18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Gratis spiltips til weekendens kampe 25. juni 2023

Kampprogrammet falder gevaldigt hvad angår store opgør, men Benjamin Leander disker i stedet op med tre eksotiske luringer fra Irland, de mellemamerikanske mesterskaber og den japanske J-League

Foto: IMAGO / Inpho Photography

Leanders Lette – fredag d. 23. juni kl. 20:45

UC Dublin – Sligo Rovers: Sligo Rovers til odds 1,44 ved bet365*
Irland, Premier League

UC Dublin virker til at have slået op i banen i Irlands bedste række, hvor det ottende nederlag i træk i ligaen blev en realitet i forr uge, da Shamrock Rovers vandt med 4-0.

Selvom to ugers pause givetvis har gjort godt for universitetsholdet, ændrer det ikke på, at agterlanternen i Irlands bedste række har hentet seks ud af 60 mulige point og ligner en stensikker nedrykker. Man har lukket mindst tre mål ind seks ligakampe i træk, og der mangler en erfaren leder på det purunge hold til at styre ud af dødvandet pt.

Sligo Rovers har ikke haft nogen blændende sæson, men kommer fra et par opløftende indsatser de sidste håndfukd runder, hvor man har slået topholdet fra Derry med 1-0 og spillet 1-1 mod Bohemians fra fjerdepladsen. Selvom man har sagt farvel til en god håndfuld af de profiler, der var med til at sikre en fin femteplads sidste sæson, har man stadig et kompetent mandskab, der burde være alt for gode til at skulle være nervøse for at skulle i nedrykningsplayoff via en næstsidsteplads i rækken.

Der er dog kun to point ned til formstærke Cork i skrivende stund, og derfor er tre point også et must mod UCD fredag aften. De to første indbyrdes opgør i sæsonen er endt med sejre på 3-2 og 3-1 til Sligo, og med rækkens suverænt mindste tilskuersnit på 900 tilskuere pr. kamp, er UCD Bowl ikke ligefrem nogen heksekedel, som venter gæsterne fredag.

Gå derfor efter udesejr uden de store problemer til Sligo.

Spil Leanders Lette til odds 1,44* (spilbar til 1,40)

Leanders Listige – søndag d. 25. juni kl. 21:30

Trinidad & Tobago – St.Kitts & Nevis: Trinidad & Tobago -0,5 (AH) til odds 2,00 ved bet365*
Gold Cup. Spilles i USA.

Overraskende højt odds på Trinidad og Tobago i åbningsrunden ved Gold Cup i USA mod et St. Kitts and Nevis hold, som skulle bruge dobbelt-straffesparkskonkurrence for at kvalificere sig til hovedturneringen efter sejre mod Curacao og Fransk Guyana i sidste uge.

Trinidad har 11 sejre ud af 11 mulige mod St. Kitts and Nevis siden 1993 med en samlet målscore på 33-8, og selvom fodbolden er i fremgang på den lille caribbiske ø, så er det de færreste af landets 47.000 indbyggere, der for alvor er stærke rent fodboldmæssigt. Truppen udgøres af spillere fra de lavere engelske række, godt 40 procent spillere fra den hjemlige liga og derudover spillere fra amerikanske lower leagues og rutinerede Gerard Williams fra indisk fodbold.

Holdet er rangeret som nummer 21 i CONCACAF-regi og som nummer 139 i verden og får debut ved Gold Cup.

Blandt profilerne finderman Cardiffs’ Romaine Sawyers med 37 kampe for waliserne i den næstbedste række i sidste sæson, men holdet fremstår inferiørt sammenlignet med hvad Trinidad stiller op med.

Selvom det er længe siden, Dwight Yorke huserede for Trinidad og Tobago og bla. var med til at spille holdet til VM i 2006, kommer man stadig med seks spillere på kontrakt i MLS og spillere fra skotsk Premier League, de græske mestre fra AEK samt den danske målmand Nicklas Frenderup, der har dobbelt statsborgerskab og stiller op for Trinidad.

Trinidad kommer fra en stærk Nations League-kampagne, hvor 13 point opsigtsvækkende nok ikke var nok til at rykke op i A-gruppen, fordi det kun blev til 1-1 mod Nicaragua i sidste runde, som dermed tog gruppesejren med 14 point.

Alt i alt bør Trinidad have langt mere kvalitet i holdet, og selvom St Kitts and Nevis er komfortable med kampformen og har været i Fort Lauderdale i over en uge, bør de to kampe sidste uge også sidde i benene når man går i gang med Gold Cup slutrunden søndag eftermiddag dansk tid.

Flot med dobbelt op på

Spil Leanders Listige til odds 2,00* (spilbar til 1,85)

Leanders Langskud – lørdag d. 24. juni kl. 12:00

Gamba Osaka – Kashima Antlers: Kashima Antlers vinder med rent bur til odds 3,75 ved bet365*
Japan, J-League

Gamba Osaka floppede stort i sidste sæson og undgik kun en nedryknings-playoff kamp i sidste spillerunde. I denne sæson har resultaterne heller ikke flasket sig med undervældende 16 point for 17 kampe og kun fem point til nedryknings- og sidstepladsen i rækken.

Selvom man på papiret er på ret kurs med tre sejre i træk, er de kommet mod rækkens nummer 11, 12 og 13, og til kampen her mangler man den tidligere OB’er og playmaker Issam Jebali, der pådrog sig en tåbelig, karantænegivende advarsel i overtiden af seneste kamp, hvor man førte 3-0 i overtiden.

Med Jebali fra start har Gamba fået 13 point i 12 kampe, mens man uden tuneseren blot har tre i fem, og derfor virker det også fair, at Kashima Antlers er pæne favoritter lørdag formiddag dansk tid.

Kashima fik en frygtelig start på sæsonen med syv point i otte kampe, men ledelsen holdt hovedet koldt og fyrede ikke Daiki Iwasema, der fik tid til at vende skuden.

Ni runder senere har Kashima hentet 21 ud af 27 mulige point med seks sejre, tre uafgjorte og en målscore på 14-3, hvor to af de indslupne mål tilmed var på straffespark og et selvmål.

Med Jebalis fravær i Gamba og Kashimas jerndefensiv in mente, giver det langt bedre mening at gå efter sejr med rent bur til gæsterne til næsten odds 4, end den rene sejr ned mod 2,35. Kashimas seneste seks sejre har alle været uden mål imod.

Spil Leanders Langskud til odds 3,75* (spilbar til 3,50)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

Denne artikel er sponsoreret af bet365

spx logo

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen! 📩

Skriv et svar