18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Målgaranti i FC Nordsjælland – Brøndby

Leanders Luringer går på måljagt i mesterskabsspillet, mens nedrykningsgyseren Lyngby-Vejle til gengæld tegner stik modsat.


Foto: Alamy / Gonzales Photo

Leanders Lette – mandag d. 29. april kl. 19:00

Silkeborg – FC Midtjylland: Over 2,5 mål til odds 1,72 ved bet365*
Superligaen, 27. runde

Med nederlaget i Brøndby er der ikke råd til pointtab i Silkeborg for FCM, og med tanke på Silkeborgs fuldstændig betydningsløse rolle i mesterskabsspillet, bør der være gode chancer for frie tøjler på JYSK Park mandag aften.

FCM-sejr står i omkring 1,80, så det bør være sjovere at gå efter over 2,5 mål til stort set samme pris. De sidste tre opgør på kunstgræs i Silkeborg er endt 3-3, 3-3 og så 4-1 til FCM i grundspillet denne sæson, hvor Alexander Lind forivrede sig og tog et tåbeligt rødt kort for at pløje ind i FCM-keeper Martin Fraisl.

Silkeborg leverede en skuffende kamp i Parken og bør være opsat på at få tanket selvtillid inden pokalfinalen om tre ugers tid, og de to rutinerede trænere i Kent Nielsen og Thomas Thomasberg har det også med at spille voldsomt underholdende kampe mod hinanden.

Siden Silkeborgs tilbagevenden i Superligaen i 21/22 er ni ud af 11 opgør endt med mindst tre scoringer mellem de to cheftrænere, så her er prisen på mindst tre mål ganske spiselig.

Spil Leanders Lette til odds 1,67* (spilbar til 1,61)

Leanders Listige – søndag d. 28. april kl. 16:00

FC Nordsjælland – Brøndby: Begge hold scorer og over 2,5 mål til odds 1,95 ved bet365*
Superligaen, 27. runde

Selvom der er en lille risiko for, at kampens betydning for mesterskabschancerne gør kampen her til en nervøs og afventende affære, er det voldsomt svært at forestille sig, at der bliver ændret meget på kampbilledet i forhold til de øvrige fem indbyrdes opgør mellem FCN og BIF under Johannes Thorup og Jesper Sørensen.

2-1, 3-1, 5-1, 2-1 og 2-1 er det endt til hjemmeholdene i de fem opgør med tre sejre til FCN og to til Brøndby undervejs, og kampenes DNA har været så åbne og chancerige, at det er svært at se et anderledes mønster på Farums hurtige kunstgræs.

Sidste sæson var FCN i guldduel med FCK, hvor kampene alligevel også stak af hvad angår mål og chancer, og 1-1 bør være forholdsvis ubrugeligt for begge hold, hvorfor man må forvente, at der angribes fra begge sider ved den stilling.

Gå efter mål fra begge sider og mindst tre kasser undervejs.

Spil Leanders Listige til odds 1,95* (spilbar til 1,85)

Leanders Langskud – fredag d. 26. april kl. 19:00

Lyngby – Vejle: Uafgjort og Under 2,5 mål til odds 4,00 ved bet365*
Superligaen, 27. runde

Jeg kan dårligt forestille mig en større “under-kamp” end Lyngby – Vejle. To hold i akut nedrykningfare i en direkte duel, hvor Vejle kommer fem point efter Lyngby i tilfælde af et nederlag, mens Lyngby for første gang i sæsonen ryger under stregen, hvis man taber til vejlenserne.

Sidst de to hold mødtes i Lyngby endte det 1-1 i en jævnt chancefattig affære, mens Vejles 1-0 sejr i november heller ikke var noget offensivt festfyrværkeri,

Undgå-fremfor-opnå skrevet med store, fede versaler henover kampen her, så vi prøver 0-0 eller 1-1 til flot betaling.

Spil Leanders Langskud til odds 4,00* (spilbar til 3,50)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

Denne artikel er sponsoreret af bet365.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar