18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Gratis spiltips til midtugens fodboldkampe 24. – 26. januar 2023

Der er midtuge-action i de store ligaer, og Leanders Luringer tager et smut til græsk fodbold, Bundesligaen i Tyskland og den hollandske Æresdivision.

Leanders Lette – tirsdag d. 24. januar kl. 20:30

Bayern – Köln: Begge hold scorer til odds 1,70 ved Nordicbet*
Tyskland, Bundesligaen

Selv med Yann Sommer som ny målmand som erstatning for Manuel Neuer, så Bayern-defensiven ikke imponerende ud i årspremieren mod Leipzig. Bundesliga-flagskibet så ved flere lejligheder usikre ud, og derfor er det langt fra givet, at man bare spiller til nul mod et Köln-hold, som går på skyerne rent offensivt lige for tiden.

Köln lagde fra land med decideret voldsomme 7-1 mod Werder Bremen i en kamp, hvor man skabte 3,20 Expected Goals på 15 afslutninger – ingen af dem vel at mærke på straffespark.

Köln-træner Steffen Baumgart ved i øvrigt godt hvordan man bryder en Julian Nagelsmann-defensiv ned; i fire indbyrdes opgør mod Nagelsmann i Bayern og Leipzig er det endt med en 1-1’er, to knebne nederlag på 2-3 og så et 0-4 nederlag mod Bayern på hjemmebane i seneste indbyrdes opgør.

Bayerns kampprogram er tæt, og allerede den kommende weekend venter et topbrag mod Frankfurt. Derfor kan det sagtens være muligt, at Nagelsmann roterer her og sparer et par profiler, så derfor virker det som et fint spil at gå efter begge hold på tavlen – Kölns defensiv har blot holdt nullet én gang i sæsonen mod bundholdet Stuttgart, mens Bayern har scoret 47 Bundesliga-hjemmekampe på stribe.

Spil Leanders Lette til odds 1,70* (spilbar til 1,61)

Leanders Listige – torsdag d. 26. januar kl. 21:00

Ajax – Volendam: Over 4,5 mål til odds 2,10 ved Betfair*
Holland, Eresdivisie

Kun lidt over dobbelt op på FEM mål i en fodboldkamp kan synes nærigt, men der er mening med galskaben her.

Ajax er klare favoritter mod bundholdet Volendam hjemme på Amsterdam Arena, og netop Volendam er en målrig bekendt af Ajax-mandskabet.

Den tidligere Ajax-spiller Wim Jonk står i spidsen for gæsterne og har mødt Ajax to gange de sidste fire måneder, hvor det endte 2-4 i ligaen og 4-5 i en testkamp i december.

Ajax’ rivaler fra PSV vandt med hele 7-1 hjemme over Volendam, så Ajax kan uden større problemer lave alle fem mål selv. Dog bør Volendam også have rigeligt med muligheder for at komme på tavlen, for Ajax har forsvaret sløjt længe og brugte mange kræfter på at få 1-1 med fra ærkerivalopgøret mod Feyenoord søndag eftermiddag.

Volendam har stor skæbnekamp i bunden mod Groningen allerede søndag eftermiddag, og derfor bør Wim Jonk gå til Ajax-kampen uden frygt og spille en lignende kamp som den træningskamp, der endte med ni mål. Derfor god mening i at gå efter et over 4,5 mål-spil her.

Spil Leanders Listige til odds 2,10* (spilbar til 2,00)

Leanders Langskud – onsdag d. 25. januar kl. 16:30

Panserraikos – AEK Athen: 1X til odds 3,70 ved bwin*
Grækenland, Pokal

AEK Athen vandt med 3-0 i første opgør og står derfor med to ben og ni tæer i pokalsemifinalerne mod enten Olympiakos eller Aris. I weekenden brugte AEK dog mange kræfter på at vende 0-1 til 2-1 i ligaen ude mod bundproppen fra Ionikos, og derfor bør cheftræner Matias Almeyda rotere godt og grundigt til opgøret her.

I weekenden venter en topkamp mod Aris i bestræbelserne på at vippe Panathinaikos af førstepladsen i den græske liga, og kuriøst nok har AEK klaret sig skrækkeligt i pokaludekampe de sidste fire år, hvor man blot har vundet sølle ET af 10 opgør, vel at mærke mod sekundær modstand fra Kifisia, Volos NFC, Apollon Smirnis og Panaitolikos.

Hjemmeholdet fra Panserraikos fører den næstbedste række og bør ikke bare blive kanonføde på eget græs uanset, om holdet også vælger at rotere lidt i start-11’eren. I første kvartfinale holdt man ud 55 minutter før AEK fik hul på bylden, og 3,70 på, at de ikke taber kampen her, som AEK kan tabe med to og stadig gå videre, er stærk betalt.

Spil Leanders Langskud til odds 3,70* (spilbar til 3,00)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

Skriv et svar