Benjamin Leander: Hold øje med disse hold i weekenden
Flere hold står overfor store og vigtige opgaver i Europa i midtugen. Det kan smitte af på præstationerne i ligaen i weekenden. Benjamin Leander er klar med weekendens spiltips.



Foto: IMAGO
Leanders Lette – lørdag d. 4. november kl. 18:30
Dortmund – Bayern: Over 2,5 mål og begge hold scorer til odds 1,57 ved bet365*
Tyskland, Bundesligaen
Bayern München skal komme sig hurtigt over granatchokket i midtugen, hvor man fuldkommen sensationelt tabte 1-2 til 3. Liga-holdet fra Saarbrücken i DfB Pokalen. Nu venter et topbrag mod ubesejrede Borussia Dortmund, og et kig på de indbyrdes opgør gør, at man ikke kan andet end at glæde sig som fodboldfan.
3-2, 3-2, 4-2, 3-1, 3-2, 3-1, 4-2 og 2-2 hedder de sidste otte indbyrdes opgør siden 20/21-sæsonen med syv sejre til Bayern og en 2-2’er sidst de to hold mødtes på Signal Iduna Park i Dortmund.
Denne gang er Bayern svækket af karantæne til Joshua Kimmich, mens Harry Kane til gengæld er veludhvilet og klar til at jagte flere mål ovenpå sit hattrick mod Darmstadt i sidste spillerunde.
Gå efter endnu en målrig “Der Klassiker” lørdag aften.
→ Spil Leanders Lette til odds 1,57* (spilbar til 1,48)
Leanders Listige – lørdag d. 4. november kl. 13:30
Ross County – Celtic: Begge hold scorer til odds 2,10 ved bet365*
Skotland, Premier League
Celtic brugte uforholdsmæssigt mange kræfter på at nappe en kneben og sen 2-1 sejr hjemme mod St. Mirren i midtugen, og nu møder man et Ross County-mandskab i god offensiv form og med en ekstra dags hvile. Derudover har Celtic meget vigtig kamp mod Atletico Madrid allerede tirsdag aften klokken 21 – et opgør, hvor Brendan Rodgers tropper skal bruge point, hvis man vil have ambitioner om videre spil i Europa efter nytår.
Om det er nok til Ross County point lørdag eftermiddag er dog tvivlsomt. Værterne har tabt ni opgør i træk til Celtic, men under Malky Mackay som cheftræner har nederlagene i det mindste været præget af underholdende fodbold med cifre som 2-4, 1-2, 1-4, 1-3 og 0-2 siden starten af sidste sæson. Ross County kommer fra to underholdende udekampe i ligaen med 3-3 mod Motherwell og 2-2 mod Hibernian – endda med offensiv alsidighed via fire forskellige målscorere i de to kampe tilsat et enkelt selvmål.
God mening i at gå efter scoring fra begge hold i en kamp, hvor Brendan Rodgers formentlig roterer pænt på sit Celtic-mandskab.
→ Spil Leanders Listige til odds 2,10* (spilbar til 1,90)
Leanders Langskud – søndag d. 5. november kl. 16:00
Varazdin – Dinamo Zagreb: Dinamo vinder og under 2,5 mål til odds 3,75 ved bet365*
Kroatien, 1. HNL
Dinamo Zagreb dummede sig i sidste uge ved at tabe 0-1 hjemme til Viktoria Plzen i Conference League, og nu er holdet pressede med en “returkamp” i Tjekkiet, hvor man skal bruge point for at holde mulighederne for både gruppesejr og top2 åbne.
Man er overvældende favoritter til at vinde det syvende mesterskab i træk hjemme i Kroatien, og derfor kommer man næppe til at bruge spildte kræfter på at tvære Varazdin ud på udebane søndag.
Dinamo kommer desuden fra to uvante udebanenederlag i træk til Hajduk Split og Gorica i ligaen og skal nu op mod et Varazdin-hold, som har spillet 0-0 to kampe i træk og er en hård nød at knække rent defensivt.
Topscorer Bruno Petkovic har været ude de sidste tre spillerunder med en skade, og selvom ingen af Dinamos syv sejre i sæsonen har været på 1-0 eller 2-0, ligner kampen her et fint eksempel på cruise control fra gæsterne med en sejr på en af de to cifre. Varazdin har nemlig også været uden sin suveræne topscorer Fran Brodic i de sidste to spillerunder, så op mod fire gange indsatsen på 1-0 eller 2-0 til Dinamo forsøges med torsdagens vigtige Europa-kamp i tankerne.
→ Spil Leanders Langskud til odds 3,75* (spilbar til 3,40)
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.
Denne artikel er sponsoreret af bet365.