18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Leander: Gratis spiltips til weekenden 27. – 28. december

Fodboldåret 2024 lakker mod enden. Benjamin Leander er klar med spiltips til fredag og lørdagsprogrammet fra både Europa og Østen.


Foto: pi photos / Alamy Stock Photo

Leanders Lette – lørdag d. 28. december kl. 12:30

Hyderabad – East Bengal: Over 2,5 mål til odds 1,73 ved Betfair*
Indien, ISL

Gode chancer for målfest i Indien, hvor Hyderabads bundhold har lukket over to mål ind pr. kamp i snit og nu får besøg af formstærke East Bengal.

Værterne fyrede træner Singto i næstsidste kamp inden jul, men selv med 12 dages forberedelse og forholdsvis blød modstand i midterholdet Northeast United, så man helt hjælpeløse ud i Shameel Shembakaths debut, hvor man smed en 2-0 føring og endte med at tabe 2-5.

East Bengal ligger kun en enkelt placering over Hyderabad på 3.sidstepladsen, men har markant anderledes tur i den med fire sejre i de sidste fem kampe og en målscore på 9-3. Konceptet begynder at spille under spanske Oscar Bruzon, som kom til i oktober efter en sløj sæsonstart, og den seneste sejr på 1-0 over Jamshedpur var imponerende med tanke på, at man manglede to nøglemidtbanespillere i de skadede udlandsproffer Madih Talal og Saul Crespo, som også ventes at være ude her.

Hyderabad ligner ikke et hold, som kan stoppe den defensive blødning, og East Bengals offensiv bør kunne stikke en kniv eller to ind lørdag middagstid dansk tid. Til gengæld bør Hyderabad også kunne komme på tavlen med tanke på, at man trods alt scorede to gange i de første 12 minutter af træner Shembakaths debut, så alt i alt ligner det en underholdende affære med fin værdi i mindst tre scoringer.

Spil Leanders Lette til odds 1,66 (spilbar til 1,57)

Leanders Listige – fredag d. 27. december kl. 09:30

Semen Padang – Arema: Arema til odds 1,94 ved Nordicbet*
Indonesien, Liga 1

Semen Padang tabte hovederne i det seneste nederlag til Persik Kediri inden jul, hvor man smed en 1-0 føring til et 1-3 nederlag og oven i regningen fik tre mand karantæneramt og en indskifter skadet.

I forvejen er den tidligere, panamanske landsholdsspiller Jan Carlos Vargas langtidsskadet sammen med det tidligere Manchester United-talent Charlie Scott, så der er ved at være godt udsolgt i trupkvalitet hos bundholdet fra næstsidstepladsen, når de får besøg af Arema fra subtoppen.

Gæsterne har hentet næstflest point på udebane af alle hold i rækken og kommer med ny energi i truppen efter en trænerfyring i næstsidste kamp inden jul, hvorefter man vandt 3-2 i Kuncoro Kuncoros debut som ny cheftræner. Man klarede tilmed ærterne uden den offensive playmaker William Marcilio, som var skadet i den kamp og heller ikke kommer i spil her, så man bør også være klare favoritter fredag formiddag dansk tid.

Fine chancer for, at Kuncoro Kuncoro får anden sejr i træk som Arema-træner mod det afbudsramte hjemmehold.

Spil Leanders Listige til odds 1,94 (spilbar til 1,85)

Leanders Langskud – lørdag d. 28. december kl. 18:00

Cagliari – Inter: Inter vinder og under 2,5 mål til odds 3,90 ved Bet365*
Italien, Serie A

Bund mod Top i Serie A, hvor guldfavoritterne fra Inter nok har et enkelt øje på Super Cup-semifinalen mod Atalanta i Riyadh fem dage senere.

Inter-manager Simone Inzaghi møder dog lidt af en yndlingsmodstander i syditalienerne som han har besejret 11 gange og spillet tre uafgjorte mod i 14 forsøg – det højeste pointsnit mod nogle af de 16 hold, Inzaghi har mødt mindst 10 gange som cheftræner. Også Cagliari-træner Davide Nicola har han krammet på med fem sejre, en uafgjort og et nederlag inklusive fire sæsoner i træk med Clean Sheet mod Nicolas mandskaber fra Empoli, Salernitana og Torino.

Halvdelen af sæsonens 16 Inter-sejre har været på 1-0 eller 2-0, og Cagliari har ikke gjort meget væsen af sig mod topholdene i Serie A i denne sæson, hvor man har tabt 0-1 til Atalanta og 0-4 til Napoli på eget græs. I næste runde venter et vitalt bundbrag mod Monza. Profiler som Mina og Luvumbu er tvivlsomme med skader til opgøret her og kunne sagtens ventes sparet med bænkepladser for at tænke på det langt mere pointsandsynlige opgør mod Monza.

Fin firdobling på, at Inter vinder 1-0 eller 2-0 på Cruise Control på Sicilien.

Spil Leanders Langskud til odds 4,00* (spilbar til 3,75)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar