Benjamin Leander: Gratis spiltips til Superligaen 18. – 20. august 2023
Målgaranti i El Plastico, FC Cruise Control og en brandvarm målskytte. Leanders Luringer har fundet fiduserne frem til femte runde i Superligaen.

Foto: Claus Bech, Scanpix
Leanders Lette – søndag d. 20. august kl. 14:00
Silkeborg – FC Nordsjælland: Begge hold scorer til odds 1,53 ved bet365*
Superligaen, 5. spillerunde
Målgarantien i “El Plastico” har været til at tage at føle på i de foregående otte kunstgræs-klassikere mellem holdene, hvor der er scoret 28 mål i otte opgør, heraf seks af dem med begge hold på tavlen.
Begge hold har både skabt og tilladt mange store chancer i sæsonen hidtil – kun Lyngby og Viborg har spillet kampe med flere store chancer i end de to kunstgræshold, og selvom FCN er klare favoritter i Søhøjlandet med odds helt ned mod odds 2,15, så kommer Farum-drengene trods alt til Silkeborg med minimum 90 krævende minutter mod FCSB i Conference League-kvalifikationen, og selvom FCNs offensive dimension har været exceptionel, har man også givet pænt med muligheder væk i eget felt.
Spillere som Tonni Adamsen og Søren Tengstedt skal nok komme til chancer mod FCN, og hos gæsterne er der efterhånden ikke fingre nok til at tælle potentielle målscorere på.
Gå derfor efter begge hold på tavlen i noget, der ligner weekendens mest sandsynlige udfald i Superligaen.
→ Spil Leanders Lette til odds 1,53* (spilbar til 1,48)
Leanders Listige – fredag d. 18. august kl. 19:00
Hvidovre – FC København: FCK vinder med 1 eller 2 mål til odds 2,00 ved bet365*
Superligaen, 5. spillerunde
Spillet fås ved at spille X’et på FCK handicap -1 til odds 3,60 og X’et på FCK handicap -2 til odds 4,50. Placerer man 55,56% af indsatserne på -1 X’et og 44,44% af indsatserne på -2 X’et, får man effektivt odds 2,00.
FCK leverede en kamp til historiebøgerne efter 120 minutters voldsom fight i Prag tirsdag aften, men spørgsmålet er nu hvem, der er fit for fight til at levere varen mod Hvidovre allerede fredag aften.
For Jacob Neestrups tropper er det kun de tre point, der tæller, og derfor er det svært at forestille sig FCK paradekørsel mod oprykkerne, som har bidt fornuftigt fra sig med to spinkle nederlag på 0-1 og 0-2 mod FCM og AGF, men som omvendt har skabt meget lidt offensivt.
Sidste sæson kom FCK fra europæisk udekamp mod Sevilla i midtugen og skulle spille Superliga-udekamp i Randers samme uge, endte det med en 2-0 cruise control sejr i tilbage i oktober måned. Da man havde sejret med 2-0 i Breidablik blev Vejle besejret med 3-2 efterfølgende, og alt i alt virker det som et fremragende væddemål at gå efter FCK-sejr uden at Hvidovre bliver tromlet midt over.
→ Spil Leanders Listige til odds 2,00* (spilbar til 1,80)
Leanders Langskud – søndag d. 20. august kl. 18:00
FC Midtjylland – Brøndby: Nicolai Vallys (BIF) scorer til odds 3,60 ved bet365*
Superligaen, 5. spillerunde
I den seneste udgave af Leanders Lup kunne man læse om en altdominerende Nicolai Vallys for Brøndby, som endelig virkede til at blive spillet i en perfekt rolle mod Lyngby. Vallys jagter mål for femte SL-kamp i træk, og det er langt fra usandsynligt, at han kommer på tavlen mod et decimeret FCM-hold.
Herningenserne spiller torsdag aften krævende Conference League-kamp mod Omonia, hvor man tidligt får fra banen 68 timer før kickoff mod Brøndby. Til den kamp råder man over midtstopperne Pablo Ortiz og Stefan Gartenmann, men begge spillere er karantæneramte søndag aften mod Brøndby, hvor der også er spørgsmålstegn ved den nyindkøbte, islandske styrmand Sverri Ingason, som ikke spillede mod Vejle senest.
Vallys har traditionelt haft det tungt mod FCM i sin Silkeborg-tid, hvor syv kampe kun gav et mål og et enkelt oplæg i seks nederlag og en enkelt sejr, men Brøndby har vundet tre af de sidste fire indbyrdes opgør i Herning og bør kunne lukrere på væsentligt friskere ben end hos hjemmeholdet.
Vallys er blot “femteseedet” hos Brøndby til at score og virker som mærkbart større værdi end at gå efter en formsvag Ohi Omoijuanfo.
→ Spil Leanders Langskud til odds 3,60* (spilbar til 3,25)
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.
Denne artikel er sponsoreret af bet365