Benjamin Leander: Gratis spiltips til weekenden 27. – 28. april 2024
Malmö og Rapid Wien skal spille pokalfinaler på onsdag, og det kan give god værdi på deres modstandere i weekenden.
Foto: Gonzales / Alamy
Leanders Lette – lørdag d. 27. april kl. 16:00
Colchester – Crewe: 1. HALVLEG uafgjort til odds 2,10 ved bet365*
England, League Two
Sidste runde i League Two, hvor Colchester definitivt redder sig med uafgjort, mens Crewe også sikrer sig playoff-kampe om en plads i League One næste sæson.
I Spanien og Italien havde man forholdsvis sikkert kunne regne med, at de to hold gav hånd på bare at trille en uafgjort hjem, men i England er stoltheden lidt større. Derudover kan resultaterne i de andre kampe arte sig sådan, at Crewe med en sejr kan nappe femtepladsen i rækken, som sikrer hjemmebanefordel i returkampen mod nummer seks, ligesom man slipper for et opgør mod MK Dons fra 4.pladsen.
Colchester skal også smide tre point og fem mål til Sutton under stregen, og vist først meldingerne kommer om, at hverken Colchester eller Crewe er truet af de nærmeste konkurrenter, kan tøjlerne blive løsnet i de sidste 45 minutter.
Indledningsvis bør man dog gå meget roligt til værks, og derfor skal 2,10 på uafgjort efter 1. halvleg være særdeles spiseligt.
→ Spil Leanders Lette til odds 2,10* (spilbar til 1,80)
Leanders Listige – søndag d. 28. april kl. 14:00
LASK – Rapid Wien: LASK til odds 2,50 ved bet365*
Østrig, Bundesliga
Fire runder tilbage i den østrigske Bundesliga, hvor Rapid Wien dog har mere end et halvt øje på onsdagens pokalfinale mod Sturm Graz. Rapid har tabt pokalfinalen i 2017, 2019 og i 2023, og i år skal det altså være, at klubbens første titel siden mesterskabet i 2008 skal hjem.
Det bør afspejle sig i søndagens opstilling på Raffeisen Arena i Linz, og sikkert er det, at vigtige Jonas Auer sidder ude med karantæne. Venstrebacken har tredjeflest minutter af alle markspillere i sæsonen, og flere andre profiler på det unge mandskab bør også få et hvil her i en periode, hvor Rapid i forvejen ikke har vundet en eneste af de fire aprilkampe i Bundesligaen med en målscore på 3-6.
LASK er 3’er i Bundesligaen og kan kun bruge sejren, hvis man vil jagte et spinkelt håb om at hente otte point på Salzburg på den CL-givende andenplads. Det er et tab, at midtstopperen Ziereis er i karantæne efter gult kort mod Hartberg senest, men alt i alt skal 2,50 på det langt mere fokuserede og motiverede hjemmehold være et fint spil.
→ Spil Leanders Listige til odds 2,50* (spilbar til 2,30)
Leanders Langskud – søndag d. 28. april kl. 14:00
Malmö – AIK: Uafgjort til odds 5,00 ved bet365*
Sverige, Allsvenskan
Malmö er kæmpefavoritter til at nappe det svenske mesterskab for fjerde gang de sidste fem sæsoner. Det virker dog alligevel voldsomt, at man er kæmpefavoritter mod en af titelkonkurrenterne fra AIK søndag aften.
Malmö brugte mange kræfter i Stockholm torsdag aften, hvor man i 94. minut sejrede med 1-0 mod Djurgården, og allerede onsdag spiller man pokalfinale mod selvsamme Djurgården-mandskab. Svenskerne afvikler pokalturneringen henover vinteren, så det er altså grunden til, at der allerede spilles pokalfinale fem runder inde i Allsvenskan-sæsonen.
Den finale bør få en del af Malmös fokus, og med maksimumpoint point efter de fem første runder vil et kryds mod AIK ikke være nogen katastrofe med 25 runder tilbage af sæsonen.
Hovedstadsholdet har en hviledag mere end Malmö og brugte forsvindende få kræfter på at slå Värnamo med 2-0 – et slutresultat, der allerede var fastlåst ved pausen. AIKerne har 11 point efter de første fem runder og er ubesejrede, men der er ingen tvivl om, at et point i Malmö vil være et stort resultat for gæsterne.
Skyhøje fem gange indsatsen kræver i hvert fald ikke mange argumenter for at jagte krydset.
→ Spil Leanders Langskud til odds 5,00* (spilbar til 4,35)
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.
Denne artikel er sponsoreret af bet365.
Læs også