18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Gratis spiltips til Wales – Danmark 26. juni 2021

Danmark er for første gang i nyere tid favorit ved en slutrunde-kamp, når holdet møder Wales på Amsterdam Arena, men hvor ligger værdien på kampen? Leanders Luringer trakterer med tre spil til den spændende ottendedelsfinale.


Leanders Lette – lørdag d. 26. juni kl. 18:00

Wales – Danmark: Wales under 1,5 offsides til odds 1,83 ved bet365*

Som det eneste hold ved hele EM-turneringen er Wales ikke løbet offside en eneste gang endnu, og det er med god grund. Holdets spillestil indeholder hverken ret meget boldbesiddelse (36% i snit), afleveringer til banens sidste tredjedel (33 pr. kamp – 4.dårligst af alle 24 hold i gruppespillet) og vigtigst af alt ekstremt få progressive afleveringer, som er afleveringer på mellem 10 og 30 meter, der sikrer, at man “bringer spillet mærkbart nærmere modstanderens mål” som Wyscout formulerer det. Her var waliserne næstdårligst i gruppespillet med 47 progressive afleveringer pr. kamp mod danskernes 75, der var 4.bedst.

Danmark trak kun en enkelt offside mod Finland, og selvom man trak to mod Belgien og tre mod russerne, hvor køleskabet Artem Dzyuba var synderen i to af tilfældene, så har Wales bare ikke ret mange oplagte typer, der står offside. I VM-kvalifikationen løb Wales heller ikke offside en eneste gang mod Belgien, så her skal der være flot værdi i, at linjedommerens flag maksimalt hæves en enkelt gang mod en walisisk offensivspiller.

Spil Leanders Lette til odds 1,83* (spilbar til 1,60)


Leanders Listige – lørdag d. 26. juni kl. 18:00

Wales – Danmark: Damsgaard (DAN) under 1,5 skud til odds 2,20 ved bet365*

Mikkel Damsgaard får fortjente roser med for to meget flotte kampe mod Belgien og Rusland, men at han skulle være specielt skydeglad er svært at tro. Damsgaard fik to afslutninger mod Belgien, hvor den ene var på et frispark lige udenfor feltet, mens den anden kom på en returbold, og billedet var det samme mod Rusland, hvor hans fremragende langskud var det eneste i kampen.

Det skal generelt være skud udenfor boksen, som blir Damsgaards speciale, for berøringer i boksen er ikke noget, Damsgaard har ret mange af. Én mod Rusland, to mod Belgien og så to mod Sverige i venskabskampen 11. november blev det til, og 8-0 sejren mod Moldova fortjener ikke voldsomt stor opmærksomhed i denne her ligning, ganske enkelt fordi moldovanerne er niveauer fra den modstand, Wales repræsenterer lørdag.

Læg dertil, at Damsgaard må forventes at spille ca. 70-75 minutter inden han udskiftes, nøjagtigt som tilfældet var i begge kampe mod Rusland og Finland. Lad bare “Damsinho” skyde en enkelt gang med mål til følge, for derefter at blive distributionsminister.

Spil Leanders Listige til odds 2,20* (spilbar til 2,00)


Leanders Langskud – lørdag d. 26. juni kl. 18:00

Wales – Danmark: Pierre-Emile Højbjerg (DAN) bliver Star of The Match til odds 19,00 ved Nordicbet*

“Star of the Match” bedre kendt som kampens spiller, er naturligvis lidt af et lotteri at spille på inden kampstart, men lad os lige få lidt fakta på plads først.

I de 36 gruppespilskampe fik det tabende hold ikke Star of The Match en eneste gang. Ergo er Danmark pæne favoritter til at få en spiller med den titel qua vores forhåndsfavoritværdighed.

Star of The Match udpeges af UEFAs “Techincal Observers” som er tidligere spillere, trænere og andre typer som Esteban Cambiasso, Fabio Capello, Robbie Keane, Peter Rudbæk, Aitor Karanka, David Moyes og lignende. Tendensen har været ret klar i gruppespillet, hvor en midtbanespiller har fået titlen i 18 ud af 36 kampe. Typer som Billy Gilmour, Luka Modric, Manuel Locatelli, Sergio Busquets og David Alaba har alle fået titlen, og det er ikke pr. automatik, at titlen tilfalder en målscorer, som tilfældet langt oftere var det ved VM-slutrunden i 2018.

Pierre-Emile Højbjerg kommer med statsgaranti i vælten lørdag aften. Han har haft afslutninger i alle tre kampe, leveret assist til Yussuf Poulsens mål mod Belgien, været solid i duellerne og fightet som vi kender ham. I en kamp, hvor Danmark kommer til at være meget på bolden, kan han sagtens få en afgørende rolle som bølgebryder på midtbanen, og han er i hvert fald markant mere spændende at prøve som Star of The Match fremfor kollegerne Braithwaite og Poulsen, der er helt nede omkring odds 7,00.

Spil Leanders Langskud til odds 19,00* (spilbar til 13,00)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders ugentlige spiltips HER.

2 Kommentarer

Skriv et svar

  1. Benjamin Leander

    Damsgaard 1 afslutning jf. WhoScored og Wales 0 offsider i hele kampen sikrer fint overskud på luringerne. De kommer igen til Danmark – Holland/Tjekkiet 🙂

  2. SpilXperten

    3 x specials til Wales – Danmark fra Benjamin Leander, velbekomme! 🙂

    /SpilXperten.com