Benjamin Leander: Gratis spiltips til weekenden 6. – 7. juni
Landsholdsfodbolden er i fokus, og Benjamin Leander har tips med fra både VM-kval og testkampe til opgørene fredag og lørdag.



Foto: Action PLus Sports Images / Alamy Stock Photo
Leanders Lette – lørdag d. 7. juni kl. 21:00
Mexico – Schweiz: Under 2,5 mål til odds 1,75 ved Nordicbet*
Landskamp
Mexico med vigtig forberedelse til Gold Cup i næste uge, mens Schweiz-spillerne kører på de sidste dampe inden sommerferie venter forude. Hvis man var i Parken til Schweiz’ testkamp mod Danmark i marts 2024, vil man formentlig have et godt billede af hvordan Murat Yakin har det med at angribe tætte udekampe; med defensiven i højsædet og et minimum af store chancer. Dengang endte en af de mindst underholdende landskampe i nyere tid 0-0, og man bør heller ikke have store forventninger til en målfest i Salt Lake City lørdag klokken 14 lokal tid.
Under Yakin har Schweiz spillet testkampe ude mod England (1-2), Ghana (0-2), Danmark (0-0), Irland (1-0) og Nordirland (1-1), og med en perlerække af profiler med 50+ kampe spillet i sæsonen, er det ikke urimeligt, at Schweiz er gjort til minimale underdogs mod mexicanerne.
Mexico har dog heller ikke været noget festfyrværkeri under Javi Aguiere i den rutinerede træners tredje ophold som landstræner. Syv kampe har givet fem sejre, en uafgjort og et nederlag med målscoren 13-3, heraf to sejre og en uafgjort i tre testkampe med en målscore på 4-0.
Der ventes 30 grader ved kickoff i Utah lørdag, og i en vældig lige kamp skal der være pæn værdi i maksimalt to fuldtræffere.
→ Spil Leanders Lette til odds 1,75 (spilbar til 1,62)
Leanders Listige – lørdag d. 7. juni kl. 21:30
Canada – Ukraine : Canada vinder til odds 2,33 ved Unibet*
Landskamp
Ligesom Mexico forbereder Canada sig også på Gold Cup, men i modsætning til mexicanernes kamp på neutral grund mod Schweiz, kan Canada se frem til at underholde hjemmebanefansene på BMO Field i Toronto.
Canadierne peaker i forhold til niveau, hvilket et kig ned over truppen også afslører med al tydelighed. To spillere fra Premier League, tre fra Ligue 1, to fra La Liga og viceanfører Stephen Eustaqio fra FC Porto skal være meget spændende at følge til Gold Cup og til VM-slutrunden om to år.
Ukrainerne kommer til Canada med et hold bestående af 50% Shakhtar og Dynamo Kiev-spillere foruden fire mand fra Oleksandria og Polissya. Rutinerede spillere som Taras Stepanenko og Andriy Yarmolenko er ikke med, ligesom Premier League-profilerne Mudryk og Mykolenko heller ikke er det. Artem Dovbyk fra Roma har lidt samme skæbne, og generelt er det svært at se den hårdtprøvede nation komme til Nordamerika med stor motivation med tanke på krigens hærgen derhjemme. Man var fuldkommen chanceløse i sidste testkamp på fremmed græs, hvor man tabte 1-3 til naboerne fra Polen efter 3-0 på måltavlen efter blot 29 minutter.
Kommer man ud med samme indstilling mod Canada kan det også blive grimt i Toronto, og 2,33 på det markant mere motiverede canadiske mandskab ser fornuftigt ud.
→ Spil Leanders Listige til odds 2,33 (spilbar til 2,15)
Leanders Langskud – fredag d. 6 juni kl. 00:00
Ecuador – Brasilien: Brasilien scorer ikke til odds 3,40 ved Nordicbet*
VM-kval, Sydamerika
Selvom Brasilien ikke er i decideret knibe, står man stadig i en ubehagelig situation med fire runder igen. Der er seks point ned til Venezuela på den interkontinentale playoff-plads, og begge brasernes udekampe skal spilles i tynd luft i hhv. Ecuador og Bolivia foruden hjemmekampene mod Paraguay og Chile.
Derfor er et enkelt point i Quito ingen katastrofe overhovedet, og det bør også være med det formål, at landstræner Carlo Ancelotti går ind til sin første kamp med. Italieneren har ikke haft lang tid til at sætte sit hold op, og han står med lidt af et puslespil i forhold til at ramme den rigtige holdopstilling med en kaskade af trætte spillere fra en lang sæson i Europa.
Der er drevet rovdrift på Vinicius Junior og Raphinha gennem det meste af sæsonen, Richarlison har været rotationsspiller i Tottenham, mens Antony, Gabriel Martinelli, Matheus Cunha og Bruno Guimaraes har seks landsholdsmål til sammen på 78 A-landskampe. En ting er klubfodbold, noget andet er at få spillerne til at passe sammen i et kollektiv. 14 af brasernes 20 scoringer og 14 af 21 point er sat ind mod de fire nederste hold i kvalifikationen,
Kollektiv kan man til gengæld finde i rigelige mængder hos den nuværende kvalifikations-2’er fra Ecuador, som har imponeret stort indtil videre. Fem mål mod sig i 14 kampe siger det hele – tre af dem endda lukket ind i kvalifikationens første tre kampe i efteråret 2023. Man tabte det omvendte opgør i Curitiba med 0-1 til Brasilien på et mål af Rodrygo, som ikke er udtaget til kampen her.
Ecuadorianerne kan også sagtens bruge det ene point her, og derfor må en målfattig affære forventes. Over tre gange pengene på målløse brasilianere skal testes.
→ Spil Leanders Langskud til odds 3,40* (spilbar til 3,00)
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER
Læs også