Leanders Landsholds-Luringer: En klassisk Ståle i Moldova
Leanders Luringer retter blikket mod Nations League-returopgør og VM-kvalifikation denne weekend.
Foto: Sipa US / Alamy Stock Photo
Leanders Lette – søndag d. 23. marts kl. 18:00
Georgien – Armenien: Begge hold scorer ikke til odds 1,80 ved Nordicbet*
Nations League playoff, 2. kamp (1. kamp 3-0 Georgien)
3-0 til Georgien i første kamp, hvor værterne leverede en elendig kamp med usle 0,29 xG skabt på otte afslutninger.
Georgierne tillod blot en enkelt afslutning indenfor rammen i de sidste 45 minutter og bør heller ikke skulle ud og risikere noget som helst i hjemmekampen i Tbilisi, hvor man altså står med et ben og ni tæer i Nations League Gruppe B til næste turneringsstart. Valencia-keeper Marmadashvili og Empoli/Salernatina-forsvarsduoen Goglichidze og Lochosvili leverede et bundsolidt arbejde, mens armenerne i høj grad savnede spillere som Spertsyan og Zelaryan; nummer to og tre på den aktuelle landsholdstopscorerliste.
Gå efter begge hold til ikke at komme på tavlen, hvor Georgien tilmed ikke behøver at satse hverken ved 0-0 eller en uventet 0-1’er.
→ Spil Leanders Lette til odds 1,80 (spilbar til 1,68)
Leanders Listige – lørdag d. 22. marts kl. 18:00
Moldova – Norge: Norge vinder og under 3,5 mål til odds 1,88 ved Nordicbet*
UEFA, VM-kvalifikation
Norge går sjældent målamok på fremmed græs under Ståle Solbakken som favorit. I flæng kan nævnes 3-0 over Gibraltar, 2-0 i Letland, 0-0 mod Kasakhstan, 1-1 mod Georgien og så en enkelt 4-0 storsejr på Cypern.
Spørgsmålet er, om stjernenavne som Haaland og Sørloth risikeres i kampen mod Moldova, når man 72 timer senere møder Israel i Debrecen på neutral grund, og uanset hvad er udebaneturen til Chisinau en bøvlet en af slagsen. Moldaverne drillede både Albanien (1-1) og Tjekkiet (0-0) i EM-kvalifikationen, mens både Skotland og Østrig i VM-kvalifikationen til Qatar vandt med 2-0 foruden Danmarks 4-0 sejr på et noget andet tidspunkt kampkalendermæssigt i oktober 2021.
Gå efter norsk cruise control og sejrscifre på enten 1-0, 2-0, 2-1 eller 3-0.
→ Spil Leanders Listige til odds 1,88 (spilbar til 1,75)
Leanders Langskud – søndag d. 23. marts kl. 18:00
Slovenien – Slovakiet: Under 0,5 mål i 1. halvleg til odds 2,50 ved Unibet*
Nations League playoff, 2. kamp (1. kamp 0-0)
Som anbefalet i disse spalter endte det målfattigt mellem Slovenien og Slovakiet i en langgaber af de større i Slovakiet i midtugen. 0-0 med slovakkerne som pæne favoritter inden kampstart gør opgøret i Ljubljana vidtåbent, og selvom reglen om udebanemål har gjort disse play-off-kampe lidt mindre fastlåste, er det stadig svært at se nogle af holdene satse rub og stub fra første fløjt.
1. halvleg i det omvendte opgør havde en afslutning på mål fra hvert hold, den ene en kæmpechance til Ondrej Duda hos hjemmeholdet, men ellers var det en jævnt begivenhedsløs første halvleg, som meget vel kan blive duplikeret søndag aften.
Prøv en nullert efter 45 minutter til pæn betaling.
→ Spil Leanders Langskud til odds 2,50* (spilbar til 2,37)
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER
Læs også