18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Gratis tips til midtugens europæiske kampe 7. – 8. september 2022

Hele 48 europæiske midtugekampe venter forude i seks af de næste otte uger. Benjamin Leander giver her sine bedste spil fra Champions League, Europa League og Conference League.


Leanders Lette – torsdag d. 8. september kl. 18:45

PSV Eindhoven – Bodø/Glimt: Begge hold scorer til odds 1,73 ved Unibet*
Europa League, Gruppe A

Det er efterhånden fire måneder og hele SYTTEN tællende kampe siden, at PSV sidst holdt nullet i en fodboldkamp. Mandskaber lige fra Rangers til Volendam, fra Monaco til Go Ahead Eagles og fra Ajax til Willem II har formået at finde vej gennem PSV-defensiven, så derfor giver det ikke anledning til andet end at tro på en gentagelse, når Bodø/Glimt besøger Philips Stadion torsdag aften.

Nordmændene kommer sjældent for at pakke sig, uanset om man spiller hjemme på kunstgræsset i nord eller på fremmed græs, og resultaterne på udebane i denne sæsons europæiske kampe har været uhyre skuffende med 1-3 mod Klaksvik (returopgør) 0-1 mod Linfield og 1-1 mod Zalgiris (returopgør), inden man tabte 1-4 til Dinamo Zagreb efter 1-2 i ordinær tid.

I sidste sæson vandt man 2-1 hjemme og spillede 2-2 ude mod et AZ Alkmaar-hold, som ikke er lysår efter PSV i niveau, og generelt er det svært at se defensive kvaliteter i højsædet fremfor de offensive i dette opgør.

Spil Leanders Lette til odds 1,73* (spilbar til 1,62)

Leanders Listige – torsdag d. 8. september kl. 18:45

Ballkani – CFR Cluj: Cluj vinder til odds 2,20 ved Nordicbet*
Conference League, Gruppe G

For første gang siden landet fik hold med i europæisk fodbold i 2017, er Kosovo repræsenteret i et europæisk gruppespil. KF Ballkani rykkede op i den bedste række netop i 2018 og fik i sine første tre sæsoner placeringer som nummer 8, 3 og 3, inden klubbens første mesterskab kom i land i sidste sæson.

Holdet består udelukkende af spillere fra Kosovo, Montenegro og Albanien med undtagelse af en lille flok eksotiske lykkeriddere, som ikke spillede nogen rolle i den europæiske kvalifikation, hvor Ballkani røg ud af CL-kvalen til Zalgiris fra Litauen efter 210 minutters fodbold med forlænget spilletid i returopgøret i Baltikum.

Herefter fulgte en sand Fru Fortuna-rute i Conference League-kvalen, hvor man først fik sanmarinesiske La Fiorita i 2. kvalrunde, færøske KI Klaksvik i 3. runde og makedonske KF Shkupi i playoff-runden; en decideret voldsom rute med tanke på, at svenske Djurgården blandt andet måtte forbi kroatiske Rijeka, rumænske Sepsi og det mangedobbelte, cypriotiske mesterhold APOEL for at komme med i samme Conference League-gruppespil.

Summa summarum; Ballkani er endnu ikke i nærheden af at blive testet mod bare nogenlunde kvalitetsmodstand. Den bør komme torsdag aften mod Cluj.

Nok har gæsterne haft en tumultarisk start på sæsonen med pinlig exit til armenske Pyunik fra Armenien og en svingende start i ligaen med tre nederlag i de første syv kampe – et mere end man led i 30 grundspilskampe i sidste sæson – men i weekenden fik man endelig hul på den slunkne offensiv via 4-0 mod Voluntari, blandt andet på scoring fra danske Vito Mistrati, som fik sin blot anden optræden i sæsonen. Cluj er blevet ramt af det rumænske fodboldforbunds dekret om at spille flere U21-spillere med rumænsk pas, men i Europa kan de spille majoriteten af deres mange udenlandske spillere, hvorfor man også skal være glasklare favoritter på den korte tur til Balkan.

Spil Leanders Listige til odds 2,20* (spilbar til 2,00)


Leanders Langskud – onsdag d. 7. september kl. 21:00

Atletico Madrid – FC Porto: Under 0,5 mål i 1. halvleg til odds 2,70 ved Unibet*
Champions League, Gruppe B

Atletico og Porto har trukket hinanden påny i slaget om den iberiske halvø, og det er svært ikke at se en gentagelse af sidste sæsons møder, som endte med ondskabsfuld fodbold, et hav af frispark og sammenlagt 13 gule og fire direkte røde kort.

Ingen af kampene var noget fodboldmæssigt skønsyn – nøjagtigt som i år blev kampen på Wanda Metropolitano spillet som en første runde-kamp, hvor Expected Goals for 1. halvleg lød på sammenlagt 0,22 for de to mandskabers fire afslutninger.

I en gruppe med Leverkusen og Club Brügge som de øvrige hold er spørgsmålet, hvorvidt nogle af holdene vil satse vildt ved uafgjort, og uanset hvad tyder det på en afventende affære i de første 45 minutter. Gå derfor efter 0-0 til pause til flot odds.

Spil Leanders Langskud til odds 2,70* (spilbar til 2,45)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.


Skriv første kommentar

Skriv et svar