Leanders EM-Luringer: Klasse-odds på dansker i dommerens bog!
Mandag blev Gruppe B afgjort. Tirsdag er der lagt op til en stor fodboldaften, når både Gruppe C og D afgøres. Leanders Luringer er klar med fire skarpe spiltips.
Foto: dpa picture alliance / Alamy Stock Photo
Leanders Lette – tirsdag d. 25. juni kl. 18:00
Holland – Østrig: Under 1,5 kort i 1. halvleg til odds 1,54 ved Nordicbet*
EM 2024, Gruppe D
Holland er med 99,9% videre inden kampstart, mens Østrig med uafgjort også giver sig selv samme procenter for avancement som bedste 3’er med fire point og en målscore på +1.
Derfor bør opgøret på Olympiastadion i Berlin ikke blive en eksplosiv affære i de første 45 minutter, hvorimod de sidste 45 minutter sagtens kan udvikle sig. I tilfælde af uafgjort snupper Frankrig med overvældende sikkerhed førstepladsen i gruppen via forventet sejr over allerede-hjemsendte Østrig, og så skal Holland og Østrig kæmpe om den ganske attraktive andenplads i gruppen, hvor man parres med 2’eren i Gruppe E, som ligger til at blive Rumænien eller Slovakiet udfra bookmakernes odds for nuværende.
Hollændernes to kampe mod Frankrig og Polen har været mildest talt udramatiske, hvor det i begge tilfælde er endt med et enkelt kort til Oranje. Selvom østrigerne har været involveret i markant mere drabelige kampe med syv kort mod Frankrig og seks kort mod Polen, handler det stadig primært for Ralf Rangnicks tropper om at sikre avancement til 1/8-finalerne, og af samme grund bør slovakiske Ivan Kruzliak ikke få travlt. de første 45 minutter.
→ Spil Leanders Lette til odds 1,54* (spilbar til 1,45)
Leanders Listige – tirsdag d. 25. juni kl. 18:00
Frankrig – Polen: Halvleg/Fuldtid: Frankrig/Frankrig til odds 1,87 ved Nordicbet*
EM 2024, Gruppe D
Som det eneste af de 24 EM-hold. har Polen udspillet deres rolle ved EM-slutrunden efter to kampe, og på mange måder har polakkerne fortsat de voldsomt skuffende takter fra EM-kvalifikationen, hvor man sluttede. med uacceptable 11 point og en målscore på 10-10 i en gruppe med Albanien, Tjekkiet, Moldova og Færøerne. Kun en Nations League-nødudgang med sejr over bovlamme Estland og straffesparkskonkurrencesejr over Wales skaffede dem EM-billetten, og nu er man altså færdige efter 1-2 mod Holland og 1-3 mod Østrig.
Frankrig håber på at se Kylian Mbappé kampklar og maskeklædt efter en brækket næse i kamp 1 mod Ungarn, og Didier Deschamps’ tropper bør fra første færd gå efter at lægge pres på Holland, som indtager gruppens førsteplads ved kickoff, men har en svær kamp mod den positive, østrigske overraskelse.
Otte af franskmændenes seneste 10 sejre i alle landskampe siden starten af 2023 har været efter pauseføring, og det er svært at se en flok umotiverede polakker sætte nogen form for kæp i hjulet på Les Bleus her.
→ Spil Leanders Listige til odds 1,87* (spilbar til 1,75)
Leanders Langskud 1 – tirsdag d. 25. juni kl. 21:00
England – Slovenien: Under 0,5 mål i 1. halvleg til odds 3,00 ved Nordicbet*
EM 2024, Gruppe C
Englands stjernespækkede parade af spillere hoster og harker sig mod 1/8-finalerne, og der er ingen garanti for, at det bliver kønt mod et solidt kæmpende slovensk landshold.
England holder førstepladsen med uafgjort med mindre Danmark slår Serbien, og selvom de engelske fans givetvis forlanger løsnet håndbremse og fart over feltet mod Slovenien, vil det være en selvmordsmission at give plads på omstillinger til lynhurtige Benjamin Sesko hos modstanderne.
Slovenerne ender med 3 point og målscore +0, hvis man spiller uafgjort med England, og som nævnt i analysen nedenunder i Danmark – Serbien, er det med største sandsynlighed nok til at ende som en af de fire bedste 3’ere. Derfor vil cheftræner Matjaz Kek næppe komme anderledes ud end mod Danmark og Serbien, hvor udgangspunktet var defensivt og hvor det mod Serbien også stod 0-0 efter 45 minutter.
Tredobling af indsatsen for nul mål de første 45 minutter skal være attraktivt.
→ Spil Leanders Listige til odds 3,00* (spilbar til 2,75)
Leanders Langskud 2 – tirsdag d. 25. juni kl. 21:00
Danmark – Serbien: Kasper Schmeichel (DAN) får kort til odds 9,00 ved Nordicbet
EM 2024, Gruppe C
Meget skal gå galt, hvis ikke Danmark kvalificerer sig som bedste 3’er med tre point og en målscore på +0. Både Gruppe B og Gruppe F kommer med største sandsynlighed til at have en 3’er med maksimalt tre point og negativ målscore, med mindre opsigtsvækkende resultater indtræffer, og derfor vil det i udgangspunktet være Danmark, som ikke har travlt mod Serbien i München tirsdag aften.
Rutinerede Kasper Schmeichel ved godt, hvordan man trækker tempo ud af en kamp, og har 31 gange i karrieren set gult kort for enten klub- eller landshold for enten begåede straffespark, tidsudtræk eller brok.
Alle tre scenarier (helst de to sidste) er i spil til den afgørende kamp mod Serbien, og dommer Francois Letexier er kendt som en opmand, der ikke gider målmændenes julelege.
I Ligue 1 havde Letexier tre gule kort til målmænd i sine sidste to kampe i sæsonen, hvor et hold vandt med et enkelt mål og der var incitament for at trække tiden, ligesom han i efteråret viste gult til serbernes målmand Milinkovic-Savic i et knebent og dramatisk nederlag til Ungarn.
Danmark skal ikke noget ved hverken uafgjort eller et-målsføring, og så må ni gange indsatsen for et kort til Schmeichel ganske enkelt være for højt.
→ Spil Leanders Langskud til odds 9,00* (spilbar til 7,00)
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.
Denne artikel er sponsoreret af Nordicbet.
Læs også