18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Gratis spiltips til midtugens pokalkampe 18. – 19. januar

Pokalbolden ruller over hele Europa, og Leanders Luringer har Copa del Rey, cypriotisk cup og en potentiel, græsk pokalbombe.

Leanders Lette – torsdag d. 19. januar kl. 20:00

Ceuta – FC Barcelona: Ceuta +3,5 (AH) til odds 1,44 ved Marathonbet*
Spanien, Copa del Rey

Det er efterhånden ved at være fem et halvt år siden, at FC Barcelona sidst vandt overbevisende på udebane mod et ikke-La Liga-hold i pokalturneringen. Siden 3-0 mod Real Murcia i 2017 under Ernesto Valverde, har Barcelona præsteret følgende undervældende resultater på fremmed græs som pokalstorfavorit:

18/19: 1-0 over Cultural Leonesa som 1,10 favorit (Segunda Division). Mål af Lenglet i 90+1
19/20: 2-1 over Ibiza som 1,19 favorit (Segunda B) Bagud 0-1 i 71. Griezmann matchvinder i 90+4
20/21: 0-0 ordinær tid mod Cornella (Segunda B) som 1,24 favorit. 2-0 efter forlængning.
21/22: 2-1 mod Linares (Segunda B) som 1,34 favorit. Bagud 0-1 efter en time.
22/23: 3-3 mod Intercity (Segunda B) som 1,06 favorit. 4-3 efter forlængning.

Med andre ord virker det fuldstændig bims, at Barcelona nu igen giver odds 1,05 mod et Segunda B-hold – også selvom Ceuta har været ekstremt ringe og indtager en suveræn sidsteplads i Segunda B Gruppe 1 med otte point for 19 kampe. Så sent som i weekenden spillede man dog 2-2 mod Real Madrids reservehold, som også er med i toppen af rækken, og holdet har endda fået lov til at spille kampen på sin normale hjemmebane; det intime Alfonso Murube, der tilmed er en gammel traver med et gammelt kunstgræsunderlag som Barcelona-spillerne helt sikkert ikke er vant til.

La Ligas tophold kommer tilmed fra en lang rejse fra Saudi Arabien, hvor holdet vandt Final 4 Super Cup-stævnet med finalesejr mod Real Madrid, så her bør cheftræner Xavi stille med mange reservespillere, der næppe har motivationen eller sammenhængskraften til at køre topmotiverede Ceuta over.

Fin betaling på Ceuta til max. at tabe med tre.

Spil Leanders Lette til odds 1,43* (spilbar til 1,33)

Leanders Listige – torsdag d. 19. januar kl. 18:00

Anorthosis – Enosis Paralimni: X2 i ordinær tid til odds 2,50 ved Betfair*
Cypern, Pokal

Helt skørt odds på Enosis til at skabe en tæt pokalkamp mod Anorthosis med tanke på, at hjemmeholdet har gang i en af sine værste sæsoner i nyere tid efter et morads af en sæson, hvor man foreløbigt er oppe på fjerde cheftræner i kalenderåret 2022.

Serbiske Vesco Michailovic har lagt ud med 0-0 og 0-3 i sine to første ligakampe, hvor Anorthosis nu indtager rækkens 10.plads blot fem point foran torsdagens modstandere fra Enosis.

Hjemmeholdet har et af ligaens ældste hold nærmest udelukkende bestående af udenlandske legionærer på 30+, bla. med 36-årige Jason Puncheon rendende rundt. Holdet er oppe på syv kampe i træk uden sejr og sølle ét mål scoret i perioden, så det virker helt absurd, at prisen på hjemmesejr skal ned i odds 1,50.

Enosis er bestemt ikke FC Barcelona eller Real Madrid, men man har bla. to hviledage mere end Anorthosis til kampen her og kommer fra en succesoplevelse så sent som for en måned siden, hvor man slog Doxa med 3-0 på udebane i ligaen.

Det omvendte opgør i liga-regi endte 1-1, og med tanke på Anorthosis’ uduelige form og manglende effekt af et nyligt trænerskifte, må der være fin værdi i, at Enosis som minimum trækker kampen i forlænget spilltid.

Spil Leanders Listige til odds 2,50* (spilbar til 2,35)

Leanders Langskud – onsdag d. 18. januar kl. 13:00

Apollon Paralimniou – Lamia: 1X til odds 4,05 ved Marathonbet*
Grækenland, Pokal

Lamia indtager bunden af den bedste græske række og går et par skæbnesvangre uger i møde. De næste to kampe er mod bundholdskollegerne fra Ionikos og Levadiakos, som indtager hhv. pladsen over og under Lamia i tabellen. Det er med andre ord to afgørende bundkampe om at forsøge at få kontakt med det øvrige bundfelt.

Man har fået en gylden lodtrækning i pokalturneringens kvartfinaler, hvor Apollon Paralimniou fra den tredjebedste række venter, men der spilles med returkampe i kvartfinalerne således, at et uafgjort resultat eller et knebent 1-2 nederlag ikke bør være nogen skræk overhovedet for Lamia, som kan afgøre tingene på hjemmebane i returopgøret næste uge.

I 1/8-finalerne var Lamia ingenlunde imponerende med en samlet 3-2 sejr over Kallithea fra den næstbedste række, og selvom Apollon Paralimniou lige er niveauet under Kallithea, så har holdet leveret solidt med et pointsnit over to i den tredjebedste række og en overlegen målscore på 22-9. I første kamp mod Kallithea i pokalen sammenlignet med seneste ligakamp mod Atromitos, havde Lamia blot fire gengangere, hvilket altså tyder på endnu en omgang solid rotation fra cheftræner Pantelidis.

Det er en ulempe for spillet, at Paralimniou ikke spiller kampen her på deres normale hjemmebane, men i stedet på et større stadion i nabobyen Serres 30 km væk. Det skal dog ikke ændre på, at holdet ingenlunde skal være chanceløse mod et formentlig reservespækket Lamia-hold. Over fire gange pengene på, at Apollon ikke taber er solidt.

Spil Leanders Langskud til odds 4,05* (spilbar til 3,50)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar