Benjamin Leander: Gratis spiltips til Man. United – FCK og Trnava – FCN
FCN er soleklare favoritter i Slovakiet, mens FCK skal finde en af de helt store indsatser frem for at få point med hjem mod et dog medtaget Manchester United-hold. Benjamin Leander har spiltips klar fra de to opgør plus det danske islæt fra Klaksvik
Osman og FCN spiller Conference League i Slovakiet. (Foto: IMAGO / Gonzales Photo)
Leanders Lette – torsdag d. 26. oktober kl. 21:00
Spartak Trnava – FC Nordsjælland: Begge hold scorer til odds 1,61 ved bet365*
Conference League, Gruppe H
FCN er klare favoritter til sejren i Slovakiet med odds ned mod 1,75 – 1,80 gange indsatsen ca. modsvarende, at Trnava skulle være på niveau med Lyngby.
Det virker dog en kende til den friske side, for slovakkerne viste pæn klasse ved at sende Dnipros vicemestre fra Ukraine ud i kvalifikationen, ligesom polske Lech Poznan også røg samme vej runden forinden.
Holdet spiller friskt til under Michal Gasparik og har opfyldt “begge hold scorer” kriteriet i 14 af 21 kampe i indeværende sæson. Veteranangriberen Michal Duris er vendt hjem efter en håndfuld år med masser af mål i cypriotisk fodbold og har også scoret seks mål i seks starter for Trnava i denne sæson. Defensivt har holdet dog udvist store mangler med nederlag på 0-4 til Ludogorets og 1-2 til Fenerbahce de første to runder af gruppespillet.
Med andre ord skal Trnava bruge tre point i jagten på en top2-placering, mens det for FCN er gruppens på papiret nemmeste udekamp, hvorfor også kun en 3-pointer er acceptabelt her. Selvom FCN bør være det bedre hold defensivt, bør Johannes Hoff Thorup også overveje rotation til kampen her, fordi Brøndby venter i en vigtig topkamp allerede 67 timer efter slutfløjt i Slovakiet.
Gå derfor efter begge hold til at komme på tavlen torsdag aften.
→ Spil Leanders Lette til odds 1,61* (spilbar til 1,55)
Leanders Listige – torsdag d. 26. oktober kl. 18:45
Klaksvik – Olimpija Ljubljana: Over 2,5 mål til odds 1,90 ved bet365*
Conference League, Gruppe A
Klaksvik har leveret to glimrende indsatser som stærkt undertippede i de første to kampe ude mod Slovan Bratislava og hjemme mod gruppefavoritterne fra Lille. Nu venter holdets bedste chance for en gruppespilssejr, når slovenske Olimpija tager den lange tur op til Færøerne, og det bør give et markant anderledes kampbillede end færingenes sidste hjemmekamp mod Lille, hvor det var klart, at Klaksvik kom efter 0-0 og også fik det ønskede resultat efter en mægtig forsvarskamp.
Olimpija har stadig til gode at komme på tavlen efter 0-2 mod Lille og 0-1 mod Slovan Bratislava, og vil de have nogle som helst forventninger om avancement fra Gruppe A, fungerer kun tre point torsdag aften. I den hjemlige liga snitter holdet mægtige 3,9 mål pr. kamp efter 12 spillerunder, og både den offensive produktion og de defensive mangler bør give et underholdende matchup på nationalarenaen i Torshavn, hvor KI spiller sine gruppespilshjemmekampe.
Der ventes otte grader og forholdsvis stærk vind torsdag aften, hvilket altid kan ende med uforudsigelighed på banen, men alt andet lige er betalingen stærk på mindst tre fuldtræffere i kampen.
→ Spil Leanders Listige til odds 1,90* (spilbar til 1,80)
Leanders Langskud – tirsdag d. 24. oktober kl. 21:00
Manchester United – FC København: Moi Elyounoussi (FCK) scorer til odds 7,00 ved bet365*
Champions League, Gruppe A
FCK giver kun odds 1,66 for at score på Old Trafford modsvarende i omegnen af 55% chance for at finde vej til nettet. Derfor virker det voldsomt, at man kan få hele syv gange indsatsen på Mohammed Elyounoussi som målscorer med tanke på, at nordmanden har skabt flest store chancer for FCK i Superliga-sæsonen med mindst fire afslutninger på 0,30 xG, ligesom nordmanden også scorede på udebane mod Galatasaray i den første gruppespilskamp i denne sæsons Champions League. Blandt FCKs i alt 17 afslutninger fordelt på de første to kampe topper Elyounoussi listen med fem afslutninger, hvoraf fire af dem er faldet inde i modstandernes felt.
Manchester United ser defensivt sårbare ud og har indkasseret mål i ni af 12 kampe. De seneste fire kampe har modstanderne scoret allerede i 1. halvleg, og FCK bør øjne muligheder for at tage United på sengen tirsdag aften.
Selvom nordmanden næppe sparker straffespark, har han stadig bred international erfaring og 17 scoringer i 42 europæiske kampe. Vi prøver ham som frækt langskud til skyhøj betaling på at score på Old Trafford.
→ Spil Leanders Langskud til odds 7,00* (spilbar til 6,00)
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.
Denne artikel er sponsoreret af bet365.