Leanders EM-Luringer: Saftige kvartfinale-tips!
Der resterer syv kampe ved EM i Fodbold. Benjamin Leander har tips med til alle fire kvartfinaler, bla. den moralske finale mellem Spanien og Frankrig.



Foto: Meng Gao/Alamy Live News
Leanders Lette – lørdag d. 6. juli kl. 21:00
Holland – Tyrkiet: Tyrkiet +1,5 (AH) til odds 1,49 ved Nordicbet*
EM 2024, Kvartfinale
Jo jo, Hollands 3-0 sejr over Rumænien var dominerende og ensidig, men rumænerne var frygtelig dårlige, og det vil undre meget, hvis Tyrkiet kommer lige så uinspirerede og energiløse ud til semifinalen i Berlin.
Tyrkerne kommer til at være i klart overtal på tribunerne, og selvom holdet var presset i store perioder mod Østrig, endte det trods alt med 2-1 sejr i 1/8-finalerne. Hollænderne tabte 2-3 til selvsamme østrigske hold i Gruppe D, og det virker ganske enkelt overdrevet, at Holland står i samme odds til at vinde kampen som Portugal stod i mod tyrkerne i Gruppe F.
Af den grund går vi med tyrkerne til maksimalt at tabe med et enkelt mål i ordinær tid.
→ Spil Leanders Lette til odds 1,49* (spilbar til 1,44)
Leanders Listige – fredag d. 5. juli kl. 18:00
Spanien – Tyskland: Under 2,5 mål i ordinær tid til odds 1,75 ved Nordicbet*
EM 2024, Kvartfinale
Selvom det er de to mest scorende hold ved slutrunden, er det ikke nødvendigvis givet, at kampen ender i noget festfyrværkeri, når den moralske finale mellem Spanien og Tyskland afvikles på Stuttgart Arena.
Spanierne har defensivt set voldsomt stærke ud, hvor holdet kun har indkasseret et enkelt mål, som tilmed blev scoret af holdets egen Robin le Normand i eget net.
Tyskerne har primært haft deres force i offensiven og har kun holdt nullet mod Danmark, hvor man i tilgift gav mange chancer væk og nemt kunne have indkasseret.
Alligevel er det dog svært at se andet end en stillingskrig med tyskerne bakket solidt op af hjemmepublikummet, og i begge holds hidtil sværeste kampe, er det også endt målfattigt med Spanien – Italien 1-0 og Tyskland – Schweiz 1-1, hvor tyskerne først udlignede til allersidst.
Ciffertips som 1-0 eller 1-1 virker oplagte, og 1,75 på maksimalt to mål i ordinær tid er godkendt.
→ Spil Leanders Listige til odds 1,75* (spilbar til 1,70)
Leanders Langskud 1 – lørdag d. 6. juli kl. 18:00
England – Schweiz: Schweiz vinder med rent mål til odds 5,80 ved Nordicbet*
EM 2024, Kvartfinale
Slovakiet, Serbien, Slovenien og Danmark. England har spillet sig videre med en sejr og tre uafgjorte i ordinær tid, og holdet genererede ikke en eneste afslutning på mål i 1/8-finalen mod slovakkerne før Jude Bellingham udlignede i det femte tillægsminut.
Englændernes spil har i samtlige fire kampe været forkrampet og offensivt impotent, og nu stilles man overfor et schweizisk mandskab, som viste lovende takter mod Tyskland i gruppespillet og stensikkert ekspederede Italien ud med 2-0 i 1/8-finalerne.
Med mindre man tror, at fem dage mellem den pauvre indsats mod Slovakiet og lørdagens kvartfinale kan gøre en gedigen forskel for England, har Schweiz alle muligheder for at sende Three Lions hjem til England med en skuffelse.
Næsten seks gange pengene på schweizisk sejr uden mål imod testes.
→ Spil Leanders Langskud til odds 5,80* (spilbar til 5,00)
Leanders Langskud 2 – fredag d. 5. juli kl. 21:00
Portugal – Frankrig: 0-0 i ordinær tid til odds 7,20 ved Nordicbet
EM 2024, Kvartfinale
Nervepirrende kvartfinale mellem to hold, som har slidt voldsomt offensivt. Portugal har reelt kun imponeret i 3-0 sejren mod et bovlamt tyrkisk mandskab, hvorimod man mod Tjekkiet (2-1) var i problemer helt indtil de døende minutter, hvor man fik vendt 0-1 til 2-1, ligesom 0-2 mod Georgien og 0-0 mod Slovenien heller ikke efterlod ret mange offensive forhåbninger på et hold, hvor Cristiano Ronaldo virker til at fylde alt for meget med en fjerdedel af Portugals samlede afslutninger hidtil.
Man skal dog op mod et fransk hold, som heller ikke har imponeret offensivt overhovedet og på fire kampe har scoret to gange via et selvmål fra modstanderne, mens det tredje og sidste mål kom på straffe fra Kylian Mbappé. Spillet er langsomt og med stor uskarphed foran mål, hvor franskmændene på 62 afslutninger blot har ramt indenfor rammen på de 15.
Begge hold har allerede spillet 0-0 en gang i deres hidtidige fire kampe, og over odds syv på en gentagelse er for godt til at lade stå.
→ Spil Leanders Langskud til odds 7,20* (spilbar til 6,00)
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.
Denne artikel er sponsoreret af Nordicbet.
Læs også