Benjamin Leander: Luringerne jagter odds 12 søndag!
Norsk, brasiliansk og finsk er opskriften på weekendudgaven af Leanders Luringer, og der jagtes odds 12 søndag i det finske!
Foto: O Kemppainen / Alamy Stock Photo
Leanders Lette – lørdag d. 3. august kl. 16:00
Start – Mjøndalen: Begge hold scorer og over 2,5 mål til odds 1,61 ved bet365*
Norge, 1. division
Bundbrag i den næstbedste norske række, hvor vi dog ikke skal regne med fedtspilleri fra nogle af lejrene.
Hverken Start eller Møjndalen kan holde et clean sheet om det gjaldt deres liv lige pt, og på formtabellen over de sidste fem kampe har holdene lukket voldsomme 29 mål ind til sammen (15 og 14)
Start kommer fra en 0-4 snitter mod Sogndal og har stadig store mangler defensivt på trods af et par juli-forstærkninger, som endnu ikke virker indspillede på holdet. Mjøndalen havde 1-1 mod midterholdet Lyn, men et direkte rødt kort til midtbaneslideren Erik Brenden gjorde det svært de sidste 20 minutter, og man endte også med at tabe 1-2. Brenden er naturligvis i karantæne her – tre kampe uden ham i startopstillingen i sæsonen er endt 1-1, 1-3 og 1-1.
Det omvendte opgør i Mjøndalen endte 1-1, men her bør begge hold være så uorganiserede og sejrssultne, at kampen ikke går i stå ved den stilling på måltavlen. Mjøndalens seks udekampe er endt 3-2, 2-4, 1-1, 2-3, 0-1 og 1-3, mens Start på eget græs kommer med voldsomme 1-2, 4-3, 1-4, 2-1 og 4-3 i deres seneste fem kampe.
Gå efter mindst tre kasser og mål fra begge mandskaber.
→ Spil Leanders Lette til odds 1,61* (spilbar til 1,55)
Leanders Listige – søndag d. 4. august kl. 23:30
Operario – CRB: CRB +0,5 (AH) til odds 1,85 ved bet365*
Brasilien, Serie B
Det taler indledningsvis mod spillet, at CRB har returopgør i Copa Brasil 1/8-finalerne 72 timer efter opgøret her mod Atletico Mineiro fra Serie A, men stort set alt andet taler for point til gæsterne i udekampen mod Operario søndag aften dansk tid.
Operario led et bittert 0-1 nederlag til Mirassol i seneste runde, hvor man løb ind i ikke færre end tre karantænegivende gule kort til eks-Real Madrid talentet Rodrigo Rodrigues samt de defensive ankermænd Jacy og Joseph på hhv. den defensive midtbane og det centrale forsvar. Alle tre spillere er i top7 over mest spilletid i sæsonen blandt markspillere, og i forvejen er formkurven nedadgående for søndagens hjemmehold, som lå helt i top efter 11 spillerunder med 21 point, men som i de sidste seks spillerunder kun har fået fem point.
Operario er med afstand Serie Bs mest lavtscorende hold med målscoren 11-10 efter 17 runder. Derfor virker det også voldsomt, at man får 1,85 på to af kampens tre udfald, når CRB gæster.
CRB lagde mellemfornøjet fra land med 13 point i de første 12 kampe, men har virkelig taget fat i de sidste fem runder, hvor man har hevet 11 point og løftet sig fem point over nedrykningsstregen. Selvom 10 af de 11 point er hentet på eget græs, har man også fået uafgjort 1-1 ude mod Goias fra omtrent samme sted i tabellen som Operario ligger, og især rutinerede Salmon, som er tilbage fra to måneders skadespause, har været instrumental i forsvaret.
På trods af en lang tur sydpå til Parana for at møde Operario og med en pokalkamp i horisonten, er det svært ikke at falde for 1,85 på point til gæsterne mod et formsvagt, lavtscorende og defensivt ramt hjemmehold.
→ Spil Leanders Listige til odds 1,85* (spilbar til 1,75)
Leanders Langskud – søndag d. 4. august kl. 15:00
Oulu – Ilves: Begge hold scorer i både 1. og 2. halvleg til odds 12,00 ved bet365*
Finland, Veikkausliiga
Det har været alt andet end kedeligt at følge Ilves den sidste måneds tid i både Veikkausliiga, pokalturneringen og Europa. 2-4 i pokalen mod SJK, to gange 2-2 i ligaen mod SJK og Lahti, 3-0 over de forsvarende mestre fra HJK, 3-4 mod Haka, 3-2 mod VPS og så to europæiske kampe mod Austria Wien, hvor man slog østrigerne 2-1 hjemme, tabte 2-3 ude, spillede 1-1 i den forlængede spilletid, hvorefter man vandt på straffespark.
I næste uge har man nordisk matchup mod Djurgården, så holdets 1,75 favoritværdighed i Oulu virker til den absolut tynde side.
Hjemmeholdet har dog haft en middelmådig sæson, og ligger ni point under top6-stregen med fem grundspilsrunder igen. Hjemme på Raatin Stadion har man dog været solide og hentet 12 af sæsonens 18 point med scoring i hver eneste af de otte kampe.
Derfor lugter det også af mål på søndag mod Ilves, som tilmed har målmand Otso Virtanen i karantæne efter direkte rødt kort mod VPS i den forgangne spillerunde. Reservekeeper Ville Seppåa har én start i sæsonen – et 3-4 nederlag mod Haka, og alt andet lige er tre af Ilves foregående otte kampe endt med scoring fra begge hold i begge halvlege.
Gå efter en voldsomt underholdende affære søndag eftermiddag.
→ Spil Leanders Langskud til odds 12,00* (spilbar til 9,00)
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.
Denne artikel er sponsoreret af bet365.
Læs også