18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Jagten er sat ind på skyhøje midtuge-odds

Var det noget med odds 27 tilsammen på Den Lette, Den Listige og Langskuddet? Benjamin Leander skyder for alvor med skarpt i midtugens kampe tirsdag og onsdag.

Leanders Luringer.

Leanders Lette – onsdag d. 8. november kl. 01:30

Junior – Atletico Huila: Atletico Huila under 0,5 mål til odds 1,80 ved bet365*
Colombia, Primera A

Sidste runde af den colombianske efterårssæson Clausura, hvor top8 går i mesterskabsslutspillet. Junior fra Barranquila er nummer syv inden sidste kamp og er garanteret top8 med uafgjort, med mindre forfølgerne fra Alianza Petrolera vinder med utopiske 18 mål mod Deportivo Pereira i deres kamp.

Junior får ikke bedre betingelser for succes end en hjemmekamp mod allerede nedrykkede Atletico Huila, som tager sæsonens længste tur nordpå – givetvis uden dets suveræne topscorer Marcus Vinicius, som har kontraktudløb efter kampen her og allerede nu er i kontraktforhandlinger med Atletico Nacional fra samme række om at fortsætte karrieren dér.

Junior har lukket fjerdefærrest mål ind i rækken dette efterår, mens Huila på udebane ikke har scoret i åbent spil de sidste fem kampe og generelt kun har en straffesparksscoring på fremmed græs siden starten af september.

Med tanke på, at Junior bare skal forsvare 0-0 som udgangspunkt som det motiverede mandskab mod det allerede-nedrykkede Huila-mandskab, virker 1,80 på Clean Sheet til hjemmeholdet mærkbart sjovere end at spille hjemmesejr til sølle 1,35 med tanke på, at et point er nok for Junior.

Spil Leanders Lette til odds 1,80* (spilbar til 1,66)

Leanders Listige – tirsdag d. 7. november kl. 20:00

Cambridge – Tottenham U23: Tottenham U23 til odds 2,75 ved bet365*
England, EFL Trophy

Cambridge brugte uforholdsmæssigt mange kræfter på at besejre totalt upåagtede Blacknell fra den syvendebedste række med 2-1 så sent som lørdag eftermiddag, og nu venter en kamp i den lidet attraktive EFL Trophy-turnering, hvor vi er fremme ved sidste gruppespilsrunde. Cambridge skal slå Tottenham med MINDST fire mål og derudover være afhængige af, at Colchester taber i ordinær tid hjemme til Peterborough, hvis holdet skal gå videre til slutspillet. To udfald, som tilsammen udløser op mod odds 40.

Cambridge har tabt de første to kampe med 0-2 til Peterborough og 1-2 til Colchester i opgør, hvor manager Mark Bonner har sparet alt hvad der kunne spares, heriblandt rutinerede profiler som Mike Morrison, Ryan Bennett, James Brophy, Paul Digby og Danny Andrew, som har spillet samtlige 16 kampe fra start i League One.

Allerede lørdag venter der TV-kamp på udebane mod Peterborough klokken 13, og det virker usandsynligt, at Bonner vil ofre risikabel spilletid til de mange spillere, som har fået størstedelen af spilminutter i sæsonen.

Det åbner for et voldsomt spændende spil på Tottenhams PL-reserver, som har været komplet urørlige hidtil med otte sejre ud af otte mulige og en målscore på 29-8 i den række. I EFL Trophy har man hamret Colchester med 5-0 (som i parantes bemærket slog Cambridge med 2-1) og tabt 1-3 til Peterborough, så man er afhængige af at vinde i ordinær tid, hvis man selv vil afgøre sin videre skæbne i turneringen.

På den baggrund er 2,75 voldsomt flot betalt og et godt bud på novembers hidtil bedste spil.

Spil Leanders Listige til odds 2,75* (spilbar til 2,25)

Leanders Langskud – onsdag d. 8. november kl. 21:00

Real Madrid – Braga: Real Madrid vinder 1-0 eller 2-1 til odds 5,45 ved bet365*
Champions League

Real Madrid har meldt Jude Bellingham voldsomt tvivlsom til opgøret onsdag aften mod Braga, efter stjerneskuddet beskadigede skulderen i Reals skuffende nulløsning mod Rayo Vallecano.

Med 13 mål i 14 kampe for Real Madrid i denne sæson har Bellingham været en indiskutabel MVP for Kongeklubben, bedst illustreret ved, at Real i de fire kampe, hvor Bellingham IKKE har scoret, har spillet 0-0, 1-1, 2-0 og 2-1.

Med ni point for tre kampe vil det undre, hvis ikke Carlo Ancelotti giver englænderen en puster mod de iberiske naboer onsdag aften, og uanset hvad har Real Madrid ikke haft for vane at udklassere en modstander i denne sæson, hvor halvdelen af holdets 12 sejre har været på mindst mulig margin med ciffertips på enten 1-0 eller 2-1.

Braga har tabt med 2-1 til både Napoli og Real Madrid på eget græs, mens man tabte med 0-1 til topholdet fra Benfica sidst man mødte et tophold på udebane i den hjemlige, portugisiske liga.

Over fem gange indsatsen på cruise control sejr til Real Madrid er voldsomt lokkende. Odds 5,45 udløses ved at placere 45,4% af indsatserne på 1-0 til odds 12, mens de resterende 54,6% placeres på 2-1 til odds 10.

Spil Leanders Langskud til odds 5,45* (spilbar til 4,50)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

Denne artikel er sponsoreret af bet365.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar