18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Spiltips til NÆSTSIDSTE Superliga-runde

Intet er afgjort hverken i top eller bund af Superligaen. Benjamin Leander har årets næstsidste omgang luringer med, og de er velbetalte!


Foto: Credit: Ritzau/Alamy Live News

Leanders Lette – mandag d. 20. maj kl. 18:00

FC Nordsjælland – FC Midtjylland: FC Nordsjælland -0,5 (AH) til odds 2,03 ved bet365*
Superligaen, 31. spillerunde

Thomas Thomasberg har aldrig haft det nemt på kunstgræsset i Farum, hvor otte kampe som cheftræner for Hobro, Randers og FC Midtjylland har givet et point og en målscore på 5-19. Selvom Thomasberg nu står i spidsen for Superligaens førerhold og ikke et midterbundhold, har FCM stadig været spillet af klædet i to af tre kampe i denne sæson, hvor FCN vandt med 3-0 sidst de to hold tørnede sammen i Farum, mens Farum-drengene også førte 3-0 i Herning efter 55 minutter så sent som 1. april.

I forhold til den kamp må FCMs cheftræner se bort fra både topscorer Cho og rutinerede Henrik Dalsgaard, ligesom FCM har en hel dag mindre i restitutionstid efter den imponerende, men også voldsomt hårdttilkæmpede 2-1 sejr i Parken mod FCK torsdag.

FCN imponerede ikke i Brøndby onsdag aften i et 0-1 nederlag, men kommer på en helt anden mission her i hjemlige rammer. Uanset resultat af Silkeborg-Brøndby tidligere på dagen, kan FCN holde sig inde i guldkampen med tre point her, og til over to gange pengene er det et flot spil at gå efter, at FCN får hjemmesejr nummer seks ud af otte mulige i SL-regi i 2024.

Spil Leanders Lette til odds 2,03* (spilbar til 1,88)

Leanders Listige – mandag d. 20. maj kl. 14:00

Vejle – Hvidovre: German Onugkha (VB) scorer til odds 2,37 ved bet365*
Superligaen, 31. spillerunde

Vejle redder en ny sæson i Superligaen med sejr over allerede-nedrykkede Hvidovre, og det vil undre, hvis ikke man forsøger at skabe en festdag i Nørreskoven, hvor man også kan få den første VB-topscorer i Superligaen nogensinde.

German Onugkha har scoret SEKS spillerunder i træk for Nørreskovens helte, og har scoret i alle tre indbyrdes opgør mod HIF i denne sæson.

Hvidovres agterlanterner drager på sæsonens sidste udebanetur med en hårdtprøvet trup, som spiller tredje kamp på ni dage uden ret meget rotation i blandt.

Nydelig betaling på langt over dobbelt op på banens farligste spiller mandag eftermiddag.

Spil Leanders Listige til odds 2,37* (spilbar til 2,10)

Leanders Langskud – mandag d. 20. maj kl. 14:00

Lyngby – Viborg: 1. halvleg ender 0-0 til odds 3,00 ved bet365*
Superligaen, 31. spillerunde

Lyngby skal bruge et enkelt point mod Viborg for at kunne afgøre tingene selv i sidste runde, hvor man må forventes halvt på hjemmebane på Hvidovre Stadion med et massivt, kongeblåt ryk-ind i postnummer 2650. Man må undvære forsvarsdirigent Pascal Gregor med karantæne her til opgøret, men David Nielsens tropper ligner nogen, der har bedre og bedre styr på defensiven og nu fire kampe på stribe maksimalt har lukket et enkelt mål ind.

Derfor lugter det af en afventende indledning på kampen mod et Viborg-hold, som har været forfærdelig dårlige i 1. halvleg i denne sæson og ville have haft ni point færre, hvis man havde fløjtet Superliga-kampene af efter de første 45 minutter. På fremmed græs har man blot ført én gang ved pausen i hele i sæsonen, og det var i anden udekamp mod OB. Siden har man været bagud syv gange og spillet fem uafgjorte i de næste 12 udekampe, og i slutspillet har man spillet uafgjort ved seks af otte tilfælde i 1. halvleg.

Viborgenserne går á point med samme målscore som Randers i tilfælde af uafgjort, og selvom man har en noget sværere opgave med en hjemmekamp mod OB end Randers’ ditto mod Vejle, vil det være langt værre at tabe opgøret i Lyngby og have skæbnen ude af egne hænder inden sidste runde i kampen om syvendepladsen.

Klart godkendte odds 3 på en nullert efer 45 minutter.

Spil Leanders Langskud til odds 3,00* (spilbar til 2,75)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

Denne artikel er sponsoreret af bet365.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar