18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold

Benjamin Leander: Gratis spiltips til midtugens fodboldkampe 19. – 20. april

Leanders Luringer sætter fokus på to pokalsemifinaler og en lumsk fidus i opgøret mellem Atletico og Granada, hvor to navnebrødre duellerer om mål.

Benjamin Leander

Benjamin Leander Odds-ekspert

Benjamin Leander


Leanders Lette – tirsdag d. 19. april kl. 19:00

Voluntari – Arges: Under 2,5 mål til odds 1,47 ved Nordicbet*
Rumænien, Cupa Rumaniei semifinale, 1. opgør

Voluntari og Arges mødes for fjerde gang i sæsonen og for anden gang på 72 timer, og med 0, 1 og 2 mål er det voldsomt svært at se mødet her ende i en målfest. Weekendens opgør var en undervældende, offensiv affære, hvor det enlige Arges mål blev sat ind efter en dødbold 10 minutter før tid, og især Voluntari har haft overordentligt svært ved at trænge i gennem Arges-defensiven de sidste to opgør med sølle to skud indenfor rammen og en Expected Goals-score på 0,70 tilsammen.

Det er første kamp af to om en sjælden plads i pokalfinalen i Rumænien – Voluntari har én finale i 2017, mens Arges aldrig har været i en finale, så her ligner det også pokalnerver og få mål.

Spil Leanders Lette til odds 1,47* (spilbar til 1,40)

Leanders Listige – tirsdag d. 19. april kl. 20:45

Hamburger SV – Freiburg: 1. halvleg X til odds 2,25 ved Nordicbet*
Tyskland, DfB Pokalsemifinale

Freiburg jagter klubbens første pokalfinale nogensinde, mens HSV sidst spillede pokalfinale i 1987. Ergo er der enorm prestige i pokalsemifinalen, der skal afgøres på selve aftenen, og som alt andet lige må formodes at starte afventende, også selvom Freiburg er naturlige favoritter fra toppen af Bundesligaen mod HSVs kæmpende subtophold, der er seks point fra en direkte oprykningsplads i Bundesligaen.

I sidste sæson spillede Werder Bremen og Leipzig 0-0 i ordinær tid i den ene af semifinalerne, mens andre semifinaler uden en kæmpefavorit i form af Dortmund eller Bayern også har indeholdt flere pausekrydser såsom Hamburger SV – Leipzig i 2019, Schalke – Frankfurt i 2018 og Gladbach – Frankfurt i 2017.

Logisk, afventende indledning på kampen uden en vinder de første 45 minutter forsøges.

Spil Leanders Listige til odds 2,25* (spilbar til 2,05)

Leanders Langskud – onsdag d. 20. april kl. 19:00

Atletico Madrid – Granada: Luis Suarez (GRA) scorer i kampen til odds 5,40 ved LeoVegas*
Spanien, La Liga

Her er det med at holde tungen lige i munden og spille på den RIGTIGE Luis Suarez til at score, nemlig gæsternes Luis Javier Suarez og ikke hans langt mere meritterende navnebror fra Atletico.

Gæsternes Luis Suarez er lidt af en offensiv enmandshær, for udover Alaves’ Joselu og Espanyol Raul de Tomas, så har ingen spiller i rækken haft procentuelt så mange afslutninger for sit hold som Granadas Suarez, der står for over en femtedel af holdets samlede afslutninger i sæsonen.

Selvom Suarez kun har scoret i en af sine seneste otte La Liga-kampe, bør han stadig være Granadas bedste bud på en målscorer onsdag aften mod et Atletico-hold, som nok engang er decimerede pga. dårlig disciplin.

Således er både Geoffrey Kondogbia og Felipe i karantæne efter hhv. rødt og gult kort i 2-1 sejren mod Espanyol, hvor der skulle kæmpes hårdt for sejren helt indtil minut 98, og i forvejen sidder midtstopper Jose Luis Gimenez ude med en skade. Derfor har et nyt Clean Sheet til Atletico trange kår; blot tre af slagsen i 14 kampe er det blevet til siden nytår i La Liga.

Suarez kom frem til to afslutninger i det omvendte opgør, bla. på et sjældent langskudsdrøn, der tvang Jan Oblak ud i fuld længde, og med tanke på, at “Begge hold scorer” oddset er helt nede i 2,20, så over odds 5 på Granadas bedste bud på en målscorer er klart godkendt, især fordi det er svært at se Granada holde nullet efter en gennemført elendig 1-4 nedsmeltning hjemme mod bundproppen Levante søndag eftermiddag.

Spil Leanders Langskud til odds 5,40* (spilbar til 4,50)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.


Læs også:

Skriv et svar