18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Gratis spiltips til weekendens kampe 15. – 16. oktober 2022

Luringerne kommer vidt omkring med kvalifikation til den engelske FA Cup, det islandske nedrykningsspil og norsk 1. division lørdag og søndag.


Leanders Lette – søndag d. 16. oktober kl. 16:00

Grorud – Sogndal: Sogndal til odds 1,83 ved bet365*
Norge, OBOS Ligaen

Nok har Grorud skrabet lige så mange point sammen i de sidste fem kampe som i de første 22, men holdet rykkede endegyldigt ud af den bedste række sidste weekend og bør kunne slås på både motivation og klasse af et oprykningsjagtende Sogndal-hold, som også kommer i fin form.

Sogndal kommer fra en frisk 6-1 ydmygelse af Stjørdals Blink, som ligger a point med Grorud i bunden af OBOS Ligaen, og har nu tre point op til Sandnes og Kongsvinger på 5. og 6.pladsen, der sammen med 3. og 4.pladsen udløser playoff-kampe om oprykning til Eliteserien.

Det kan naturligvis bekymre, at Grorud i sidste runde sejrede med 4-2 over føromtalte Sandnes Ulf-mandskab, men vi skal trods alt ikke længere tilbage end tre og fire spillerunder for at finde nederlag på 0-4 mod Stabæk og 0-7 mod topholdet fra Brann, ligesom det omvendte opgør mod Sogndal blev tabt med soleklare 0-4.

Ret flot odds når man tænker på motivationsforskellen her.

Spil Leanders Lette til odds 1,83* (spilbar til 1,70)

Leanders Listige – lørdag d. 15. oktober kl. 13:30

Anstey Nomads – Chesterfield: Chesterfield -1,5 (AH) til odds 2,03 ved Marathonbet
England, FA Cup kvalifikation

Sidste runde i FA Cup-kvalifikationen inden det går løs i den egentlige hovedturnering, og selvom kampen her er valgt som TV-transmitteret opgør, så bør spændingen være til at overse.

Anstey Nomads fra den NIENDEbedste engelske række, Counties League, møder Chesterfield fra National League: et spring på 317 (!!) placeringer henover alle turneringer mellem den femtebedste og den niendebedste række.

Anstey har aldrig været så langt i FA Cup-turneringen før, men har i løbet af de sidste fire sæsoner bla. tabt med 1-7 til Mickleover Sports fra den syvendebedste række samt 0-3 til 10.divisionsholdet Kirby Muxloe i 2019. I sidste sæson endte man på en hæderlig 3.plads i United Counties Premier League, men var trods alt 11 point fra oprykningsplayoff og 14 point fra direkte playoff. Mod de to hold over dem i tabellen, Long Eaton og Gresley, blev det til tre nederlag i fire indbyrdes opgør på cifrene 0-3, 1-3 og 1-2.

Chesterfield ligger i toppen af National League, men efter at have fået 24 af 30 mulige point i de første 10 runder, har man nu tabt tre på stribe og har næppe frækheden til at gå ind at undervurdere Anstey. Samtidig har man både haft en uges hvile siden 1-2 nederlaget til Eastleigh, mens der på den anden side af opgøret mod Anstey er en hel uges hvile inden topopgøret mod Bromley. Sidste sæson besejrede man Curzon Ashton fra den sjettebedste række (tre rækker over Anstey) med overlegne 4-0 i FA Cuppen, så her ligner klar sejr til Chesterfield et fint spil.

Spil Leanders Listige til odds 2,03* (spilbar til 1,91)


Leanders Langskud – søndag d. 16. oktober kl. 19:00

Fram – IBV: IBV til odds 2,60 ved LeoVegas*
Island, Besta Deild nedrykning

Fram er med 98% sandsynlighed reddet i den bedste islandske række med tre runder tilbage. Holdet skal bruge en absurd kombination af resultater samt lutter sejre til forfølgerne fra FH og enten IA Akranes eller Leiknir, hvor sidstnævnte to mødes denne weekend. Smider Leiknir point er man reddet uanset, og kampen spilles allerede lørdag, hvorfor søndagens kamp kan vise sig ligegyldig rent sportsligt for hjemmeholdet.

Gæsterne fra IBV skal uanset hvad bruge tre point for at være endegyldigt fri af nedrykningsstriden, men holdet har også performeret aldeles fremragende i de sidste 12 kampe, hvor man har spillet mægtige 21 point ind – en helt markant forskel fra de første 12 kampe i sæsonen, hvor man blot fik fem point.

De sidste seks kampe har blot budt på et enkelt nederlag til mestrene fra Breidablik, mens Fram har spillet gennemført bizar fodbold i september og oktober med fem point for fem kampe og en målscore på surrealistiske 13-17; altså seks mål pr. kamp i snit, bla. med bidrag fra 4-8 mod Keflavik i forrige hjemmekamp, ligesom man senest tabte med 2-3 til det suveræne bundhold fra Akranes i en kamp, hvor det defensive midtbaneanker Thorlaksson tilmed pådrog sig karantæne.

På ren motivation bør IBV tage denne her – spillet kan vise sig endnu bedre, hvis Leiknir smider point mod Akranes lørdag, men uanset hvad klar værdi på 2-tallet.

Spil Leanders Langskud til odds 2,60* (spilbar til 2,40)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.


Skriv et svar