Benjamin Leander: Pokal-luringerne står i kø i midtugen
Midtugen byder på tonsvis af pokalbold fra ind- og udland. Benjamin Leander har fundet sine to bedste cup-fiduser samt et frækt langskud fra kvindernes Nations League-gruppespil.

Foto: IMAGO / Gonzales Photo
Leanders Lette – onsdag d. 27. september kl. 20:45
Blackburn – Cardiff: Over 2,5 mål i ordinær tid til odds 1,70 ved bet365*
England, EFL Cup
Det har været alt andet end kedeligt at se EFL Cup-bold under Jon Dahl Tomasson som cheftræner i Blackburn. Seks kampe har givet en sammenlagt målscore på vanvittige 21-10 og dermed et snit på over fem scoringer pr. Liga Cup-kamp indtil videre.
I denne sæson er Tomassons budget blevet forringet en del, men målsnittet er omvendt gået voldsomt op med Blackburn som det 4.mest målrige hold i Championship med 3,50 scoringer pr. kamp.
Man skal op mod et Cardiff-hold, som følger lige efter Blackburn hvad angår underholdende fodbold med 3,25 scoringer pr. Championship-kamp i snit, og under ny manager Erol Bulut har man også spillet friskt til i pokalturneringen med 2-2 og straffesparkssejr over Colchester og 3-1 over Birmingham. I sin trænertid i Tyrkiet spillede Bulut også friskt til med alle sine fire klubber, og mindst tre scoringer virker som et af onsdagens mere oplagte spil.
→ Spil Leanders Lette til odds 1,70* (spilbar til 1,60)
Leanders Listige – tirsdag d. 26. september kl. 18:00
HB Køge – Lyngby: 1X i ordinær tid til odds 2,50 ved bet365*
Danmark, Pokalturnering
Lyngby sluttede i omkring odds 2,00 mod et andet Nordicbet Liga-hold fra Hillerød, og derfor virker det decideret skørt, at de kongeblå nu giver så meget lavere odds ude mod HB Køge.
Hillerød havde Lyngby på krogen på Right to Dream Park, hvor Lyngby sågar var voldsomt i overtal, og nu er der langt mere udebaneagtige forhold i vente, når Freyr Alexanderssons tropper tager turen til Cappeli Sport Stadion i Køge for at møde de lokale helte.
Allerede mandag venter der en svær opgave for Lyngby på udebane i Odense, ligesom man fire dage senere skal spille på kunstgræs i Silkeborg. Derfor er det oplagt for Alexandersson og trænerteamet at rotere påny, sådan så kræfterne er i fuld behold til det krævende program.
Det åbner for værdi på HB Køge, som godt nok skulle bruge forlænget spilletid på at sende Ringsted ud af pokalen i sidste runde og som har været svært undervældende i 1. division med otte kampe i træk uden sejr, men man slog alt andet lige føromtalte Hillerød-hold med 4-0 for to måneder siden, og rent prismæssigt er det svært at forestille sig, at oddset på Lyngby ikke kommer til at stige betragteligt frem mod kampstart.
Gå derfor efter, at HB Køge ikke taber kampen i ordinær spilletid.
→ Spil Leanders Listige til odds 2,50* (spilbar til 2,25)
Leanders Langskud – tirsdag d. 26. september kl. 20:00
Nordirland – Albanien: X2 til odds 6,00 ved bet365*
Nations League B, Kvinder. Gruppe 1
Fuldkommen overdrevet favoritværdighed til nordirerne mod Albanien blot 72 timer efter tirsdagens værter blev kørt på en vis legemsdel og albuer mod Irland i et svidende 0-3 nederlag, hvor nordirerne nærmest ikke havde bolden i irernes felt og brugte mange kræfter på at løbe forgæves.
Albanerne derimod krigede et utrolig flot 1-1 resultat i land mod Ungarn på trods af status som odds 14,00-underdogs på eget græs. Balkan-kvinderne virker notorisk undervurderede grundet tidligere tiders pauvre resultater, men nationen er, ligesom herrelandsholdet, i rivende udvikling med spillere, som til dagligt ernærer sig i Serie A og den tyske Bundesliga.
Derudover udgøres holdet mestendels af spillere fra det suveræne mesterhold fra Vllzania, som har bred europæisk erfaring og som ikke udelukkende agerer prugelknabe i de europæiske turneringer.
Nordirland er utvivlsomt favoritter, også klare af slagsen, men det er helt grotesk at se dem nede i odds omkring 1,10. Nordirerne var godt nok gennem en historisk god VM-kvalifikation med 19 point i 10 kampe, men stammen på holdet var voldsomt gammel med profiler som Julie Nelson og Sarah Robson, som begge er stoppet på landsholdet, sammen med 38-årige Marissa Callaghan og den 35-årige topscorer Rachel Furness. Spørgsmålet er hvordan nordirernes aldrende trup reagerer på to kampe med under 72 timers mellemrum, og holdet har set dybt middelmådige ud i øvrige 2023-kampe mod Wales (1-4) og Skotland (0-3)
Gå efter soleklar værdi i overraskende, albansk point til skyhøje odds 6 – er man mere konservativ kan man gå på under 2,5 og under 3,5 mål, der også bør være fine tips.
→ Spil Leanders Langskud til odds 6,00* (spilbar til 5,00)
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.
Denne artikel er sponsoreret af bet365.
HB Køge – Lyngby: 1X i ordinær tid står nu til odds 3.40. Noget højere end 2.50. Hvad er mon årsagen? Og kan den stadig anbefales?
Det er svært at sige. Nicklas P nævner ikke noget om at spare i optakten, men det vil være virkelig overraskende for mig, hvis LBK kommer stærkere end mod Hillerød. Spm er jo om Muniesa og Gylfi er forstærkninger i den nuværende form.
Tak for hurtigt svar 🙂 Og altid fine analyser. Jeg endte med at gå med Køge +1.5 asian til odds 2.05.
Nu tabte Albanien, men det var et kanon spot. Vandt på både under-spil og Albanien +2.25. Tak!