kort hos Danmark og må ganske enkelt forsøges til 5,50 gange indsatsen.

Spil Leanders Langskud til odds 5,50* (spilbar til 4,00)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

Denne artikel er sponsoreret af bet365.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar