18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Sæsonpremiere på europæiske tips

Leanders Luringer åbner 2024/25-sæsonen med de første luringer fra de europæiske turneringer med CL, EL- og UCL-kval.


Foto: SPP Sport Press Photo. /Alamy Live News

Leanders Lette – onsdag d. 10. juli kl. 21:00

Banja Luka – Egnatia: Banja Luka vinder til odds 1,67 ved bet365*
Champions League, 1. kvalrunde, 1. kamp

Mestermøde på Balkan med klar niveauforskel. Banja Luka vandt det bosniske mesterskab for anden gang de sidste fire år, og det storsatsende mandskab har over sommeren forstærket sig voldsomt med syv udenlandske spillere, hvor bla. Bart Meijers i forsvaret har erfaring fra Æresdivisionen, slovenske Aleks Pihler har CL-gruppespilskampe for Maribor, Jurich Carolina har hollandske U19-slutrundelandskampe, mens målmand Damjan Siskovski stod for Makedonien i EM-kvalen så sent som sidste efterår.

Det står i voldsom kontrast til de albanske mestre fra Egnatia, der så sent som i 2017 spillede i den tredjebedste række og som i sine to sæsoner før 23/24 var endt som nummer tre og otte i den 10 hold store liga.

Egnatia vandt mesterskabet i sidste sæson med et forrykt lavt snit på 1,75 point – det laveste i albansk fodbolds historie, og kun en lille håndfuld spillere i truppen har erfaring udenfor Balkan. Sommerens forstærkninger er ikke mange, og man har tilmed mistet den brasilianske talisman Fernando Medeiros til aserbajdansk fodbold.

Holdet røg ud med samlet 5-5 og straffesparksnederlag til Ararat-Armenia fra Armenien i sidste sæsons Conference League-kvalifikation, og missionen denne gang bliver langt sværere. Banja Luka har siden 2020 tre sejre ud af tre mulige i første kval-runde i alle turneringer mod B36 Torshavn, CFR Cluj og Sutjeska fra Montenegro, og de skal også være klare favoritter onsdag aften i CL-kvalen.

Spil Leanders Lette til odds 1,67* (spilbar til 1,50)

Leanders Listige – torsdag d. 11. juli kl. 19:00

Elfsborg – Pafos: Elfsborg vinder til odds 1,95 ved bet365*
Europa League, 1. kvalrunde, 1. kamp

Voldsomt odds på 2’eren i Allsvenskan i sidste sæson mod Cyperns nummer fem i sidste sæson, hvor Elfsborg tilmed har fordelen af både kunstgræsbelagt hjemmebane og det faktum, at sæsonen er i gang i Sverige, hvorimod Pafos ikke starter før om seks uger.

Nok har Elfsborg mistet flere profiler fra sidste sæson i bla. målmand Valdimarsson og danske Jeppe Okkels, men en lang række profiler er fortsat i klubben, som spiller sine hjemmekampe på kunstgræsset hjemme i Borås.

Kunstgræs har de ikke meget af på Cypern, hvor Pafos er med i Europa League efter sejr i den cypriotiske pokalturnering. Det ville være synd at sige, at man var decideret uheldige med lodtrækningen i pokalen, hvor man spillede sig i semifinalerne med sejr over 2. divisionsholdet Olympiakos og Nea Salamis fra Bund8, mens semifinalerne ligeledes var mod et bund8-hold i Apollon Limassol. I finalen blev Omonia Nicosia besejret, men faktum er altså, at man undgik de to mesterskabsaspiranter fra APOEL og Larnaca, og at Pafos for anden gang i træk endte med forholdsvis beskedne 1,75 point i den cypriotiske række.

Som med de fleste øvrige cypriotiske hold består spillertruppen af et utal af udenlandske lykkeriddere, hvor den tidligere Fulham, AZ, Hammarby og AEK-angriber Muamer Tankovic er den største profil.

Cypriotisk fodbold har dog ikke ligefrem brændt banen af på udebane mod nordisk modstand de sidste par sæsoner, hvor APOEL i fjor tabte med 0-3 til Djurgården, mens FC Midtjylland i sidste sæson fejede gulv med Omonia Nicosia og vandt med 5-1.

Selvom Elfsborg har leveret lunkent i Allsvenskan hidtil, bør man være soleklare favoritter mod et Pafos-hold ude af kampform og med særdeles begrænset erfaring i at spille på en hurtig kunstgræsbane.

Spil Leanders Listige til odds 1,90* (spilbar til 1,72)

Leanders Langskud – torsdag d. 11. juli kl. 17:00

Tikvesh – Breidablik: Breidablik vinder 1-0 til odds 8,00 ved bet365*
Conference League, 1. kvalrunde, 1. kamp

Breidablik tager turen fra 10 grader og regnvejr i Island til 35 grader og bagende sol i Makedonien, når de møder de europæiske debutanter fra Tikvesh i Conference League.

Islændingene er favoritter til opgøret mod et makedonsk mandskab, som var 20 point efter mestrene fra Struga og hele 18 point efter Shkupi på tredjepladsen, men blot syv point fra nedrykningszonen. Holdet består mestendels af hjemlig talentmasse blandet op med et par lykkeriddere fra Brasilien, og selvom der nok skal komme et pænt fremmøde på nationalstadionet i Skopje, ændrer det ikke på, at Breidablik næppe bliver voldsomt intimideret af kulissen på det mere end halvtomme stadion 100 km fra hvor Tikvesh normalt spiller sine hjemmekampe.

Islændingene kommer med en sæson, som er i gang højt mod nord, ligesom truppen holder pænt med kvalitet i den tidligere OB’er Daniel Obbekjær, ex-Randers-angriberen Benjamin Stokke og flere aldrende, islandske profiler med A-landskampe på CV’et såsom Höskuldur Gunnlaugson og Viktor Einarsson.

Breidablik kender turen sydpå, for man slog de sidste to års mestre Struga med 1-0 for omtrent et år siden – et hold, som altså bør være noget bedre end Tikvesh, som har været 20+ point efter Struga to sæsoner i træk.

Den voldsomme varme bliver dog en modspiller for islændingene, som ikke er vant til den slags temperaturer, men selvom 0-0 er et fint udgangspunkt for Breidablik inden returopgøret om en uge, satser vi på spinkel 1-0 sejr til gæsterne. Under 2,5 mål og Tikvesh til ikke at score er også glimrende alternativer til langskuddet her.

Spil Leanders Langskud til odds 8,00* (spilbar til 6,50)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

Denne artikel er sponsoreret af bet365.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar