18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Gratis tips til weekendens fodboldkampe 18. – 19. juni 2022

Slut med de store ligaer og slut med landsholdsfodbold. Benjamin Leander kaster sig over de mere eksotiske ligaer de næste par uger og indleder med en bredt favnende weekendtur til Estland, de asiatiske U23-mesterskaber og Japan.


Leanders Lette – lørdag d. 18. juni kl. 15:00

Japan U23 – Australien U23: Japan U23 vinder i ordinær tid til odds 1,95 ved Nordicbet*
Asian Cup U23, Bronzekamp

Bronzekamp ved de asiatiske U23-mesterskaber, hvor japanerne bør være klare favoritter. Australiernes årgang har ikke imponeret ret meget og fik den store gave, at man i kvalifikationen kom i en gruppe, hvor to hold trak sig og man derfor blot skulle spille to kampe mod Indonesien for at kvalificere sig. Det gjorde man lidet overbevisende med to gange 2-1, og ved selve hovedturneringen har man heller ikke gjort stort væsen af sig med tre spinkle 1-0/2-0 sejre, over svag modstand fra Turkmenistan, Jordan og Kuwait inden Saudi Arabien blev endestationen i semifinalen. Truppen er en pærevælling af en sammensætning med spillere fra Polen, Tyskland, Island, Østrig og den hjemlige A League, men alle spillere med begrænset spilletid i sæsonen.

Japanerne har forberedt sig i stor stil til turneringen og spillede bla. sommervenskabskampe mod Argentina, Honduras og Jamaica som blev vundet med sammenlagt 10-2. Man slog Korea med 3-0 i kvartfinalen, spillede 0-0 mod Australiens bødler fra Saudi Arabien og røg i semifinalen til de usbekiske værter, som havde en gigantisk hjemmebanefordel i den kamp.

Hos japanerne har ikke en eneste spiller startet alle fem kampe i turneringen, mens australierne har hele fem mand, der har spillet alle fem kampe. Derfor bør japanerne også være det friskere hold, og derfor får de tilliden i ordinær tid i bronzekammpen.

Spil Leanders Lette til odds 1,95* (spilbar til 1,83)

Leanders Listige – søndag d. 19. juni kl. 07:00

Fujieda MYFC – Imabari: Over 2,5 mål til odds 2,10 ved Nordicbet*
Japan, J3 League

Både Fujieda og Imabari byttede træner i løbet af efteråret 2021, og resultatet var mærkbart mere målrige kampe. Under Daisuke Sudo steg Fujiedas målsnit med voldsomme standarder, ligesom Kasuaki Hashakwas ankomst i Imabari også gav dem 32 mål i de 12 kampe af sæsonen Hashakawa nåede kontra 35 mål i de første 16 kampe af sæsonen. Holdene mødtes netop indbyrdes i september med de nye trænere, og resultatet var en vilde vesten kamp af dimensioner med 4-3 til Imabari til sidst.

Trænerne er intakte i denne sæson af J3 League, hvor Fujieda og Imabari har fortsat det offensive spil og ligger nummer to og tre over flest afslutninger i J3 League efter 12 spillerunder, hvor Imabari dog har været markant mere målfattige end Fujieda. De sidste fire kampe i alle turneringer er dog endt med en målscore på 5-9, så målene begynder at komme, også fordi man offensivt har en topscorerduo i Nakagawa og Kondo med syv mål og fire oplæg i sæsonen ud af 10 mulige Imabari scoringer.

Fujieda har scoret 11 gange i de sidste fire kampe efter kun 10 mål i de første otte runder, og holdet virker til at være tilbage i det voldsomt målrige gænge. Derfor går vi efter mindst tre scoringer til flot betaling.

Spil Leanders Listige til odds 2,10* (spilbar til 1,95)

Leanders Langskud – søndag d. 19. juni kl. 16:15

Flora – Kalju: Kalju til odds 6,18 ved Cashpoint*
Estland, Meistriiliiga

Flora har otte sejre i de sidste ni indbyrdes møder, men Kalju får ikke bedre chance for sejr end i opgøret her. Flora har haft utrolige 13 mand på landsholdsopgaver for hhv. A- og U21-mandskaberne, mens tallet for Kalju er sølle to. Esterne har spillet to Nations League-kampe og to testkampe, hvor størstedelen af de udtagne spillere har spillet mindst tre kampe og nu kommer godt bruge tilbage efter to ugers intens landsholdslejr.

Kalju kommer i stærkeste opstilling og var foran 1-0 i det omvendte opgør mod Flora indtil minut 72, og med de trætte ben in mente skal det ingenlunde være umuligt, at de leverer overraskelsen her.

Spil Leanders Langskud til odds 6,18* (spilbar til 5,25)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.


Skriv første kommentar

Skriv et svar