18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Gratis spiltips til kampe 11. juni 2023

Weekenden er også andet end Champions League! Benjamin Leander disker op med eksotiske tips fra de danske divisioner og en oversøisk venskabskamp.

Imago1030756059h skaleret, mænd spiller konkurrencedygtig sport med bold på banen

Imago / Agencia-MexSport

Leanders Lette – søndag d. 11. juni kl. 04:00

Mexico – Cameroon: Mexico til odds 1,67 ved bet365*
Venskabskamp, spilles i San Diego

Opvarmningskamp med vidt forskellige motiver, når Mexico og Cameroon mødes i San Diego, hvor anparten af mexicanere på tribunerne bliver overvældende.

Mexico står foran både CONCACAF Nations League-semifinale mod USA og Gold Cup-slutrunde på amerikansk grund den næste måneds tid. Truppen har været samlet i op mod en uge og slog sikkert Guatemala 2-0 i en testkamp tidligere på ugen, hvor landstræner Diego Cocca fik set sine spillere i aktion i sin anden kamp siden tiltrædelsen i marts.

Truppen er primært sammensat af spillere fra den hjemlige liga – 23 af i alt 31 – hvor forårsturneringen sluttede 22. maj. Det har givet spillerne et tiltrængt pusterum på et par uger inden landsholdssamlingen, mens udenlandske profiler som Wolves’ Raul Jimenez og målmandslegenden Guillermo Ochoa er de rutinerede indslag på holdet.

Mexicanerne er under pres efter en fiasko af en VM-slutrunde, hvor man ikke gik videre for første gang i 32 år, ligesom OL-kvalifikationen også kiksede sammen med kvalifikation til U20 VM. Derfor er der maksimalt pres på fra start på den nye landstræner.

For Cameroon er kampen en sportsligt ligegyldig afslutning på fodboldsæsonen 22/23 inden man først om godt 100 dage skal i aktion i den sidste Africa Cup of Nations-kvalifikationskamp mod Burundi.

Landstræner Rigobert Song har udeladt tre af de største profiler i form af Eric Choupo-Moting, Vincent Aboubakar og Andre-Frank Zambo Anguissa, som har fået hvile efter lange sæsoner. Truppen er et sandt virvar af 22 spillere fra 13 forskellige ligaer, hvor Saudi Arabien, den lettiske Virsliga og den hjemlige camerounske liga er blandt de mere tvivlsomme, mens det også er svært at se Ligue 1-profiler som Karl Toko-Ekambi, Jean Onana samt Brentfords Bryan Mbuemo møde op i topmotiveret tilstand.

Ikke siden 2017 har Cameroun mødt ikke-afrikansk modstand i en testkamp i juni, så terminen er også uvant for afrikanerne, som først ankom til San Diego 7. juni og næppe har omstillet sig fra de 9-10 timers tidsforskel, der er i forhold til centraleuropa, hvor de fleste af spillerne opholder sig.

Gå efter mexicansk sejr uden større besvær.

Spil Leanders Lette til odds 1,67* (spilbar til 1,55)

Leanders Listige – lørdag d. 10. juni kl. 17:00

Vanløse – Næsby: Vanløse til odds 1,80 ved bet365*
Danmark, 3. division Oprykningsspil

Sportsligt ligegyldig kamp mellem Vanløse og Næsby, hvor Vanløse dog ligner et hold med væsentligt mere kvalitet.

Københavnerne gik ind til slutspillet med kun fire point op til FA 2000 på den oprykningsgivende andenplads, men kunne ikke følge med naboklubben og har de sidste par kampe kun spillet for æren. Man slog dog Ishøj med 4-2 senest og har generelt vist fornuftigt spil i maj måned, hvor man slog netop Næsby med 2-0 på fremmed græs.

Næsby har spillet et skuffende oprykningsspil og fået nærige tre ud af 24 mulige point fordelt på nul sejre, tre uafgjorte og fem nederlag. Man har endnu ikke smagt sejrens sødme i seks ture til Storkøbenhavn denne sæson, og senest måtte man undvære topscorer Kasper Høst, da man tabte 1-2 til VSK Århus i en middelmådig præstation.

For Vanløse er det sæsonens sidste hjemmekamp, mens Næsby har den fornøjelse i sidste runde, hvor oprykningsjagende FA 2000 kommer på besøg. Kickoff er på noget uvante klokken 17 lørdag eftermiddag – noget, som bør have indflydelse på Næsby-spillerne, der har to timer i bus til København og næppe kommer topmotiverede for at levere en top-indsats efter ELLEVE kampe i streg uden sejr.

Spil Vanløse til endelig at vinde to hjemmekampe i træk til godkendt betaling.

Spil Leanders Listige til odds 1,80* (spilbar til 1,75)

Leanders Langskud – søndag d. 11. juni kl. 16:00

Esbjerg – B93: X til odds 3,60 ved bet365*
2. division, Oprykningsspil

Massiv opryknings-semifinale mellem Esbjerg og B93 i 2. division, hvor stillingen inden næstsidste runde er Kolding i front med 63 point og Esbjerg og Østerbro-klubben á point med 62.

EfB har bedre målscore end B93, og begge hold vil givetvis have et øje på AB – Kolding, der spilles to timer inden kickoff på Vestkysten, dog med Kolding som klare favoritter ned mod odds 1,60.

Vinder Kolding her er østjyderne 95% sikre på oprykning, med mindre Esbjerg og B93 krydser, hvorefter Kolding taber med en samlet måldifference til B93 med mindst 11 på sidste spilledag, hvor Kolding har Esbjerg hjemme, mens B93 har Thitsed hjemme ditto.

Det efterlader naturligvis Esbjerg – B93 som nøglekampEN, Vinder Esbjerg kampen, er B93 så godt som færdige i og med, at Esbjerg så “bare” skal have point i Kolding eller tabe med en samlet måldifference på sidste spilledag, som er maksimalt fire mål værre end B93.

Vinder B93 kampen, skal holdet bare ha’ point hjemme mod umotiverede Thisted i sidste runde for at sikre sig oprykning.

Begge scenarier naturligvis betinget af, at Kolding vinder i Gladsaxe.

Uanset udfaldet af kampen mellem AB og Kolding virker krydset dog som en rigtig fin investering i EfB-B93. Esbjerg vil fastholde oprykningspladsen inden sidste runde, mens B93 vil vide, at holdet stadig lever i kampen om overlevelse og selv med Esbjerg-sejr i Kolding vil kunne have livlinen, som hedder storsejr over umotiverede Thisted, som skal den lange tur til Østerbro for at spille en komplet ligegyldig udekamp.

På den baggrund er 3,60 for deleren enormt fristende – læg dertil, at det bliver op mod 25 grader i Esbjerg søndag eftermiddag. En varme, som efter danske standarder bør sænke tempoet i kampen betragteligt.

Spil Leanders Langskud til odds 3,60* (spilbar til 3,40)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

Denne artikel er sponsoreret af bet365

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar