18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Gratis spiltips til midtugens kampe 16. – 18. jan 2024

Pokalfodbold fra Holland og Tyrkiet samt Asian Cup-slutrunde fra Qatar fylder Leanders Luringer denne midtuge!

Foto: IMAGO / ANP, Gerrit van Keulen

Leanders Lette – tirsdag d. 16. januar kl. 18:45

Excelsior Maassluis – Den Haag: Den Haag i ordinær tid til odds 1,70 ved bet365*
Holland, Pokal

Excelsior Maassluis fra den tredjebedste række har faktisk været anbefalet tidligere i luringerne i denne sæson, hvor de indfriede udmærkede odds 1,42 på ikke at tabe til amatørholdet DEM fra den fjerdebedste række. Det holdt dog med lodder og trisser for gæsterne, som vandt med 1-0 i en uskøn affære. Det var også årets sidste kamp for Maassluis, som skuffende overvintrede med sølle otte point for 15 kampe og med gedigen risiko for en degradering til den fjerdebedste række.

1.keeper Tom Boks var bænket til føromtalte pokalsejr, men lykkedes mirakuløst med at brokke sig til to gule kort på 30 sekunder fra sin plads på bænken, og derfor bliver det fortsat med den 21-årige reserve Tobias van der Kleij på kassen mod markant stærkere modstand i form af Den Haags tophold fra den næstbedste række.

Kampen spilles på kunstgræs, men ikke på Maassluis’ normale hjemmebane – derimod på Het Kasteel i Rotterdam 15 kilometer længere vestpå for at kunne håndtere Den Haags forventede store tilskuer-ryk-ind.

Den Haag spiller også selv på kunstgræs og skal altså ikke døje med dårlige baneforhold i vinterkulden. Holdet ligger flot til i den næstbedste række på en fin andenplads og har gamle Superliga-bekendte som Lasse Vigen og Daniel Granli i truppen. Derudover har holdet ikke tunge vinterferieben som Excelsior Maassluis, der ikke har spillet siden 19. december – Den Haag kom tilbage fra vinterferie denne weekend og lagde fra land med at besejre De Graafschap med 5-3 efter 0-2 ved pausen.

Odds-mæssigt giver det ingen mening at Den Haag giver 1,70 på endda tilnærmelsesvis neutral grund. Det er ikke mere end seks uger siden, at Excelsior Maassluis spillede hjemmekamp mod Katwijk, som er placeret som 4’er i den tredjebedste række, og hvor gæsterne gav odds 1,45 ved kickoff. Nu får man altså 25 øre MERE på et hold, som er 22 placeringer højere at finde.

Gedigen værdi i gæsterne.

Spil Leanders Lette til odds 1,70* (spilbar til 1,45)

Leanders Listige – tirsdag d. 16. januar kl. 18:30

Saudi Arabien – Oman: Under 2,5 mål til odds 1,80 ved bet365*
Asian Cup, Gruppe F

Saudi Arabien er blot nede som 5.valg hos bookmakerne hvad angår favoritværdighed til at vinde Asian Cup, og der er langt op til Japan (2,50), Sydkorea (3,75), Iran (6,50) og Australien (8,50).

Man er stadig klare favoritter til at vinde den muligvis svagest besatte gruppe med Oman, Kirgisistan og Thailand, og man starter med den sværeste kamp af de tre mod ørken-naboerne fra Oman.

Saudierne imponerede ikke voldsomt i optakten med 0-0 mod Palæstina, 1-0 over Libanon og 2-0 mod Hong Kong, men defensivt har holdet været skarpe mod inferiør modstand og holdt nullet fem kampe på stribe.

Holdet består i vanlig stil af en kavalkade af spillere fra de to topklubber i Saudi Arabien; Al-Nassr og Al-Hilal, men ved seneste Asian Cup var man også spået en stor turnering, hvorefter man dog skuffede ved godt nok at slå Nordkorea og Libanon 4-0 og 2-0, mens man til gengæld tabte gruppefinalen til Qatar med 0-2 og derfor røg i kløerne på Japan i 1/8-finalen, som vandt med 1-0.

Modstanderne fra Oman er ikke sådan at vippe af pinden. I VM-kvalen til Qatar i 2022 endte man 1 point efter Australien på tredjepladsen og lukkede blot ni mål ind i seks kampe mod de tre store nationer fra Japan, Australien og netop Saudi Arabien. Saudierne vandt med 1-0 både ude og hjemme, og i en kamp som denne vil uafgjort være et super resultat for Oman, omend et knebent nederlag på 0-1 også er brugbart i forhold til, at det formentlig ikke kræver mere end en målscore på +0 og tre point at knibe sig videre som 3’er.

Klart godkendte 1,80 på, at det ender med maksimalt to scoringer på Khalifa Stadium i Al-Rayyan tirsdag aften.

Spil Leanders Listige til odds 1,80* (spilbar til 1,67)

Leanders Langskud – torsdag d. 18. januar kl. 19:00

Galatasaray – Umraniyespor: Umraniyespor (0-2) handicap ordinær tid 2-tal til odds 2,87 ved bet365*
Tyrkiet, Pokal

Galatasaray har rigeligt at se til dette forår, hvor man er i guldduel med Fenerbahce og også skal ud i Europa League-knockout kampe mod Sparta Prag. Det intense kampprogram er allerede startet, og fra nu af venter der fem kampe de sidste 16 dage af januar, hvor en udekamp mod tredjeplacerede Trabzonspor allerede på søndag bør give panderynker hos cheftræner Okan Buruk hvad angår pokalkampen hjemme mod Umraniyespor torsdag aften.

Først skal en hjemmekamp mod Kayseri dog overstås allerede mandag aften klokken 18, og det vil undre meget, hvis Buruk kommer i noget, der bare minder om stærkeste opstilling torsdag aften. Buruk tiltrådte sidste år og prioriterede ikke pokalen voldsomt, hvor man undervejs vandt med uimponerende 2-1 over Ofspor fra 3. Ligaen, som senere rykkede ud af det professionelle ligasystem, mens man også kun kunne slå midterholdet fra 1. Lig Ankara Keciörengücü med 2-1 på udebane.

Profiler som Bardakci, Icardi, Mertens, Boey og Torreira har alle været skambrugt i op mod 25 kampe allerede i sæsonen og får formentlig en puster, mens reserver som Ndombele, Bakambu og Ziyech ikke er noget, der bare minder om sammenspillede.

Det åbner for, at Umraniyespor fra 1. Lig rent faktisk kan bide skeer med Gala torsdag aften. Gæsterne har kun tabt en af de sidste 10 kampe i alle turneringer og kommer med en hviledag mere end Galatasaray både før og efter kampen.

Meget spændende pris på, at Umraniyespor maksimalt taber med en enkelt pind i ordinær tid.

Spil Leanders Langskud til odds 2,87* (spilbar til 2,60)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

Denne artikel er sponsoreret af bet365.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar