18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold

Benjamin Leander: Gratis spiltips til weekendens fodboldkampe 7. – 8. maj 2022

Det nærmer sig slutfløjt i mange ligaer over hele Europa, og Leanders Luringer kigger efter motivation og mangel på samme i denne weekends luringer.

Benjamin Leander

Benjamin Leander Odds-ekspert

Benjamin Leander


Leanders Lette – lørdag d. 7. maj kl. 19:00

Dijon – Nancy : Dijon til odds 1,95 ved Nordicbet*
Frankrig, Ligue 2

Nancy er rykket ud efter en kaotisk sæson, hvor klubbens fans har været frådende af raseri over en elendig sportslig ledelse, og intet tyder på forsoning eller stor motivation hos en trup, hvor ikke færre end 20 spillere har kontraktudløb til juni, ligesom midlertidig cheftræner Albert Cartier også har det.

Derfor er det svært at se Nancy tage turen til Dijon og levere en formidabel indsats i sæsonens sidste kamp på bagkant af 0-3 i skæbnekampen mod Quevilly, som endegyldigt sendte Nancy ned i den tredjebedste række, mens man sidste weekend tabte 1-3 til ligeledes umotiverede Nimes.

Dijon reddede sig definitivt sidste weekend med en fin 3-1 sejr over Niort og har generelt leveret hæderligt de sidste par måneder, hvor holdet kun har tabt to kampe i marts og april, og det til top3-holdene fra Auxerre og Ajaccio. Offensiven leverer flot med seks mål i de sidste to kampe, fire af dem signeret af rumænske Mihai Dobre, og alt andet lige er det flot at få næsten dobbelt op på hjemmesejr til Dijon mod et Nancy-hold i komplet forfald.

Spil Leanders Lette til odds 1,95* (spilbar til 1,50)

Leanders Listige – søndag d. 8. maj kl. 18:00

Salernitana – Cagliari: 1. halvleg X til odds 2,12 ved LeoVegas*
Italien, Serie A

Kæmpe nedrykningsdrama i Serie A, hvor Salernitana er genopstået fra de døde med fire sejre i de sidste fem kampe efter kun at have vundet tre af de første 30 kampe. Situationen er nu den, at Salernitana er et point foran Cagliari og står tilbage med et slutprogram, der inkluderer to kampe mod motivationsløse midterhold i Empoli og Udinese, mens Cagliari har en jævnt svær hjemmekamp mod Inter, men til gengæld skal møde et Venezia-hold, som med største sandsynlighed er rykket ud inden sidste spillerunde.

Derfor er et nederlag her katastrofalt for begge hold, og det er derfor svært at se nogle af holdene satse butikken fra start af for alvor. Det omvendte opgør endte 1-1 efter 0-0 ved pausen, og der bør også være fin værdi i at gå efter, at kampen er vidtåben ved pausefløjtet.

Spil Leanders Listige til odds 2,12* (spilbar til 1,95)

Leanders Langskud – søndag d. 8. maj kl. 13:30

Union St. Gilloise – Club Brügge: Under 0,5 mål i 1. halvleg til odds 3,15 ved LeoVegas*
Pro League Belgien, Mesterskabsspil

Mesterskabsdefinerende opgør i Belgien, hvor Royal Union har tre point ned til Club Brügge på andenpladsen i mesterskabsspillet med fire spillerunder igen. Vinder Union er Brügge for alvor truet, mens et nederlag til Union omvendt vil sende Brügge i spidsen af mesterskabsspillet.

Det endte 0-0 i januar mellem de to hold i Brügge, ligesom det stod 0-0 efter 84 minutter i Bruxelles, hvor Union St. Gilloiuse holder til, inden Eduard Sobol blev matchvinder for Brügge med en sen scoring. Alt taler derfor i retning af, at vi får FC Midtjylland – FC København lignende tilstande med et meget afventende opgør. hvor ingen tør risikere alverden. Storslået betaling på to æg til pause.

Spil Leanders Langskud til odds 3,15* (spilbar til 2,70)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.


Skriv et svar