18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Leanders EM-Luringer. Spiltips til 16. juni 2024

EMs tredje dag byder på tre kampe fra Gruppe C og D, og Leanders Luringer går efter både kampvindere og målscorere.


Foto: Michael Bulder / Alamy Stock Photo

Leanders Lette – søndag d. 16. juni kl. 18:00

Slovenien – Danmark: Danmark -0,5 (AH) til odds 1,74 ved Betsson*
EM 2024, Gruppe C

Selv med den rød/hvide klaphat taget af og FIRE-FIRE-FIRE-FIRE-NUUUUUL sangen sat på mute, er det stadig svært ikke at tro på Danmark her. Hjulmands tropper var klart det bedste hold i begge kampe, hvor det blev 1-1 i Ljubljana og 2-1 i Parken, men hvor Danmark også vandt Expected Goals statistikkerne med overlegne 1,4 mod 0,4 i Slovenien. og1,3 mod 0,1 i Parken.

Selvom sejrene over Norge og Sverige i testkampene var uden sportslig betydning, så man alligevel et mere frigjort dansk hold, som skabte afslutninger og chancer i overflod – noget, som ellers har været en mangelvare i kvalifikationen.

Slovenerne skal ikke undervurderes, men svinger kolossalt meget i niveau. Man var decideret heldige med at vinde 2-1 mod Armenien i næstsidste testkamp, hvor man var presset i bund hele 2. halvleg, ligesom det blot blev 1-1 mod et kummerligt, bulgarsk landshold meget langt fra Stoichkov’sk styrke.

Læg dertil, at slovenerne kommer med NUL slutrundekampe på CV’et, hvorimod danskerne har langt over 100 tilsammen, og man bør stå med et favorabelt spil på Danmark, som på neutral grund i Tyskland giver samme odds som man gav på en intimiderende udebane i Slovenien for et år siden.

Spil Leanders Lette til odds 1,74* (spilbar til 1,65)

Leanders Listige – søndag d. 16. juni kl. 15:00

Polen – Holland: Cody Gakpo (HOL) scorer til odds 2,63 ved Betsson*
EM 2024, Gruppe D

Polakkerne fremstår svagere end i mange år, hvilket også kom åbenlyst til syne i en ellers overkommelig kval-gruppe, hvor det endte med uacceptable 11 point og en målscore på 10-10 i otte kampe mod Albanien, Tjekkiet, Moldova og Færøerne, hvor polakkerne undervejs tabte pinlige 3-2 til Moldova og hentede seks af de 11 point mod gruppens bundprop fra Færøerne.

Nu er det kommet frem, at talisman Robert Lewandowski misser premierekampen mod Holland grundet en skade, og i forvejen er man voldsomt ramt offensivt, da landsholdsvicetopscorer Arkadiusz Milik udgik i testkampene med en alvorlig skade, og oddsene på Holland er da også raslet ned fra 1,70 til et godt stykke under 1,60 siden nyheden om Lewandowski kom frem.

Det åbner for et interessant målscorerspil på Liverpools Cody Gakpo, som har haft en nydelig sæson med 19 mål i alle turneringer for klub- og landshold. I kvalifikationen spillede Gakpo kun en perifær rolle med knap fem timers fodbold ud af ni mulige i i alt fem kampe, hvor det dog endte med mål i tre af dem med tre scoringer på fire skud indenfor rammen.

Memphis Depay er bookmakernes favorit til scoring, men Depay har haft en svag sæson i Atletico Madrid og er ikke startet en kamp for spanierne siden 1. april. Derfor skal Gakpo være Hollands bedste bud på en målscorer, og vi takker for appetittelige 2,63 på scoring fra hollændernes nummer 11.

Spil Leanders Listige til odds 2,63* (spilbar til 2,40)

Leanders Langskud – søndag d. 16. juni kl. 21:00

Serbien – England: England vinder med ét mål til odds 3,40 ved Betsson*
EM 2024, Gruppe C

Fjerde slutrunde for England under Gareth Southgate, og i de tre foregående af slagsen har England lagt fra land med en sejr i første gruppekamp. Det har dog ikke altid været lige kønt – ved VM i 2018 blev Tunesien besejret med 2-1 på en scoring i sidste minut, mens Kroatien ved EM i 2021 blev besejret med 1-0. Nok slog man så et bovlamt iransk mandskab med 6-2 ved VM i Qatar, men det var også i en slutrunde afholdt i efteråret af 2022, hvor det fysiske efterslæb ikke var lige så grelt som det er nu.

Serberne er svære at blive kloge på, og tabte begge kampe med 1-2 til Ungarn i en svag kvalifikationspulje, hvor man først i sidste runde sikrede sig andenpladsen foran naboerne fra Montenegro. Under landstræner Stojkovic bed man dog fra sig i en svær VM-gruppe med Brasilien, Cameroun og Schweiz, hvor man holdt Brasilien til 0-0 indtil midtvejs i 2. halvleg, hvor det til sidst endte med et 0-2 nederlag.

Syv af serbernes 10 nederlag under Stojkovic som landstræner siden 2021 har været på præcis et mål, og England behøver ingenlunde spille sig fuldt ud i kamp et. God værdi i smallest mulige sejr til de engelske forhåndsfavoritter.

Spil Leanders Langskud til odds 3,40* (spilbar til 3,30)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

Denne artikel er sponsoreret af Betsson.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar