18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Gratis spiltips til weekendens fodboldkampe 13. – 14. august 2022

Leanders Luringer tager kloden rundt med spiltips fra Australien, England og Estland denne weekend.


Leanders Lette – lørdag d. 13. august kl. 7:30

Cumberland United – Campbelltown: Campbelltown -1,0 (EH) til odds 1,87 ved Marathonbet*
Australien, NPL South Australia

Cumberland står foran et bjerg af usete dimensioner for at redde en ny sæson i regionalligaen i South Australia-kredsen. Man skal hente 21 mål på Adelaide Olympic, og modstanderen er førsteplads-jagende Campbelltown, der kommer i mægtig form med fem sejre på stribe.

12 af Campbelltowns i alt 17 point kommer mod bund3-kollegerne fra West Torrens og Adelaide Olympic, og man skal ikke længere tilbage end til seneste hjemmekamp for at finde en gedigen 0-7 snitter mod de daværende nedrykningskonkurrenter fra South Adelaide. Mod topholdene fra Adelaide City og netop Campbelltown har man tabt med 1-5, 1-3 og 2-4, og det er svært ikke at se en gentagelse her.

Campbelltown kan både ende som 1’er, 2’er og 3’er i rækken, hvor top4 går i slutspil. Førstepladsen er ikke uden betydning i og med, man i så fald er direkte kvalificeret til de nationale finaler, så forvent et topmotiveret hold til kampen her.

Logisk, overlegen sejr til gæsterne her mod et Cumberland-hold, som givetvis bliver mere og mere opgivende, jo længere tid, der går.

Spil Leanders Lette til odds 1,87* (spilbar til 1,75)

Leanders Listige – lørdag d. 13. august kl. 16:00

Yate – Hanwell: Yate vinder til odds 2,00 ved betfair*
England, Southern League South

Hanwell er for første gang at finde i Englands syvende bedste række, men oprykkerne fik en hård medfart i debuten, hvor man tabte med soleklare 1-3 hjemme til Truro. Hanwell blev blot 4’er i Isthmian League South Central sidste sæson; 24 point efter Bracknells direkte oprykkere, men vandt det efterfølgende oprykningsspil og er nu at finde på en hylde noget højere end man har været vant til. Truppen er temmelig smal, og derfor bør Yate være større favoritter lørdag.

Sidste sæson endte Yate lige udenfor de sjove placeringer, hvor man lå til oprykningsplayoff med fem runder igen, men endte med at smide det og ende som 7’er i rækken. Holdet er forventet at ende deromkring igen og har fået ni nye spillere i truppen henover sommeren, bla. en række lejespillere fra højere hylder som Bristol City og Swindon Supermarine.

Prøv hjemmesejren til pæne dobbelt op.

Spil Leanders Listige til odds 2,00* (spilbar til 1,85)


Leanders Langskud – søndag d. 14. august kl. 16:15

Paide – Kuressaare: Dobbeltchance X2 til odds 3,20 ved Nordicbet*
Estland, Meistriliiga

Paide solgte sig selv dyrt i klubbens største kamp nogensinde, da man tabte 0-3 til Anderlecht i Bruxelles torsdag aften. Esterne holdt stand indtil 2. halvleg, hvor det fortsat stod 0-0, og nu skal man så på den uvante opgave i form af at skulle skabe en kamp som favoritter i den hjemliga liga blot 66 timer efter slutfløjtet i Belgien.

Det virker helt overdrevet, at Kuressaare ikke skulle have bedre chancer for point i opgøret her. Gæsterne har den sidste måneds tid leveret flere særdeles opløftende indsatser, bla. mod de to suveræne guldkandidater fra Flora Tallinn og Levadia, hvor det mod Flora blev til et nederlag på 2-3 i den yderste overtid, mens man helt fortjent fik 1-1 mod Levadia og endda kunne have taget sejren i de sidste 20 minutter, hvor man spillede i overtal efter rødt kort til gæsternes Karl Andre Vallner.

Det er ikke mere end to måneder siden at det netop endte 1-1 på Paide Iinnastaadion, hvor Kuressaare var i front indtil minut 75, og selvom Paide var dominernde med 78-22 i boldbesiddelse og 28-10 i afslutninger, formåede de ikke at nedbryde Kuressaare-defensiven.

Over tre gange indsatsen på X2 skal være decideret voldsomt. Der er trods alt kun fem points forspring i tabellen mellem de to med det aber dabei, at Paide har spillet to kampe færre, men med mange brugte kræfter torsdag, skal Kuressaare langt fra være uden chancer her. Særligt ikke fordi Paide-vicetopscorer Kaimar Saag udgik skadet i Belgien og næppe spiller her.

Spil Leanders Langskud til odds 3,20* (spilbar til 2,75)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

Disclaimer: SpilXperten og Viborg FF


Skriv første kommentar

Skriv et svar