Leanders EM-Luringer: Spiltips til de sidste fire 1/8-finaler
England, Spanien, Tyskland og Schweiz er videre til 1/4-finalerne. Hvem følger dem? Leanders EM-Luringer er klar.
Foto: dpa picture alliance / Alamy Stock Photo
Leanders Lette – mandag d. 1. juli kl. 18:00
Portugal – Slovenien: Slovenien under 0,5 mål i ordinær tid til odds 1,68 ved Expekt*
EM 2024, 1/8-finale
Slovenerne fedtede sig videre med tre uafgjorte fra den gabende kedelige Gruppe C, men udover et afrettet langskudsmål mod Danmark og en scoring af Zan Karnicnik mod Serbien, har det været småt med slovensk begejstring i front.
Talismanen Benjamin Sesko er kun blevet sat op til fem afslutninger, hvoraf de tre har været langskud fra 20 meter, og på underliggende parametre som berøringer i modstandernes felt, afleveringer til banens sidste 20 meter og store chancer skabt, ligger slovenerne hhv. femtesidst, tredjesidst og tredjesidst.
Man skal op mod et portugisisk hold, som skiftede syv mand i det sportsligt ligegyldige nederlag mod Georgien, ligesom man holdt både Tjekkiet og Tyrkiet til et absolut minimum af chancer og kun indkasserede på langskud fra 20 meter mod førstnævnte.
I EM-kvalen holdt Portugal Clean Sheet i syv ud af otte kampe og tillod den laveste Expected Goals-ratio mod sig af samtlige hold, så her skal der være overvældende sandsynlighed for, at de også holder Slovenien fra fadet.
→ Spil Leanders Lette til odds 1,68* (spilbar til 1,57)
Leanders Listige 1 – tirsdag d. 2. juli kl. 21:00
Østrig – Tyrkiet: Østrig vinder i ordinær tid til odds 1,97 ved Expekt*
EM 2024, 1/8-finale
Østrigerne har utvivlsomt været turneringens positive overraskelse med offensiv fodbold og stærkt tempo.
Man besejrede tyrkerne med 6-1 i en testkamp så sent som for tre måneder siden, og selvom der naturligvis vil være et helt andet fokus i tirsdagens 1/8-finale, er det alligevel svært ikke at gå med Ralf Rangnicks tropper.
Tyrkerne var spillet på en vis legemsdel og albuer mod Portugal, mens man med lodder og trisser slog Georgien i en kamp, hvor man gav rigeligt med chancer væk. I den sidste gruppekamp mod Tjekkiet så man også sårbare og frygteligt udisciplinerede ud, og til kampen her er både forsvarsspilleren Akaydin og talismanen Calhanoglu ude med karantæne.
Selvom Østrig også mangler Maxi Wöber med karantæne, bør man have rigeligt med offensiv kvalitet til at udstille tyrkernes defensive mangler, og næsten odds to på, at Østrig ekspederer tyrkerne ud i ordinær tid er pænt betalt.
→ Spil Leanders Listige til odds 1,97* (spilbar til 1,85)
Leanders Listige 2 – mandag d. 1. juli kl. 18:00
Frankrig – Belgien: Frankrig under 1,5 mål i ordinær tid til odds 1,72 ved Expekt*
EM 2024, 1/8-finale
Frankrig har scoret på et straffespark og et selvmål på seks halvlege, og med generet, maskeklædt Kylian Mbappé i front, er det ikke givet overhovedet, at franskmændene får offensiv forløsning mod Belgien.
Nok har belgierne ikke imponeret synderligt ved turneringen hidtil, men siden skuffelsen ved VM har Tintin-nationen gjort det aldeles udmærket mod de større nationer og bla. slået Tyskland med 3-2, spillet 2-2 mod England og kun tabt ét af i alt 17 opgør.
Fælles for begge nationer er, at de ser forholdsvis trætte ud efter en lang 2023/24 sæson med mange spillere på 50+ kampe i sæsonen, så selvom Frankrig er berettigede forholdsfavoritter, bør vi gå en tempofattig kamp i møde, hvor ciffertips som 0-0, 1-0 eller 1-1 sagtens kan være højaktuelle.
Gå efter maksimalt en enkelt fransk scoring i ordinær tid.
→ Spil Leanders Listige til odds 1,72* (spilbar til 1,58)
Leanders Langskud – tirsdag d. 2. juli kl. 18:00
Rumænien – Holland: Marius Marin (RUM) får kort i ordinær tid til odds 2,95 ved Expekt*
EM 2024, 1/8-finale
Marius Marin kommer til at spille en stor rolle hos rumænerne i forhold til at holde Holland fra fadet. Den defensive midtbanespiller har været involveret i ni defensive dueller pr. kamp indtil videre – 12. flest af alle spillere i slutrunden – og mod et hollandsk hold, som har tredjeflest afleveringer til banens sidste 20 meter og dermed sætter Marin på overarbejde, er der overvældende chance for, at han ryger en tur i dommer Felix Zwayers bog.
I landsholdsregi har Marin voldsomme syv advarsler i de seneste 12 landskampe siden sommeren 2022, og i en lignende svær kamp mod Belgien i gruppespillet så Marin også gult efter 65 minutter.
Også på ligaplan er Marin hyppig gæst i dommernes bøger i Serie B for Pisa, hvor det er blevet til voldsomme 40 advarsler og to direkte røde kort på 98 kampe de sidste tre sæsoner.
Stærkt odds med næsten odds tre på banens klart mest sandsynlige kortmodtager.
→ Spil Leanders Langskud til odds 2,95* (spilbar til 2,60)
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.
Denne artikel er sponsoreret af Betinia.
Læs også