Benjamin Leander: Gratis spiltips til midtugen 30. – 31. januar
Januars sidste spiltips står for døren. Benjamin Leander fokuserer på kvinde Champions League, Asian Cup-slutspil og tysk pokalbold.
Foto: IMAGO / VCG
Leanders Lette – tirsdag d. 30. januar kl. 12:30
Usbekistan – Thailand: Usbekistan holder nullet i ordinær tid til odds 2,00 ved bet365*
Asian Cup, 1/8-finaler
Kun tre af de 24 hold i Asian Cup gruppespillet skabte færre afslutninger end Thailand gjorde, og det var fire agterlanterner i Malaysia, Indien og Kirgisistan. Holdet gik videre fra gruppespillet med en målscore på 2-0 – den eneste sejr kom mod føromtalte kirgisiske mandskab, og i de øvrige to kampe spillede man 0-0 mod både Oman og Saudi Arabien, hvor thaierne skabte 0,6 og 0,2 Expected Goals undervejs.
Nu skal man op mod et usbekisk mandskab man mødte i Asian Cup-kvalifikationen i 2022 og tabte klart til med 0-2 i en kamp, hvor man ikke havde et skud på mål. Usbekerne så bundsolide ud i deres kampe mod både Syrien (0-0), Indien (3-0) og Australien (1-1), og det enlige mål man har lukket ind, var på straffespark mod Australien.
Af den grund skal Clean Sheet til Usbekistan være et fint spil – risikoen for 0-0 er trods alt til stede, for Thailand har forsvaret sig ganske glimrende hidtil.
→ Spil Leanders Lette til odds 2,00* (spilbar til 1,83)
Leanders Listige – onsdag d. 31. januar kl. 20:45
Hertha Berlin – Kaiserslautern: Under 2,5 mål i ordinær tid til odds 2,25 ved bet365*
Tyskland, DfB Pokal
Pokalkvartfinale i Tyskland, hvor udsigten til en sjælden pokalfinale er blevet voldsomt meget større af, at storhold som Bayern, Dortmund og Leipzig alle er ude. Blot tre Bundesliga-hold er tilbage i turneringen, og derfor bør 2. Bundesliga-holdene fra Hertha og Kaiserslautern gå ind til kampen her med sommerfugle i maven.
I en potentiel semifinale kan man trække vinderen af St. Pauli – Düsseldorf, ligeledes et rent 2. Bundesliga-opgør, og så er første pokalfinale siden 1993 (Hertha) og 2003 (Kaiserslautern) pludselig ikke langt væk.
Det er Hertha, som er knebne favoritter grundet hjemmebanefordelen, men Kaiserslautern har en ekstra hviledag og bedre moral efter holdets 4-1 sejr over Schalke, mens Hertha tabte 1-3 til Wehen Wiesbaden.
Gå efter få mål i en forventelig, afventende affære.
→ Spil Leanders Listige til odds 2,25* (spilbar til 2,15)
Leanders Langskud – tirsdag d. 30. januar kl. 18:45
Paris FC – Chelsea: Paris FC til odds 2,88 ved bet365*
Champions League, kvinder.
Chelsea er inde i en hård stime af kampe, og kampen i den franske hovedstad bliver den fjerde på blot 10 dage, hvor træner Emma Hayes har roteret et absolut minimum med seks spillere, som har startet alle tre kampe og yderligere fire, som har spillet to af de tre kampe fra start.
Derfor bør tiden være inde til at hvile en lang række stamspillere til det sportsligt ligegyldige møde med Paris FC i sidste CL-gruppespilsrunde, for Chelsea har allerede vundet gruppen og kan dermed fokusere på den hjemlige liga, hvor der de næste fire runder venter to guldbrag mod Manchester City og Arsenal.
Paris FC SKAL bruge tre point for at have nogen som helst chance for avancement. Man er et point efter svenske Häcken, men dårligere indbyrdes, sådan så man skal bruge svensk pointtab mod Real Madrid for at leve i håbet om avancement. Det er i den grad muligt, og selvom hovedstadsklubben er et niveau under bysbørnene fra PSG og langt efter suveræne Lyon, skal man stadig være favoritter, hvis Chelsea kommer med et reservespækket hold.
→ Spil Leanders Langskud til odds 2,88* (spilbar til 2,45)
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.
Denne artikel er sponsoreret af bet365.