Benjamin Leander: Gratis spiltips til weekenden 15. – 16. juli 2023
Weekenden er her, og det er med et alsidigt program. Benjamin Leander tager os bla. med til U19 EM-finale mellem to stormagter og til den skotske Liga Cup, som afvikles i gruppespilsformat.
Foto: IMAGO / Aleksandar Djorovic
Leanders Lette – lørdag d. 15. juli kl. 16:00
Elgin City – Motherwell: Motherwell vinder og holder nullet til odds 1,80 ved bet365*
Skotland, Liga Cup
Elgin City var kanonføde i sidste sæsons Liga Cup gruppespil, hvor det blev til 0 point i fire kampe og en målscore på 2-13, hvor begge mål blev sat ind mod St. Johnstone, der var foran 4-0 et kvarter før tid inden Elgin fik reduceret kosmetisk.
Elgins suveræne topscorer Kane Hester er skiftet til Montrose denne sæson, og holdet må forventes endnu en tur i den tunge ende af den fjerdebedste række, hvor man først på sidste spilledag i sidste sæson reddede sig en fribillet via en næstsidsteplads et point foran senere nedrykkede Albion Rovers.
Testkampene har været undervældende for Elgin, som har benyttet sig af mange prøvespillere og har forstærket sig med et minimum af rutine indtil videre.
Derfor er det kun fair, at Motherwell fra den bedste række er storfavoritter med odds 1,14 i kampen her. Gæsterne vandt nedrykningsspillet suverænt og havde 16 point til stregen efter 38 kampe i sidste sæson, hvor man sluttede af med 13 af 15 mulige point i nedrykningsspillet.
Man har sagt farvel til topscorer Kevin van Veen, som er taget hjem til Holland igen, men har ellers stort set status quo i truppen, hvor rutinerede Jon Obika tilmed er hentet ind på fast basis efter at have spillet foråret på leje i klubben.
Unge Stuart Kettlewell overtog managersædet i februar og har haft rungende succes med ni sejre, tre uafgjorte og to nederlag i sine foreløbige 14 kampe i klubben, hvor det ene nederlag var 2-4 til mægtige Rangers fra toppen af rækken. Seks af ni sejre var med Clean Sheet til følge, og man bør også have glimrende chancer for at vinde med rent bur mod undervældende Elgin.
→ Spil Leanders Lette til odds 1,80* (spilbar til 1,65)
Leanders Listige – søndag d. 16. juli kl. 21:00
Portugal U19 – Italien U19: Under 2,5 mål i ordinær tid til odds 2,08 ved bet365*
U19 EM-finale. Spilles på Malta
Finale ved U19 EM, hvor det næppe bliver lige så ensidigt som i gruppespillet, hvor Portugal smadrede Italien 5-1 i en besynderlig kamp, hvor en tidlig italiensk scoring efter seks minutter gjorde kampen til en åben affære, og hvor et direkte rødt kort til italienernes Luca Lipani lige inden pausen medførte endnu større ubalance i 2. halvleg, hvor portugiserne gik fra 1-1 til 5-1.
Tidligere på måneden var anbefalingen i U21-finalen mellem England og Spanien få mål på baggrund af, at de seneste fire U21 og seneste fire U19 finaler var endt med fem ud af otte under 2,5-udfald og et målsnit på 2,0.
Efter 1-0 til England i den finale på et afrettet frisparksmål, er tallet nu oppe på seks ud af ni finaler under 2,5 og med et målsnit på 1,9. Derfor giver det god mening, at finalenerverne igen overtager, og vi går derfor efter maksimalt to mål i ordinær spilletid.
→ Spil Leanders Listige til odds 2,08* (spilbar til 1,95)
Leanders Langskud – lørdag d. 15. juli kl. 22:00
Ponte Preta – Tombense: Tombense holder rent bur til odds 3,50 ved bet365*
Brasilien, Serie B
Voldsomt højt odds på, at Ponte Preta ikke får scoret i kampen her. Kun bundholdet fra Avai (9) har scoret færre mål end Ponte Pretas 10 i 16 kampe, og til opgøret lørdag aften dansk tid må værterne undvære topscorer Pablo Dyego, som stadig ude med skade, og selvom man har vundet tre gange i træk med 1-0 i ligaen, er det også et afbud som gør nas på en trup, som kun har én spiller med mere end et mål i sæsonen udover Dyego.
Også talismanen Fabio Sanches blev udvist i den seneste sejr mod føromtalte Avai-mandskab og er et hårdt afbud for Ponte Preta. Fabio Sanches har været afgørende for Ponte Pretas opbyggende spil og har allerede misset seks kampe denne sæson, hvor Ponte Preta har fået sølle tre point og kun scoret en enkelt gang i processen.
Selvom Ponte Preta på papiret er favoritter mod Tombense, så er gæster i bedring med to sejre i deres seneste fem kampe efter kun at have vundet en af de første 11 ligakampe. Netop fem kampe er hvad ny træner Joao Burse har fået i spidsen siden han blev ansat i starten af juni, og selvom Tombense fortsat har til gode at holdet nullet, giver man færre store chancer væk end tidligere. Selvom det er et tab, at man må undvære venstre backen Egidio, må man i den anden ende også undvære kantkreatøren Keke – begge afsoner karantæne – så alt i alt ligner det et målfattigt opgør, hvor Tombense sagtens kunne knibe et enkelt point mod et ramt hjemmehold.
→ Spil Leanders Langskud til odds 3,50* (spilbar til 3,15)
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.
Denne artikel er sponsoreret af bet365