18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Gratis spiltips til juledagene 23. – 24. december 2022

Jo jo, gaverne skal både pakkes ind og åbnes, men derfor kan man sagtens også nappe en fidus eller tre. Benjamin Leander byder ind med spiltips til juledagene inden det for alvor går løs igen på Boxing Day.

Benjamin Leander - Leanders Luringer
Benjamin Leander – Leanders Luringer

Leanders Lette – fredag d. 23. december kl. 08:00

Guangzhou City – Hebei: Under 4,5 mål til odds 1,53 ved Unibet*

Det kan være giftigt at spille under-mål mod et Hebei-hold, som efter 31 spillerunder har to sejre, nul uafgjorte og 27 nederlag med en målscore på 17-104 og forlængst er rykket ud af Kinas bedste fodboldrække, men der er mening med galskaben her.

Modstanderne og nedryknings-konkurrenterne fra Guangzhou City kunne blot mønstre 12 spillere til midtugens pokalkamp mod Zheijang – heraf ikke en eneste udlænding, hvilket betød, at man var uden de sydamerikanske profiler Guilherme og Jown Cardona.

Guilherme har den tvivlsomme ære af at være topscorer for Guangzhou med sølle tre fuldtræffere, og holdet har siden november måned nettet sølle seks gange i 11 kampe i alle turneringer. Man slog godt nok Hebei med 4-0 på udebane i slutningen af oktober, men det altså med et mærkbart stærkere mandskab.

Hebei fik i øvrigt en forrygende sejr i seneste runde, da man vandt 2-0 over et Covid-ramt Shenzhen-mandskab, og derfor er det ikke givet, at Guangzhou bare vader henover dem. Målscore har ingen betydning i bunden af rækken, hvor Guangzhou er bedre indbyrdes end rivalerne fra Guangzhou FC, så 1-0 er rigeligt her for de trængte værter, som er a point med Guangzhou FC og har yderligere et point ned til Wuhan Yangtze med tre runder igen. To af de føromtalte mandskaber skal ned i den næstbedste række, så her bør det altså blive afventende med forholdsvis få mål i vente.

Spil Leanders Lette til odds 1,53* (spilbar til 1,40)

Leanders Listige – lørdag d. 24. december kl. 11:30

Hatayspor – Giresunspor: Hatayspor -0,5 (AH) til odds 2,15 ved Nordicbet*

Giresunspor led et af sine mest forsmædelige nederlag i klubbens historie, da man tabte med forrykte 0-5 til Karacebey fra den tredjebedste række i pokalturneringen. Efter knap en måneds turneringspause fra VM spillede Giresun tre træningskampe i december, hvor man fik 1-1 mod TS Galaxy fra bunden af den sydafrikanske Premier League, mens man på 180 minutter lukkede TI mål ind mod Besiktas og Kayserispor i to nederlag på 3-5.

Noget tyder altså på, at forsvaret er fuldstændig usammenhængende, og sølle 70 timer efter slutfløjtet i pokalfarcen er det svært at se, at cheftræner Hakan Keles har fået styr på den uholdbare situation.

Det gør kun ondt værre, at holdets sydamerikanske rygrad i defensiven definitivt er ude. Colombianske Alexis Perez og uruguayanske Ramon Arias modtog begge sæsonens fjerde advarsel i sensationssejren over Fenerbahce på udebane og afsoner begge karantæne.

I den enlige ligakamp uden Ramon Arias i truppen lukkede Giresun tre mål ind mod Adana Demirspor, mens Alexis Perez har spillet hvert evig eneste minut i sæsonen som den eneste markspiller.

Hatayspor er ingenlunde Paris Saint-Germain eller Real Madrid, men holdet kommer til gengæld mere end veludhvilede eftersom de ikke var i aktion i pokalturneringen i midtugen. Energiniveauet bør derfor være højt, og man kommer endda med vigtige Ognjen Vranjes tilbage fra karantæne og med Sam Adekugbe i spilhumør efter en fin optræden for Canada ved VM.

Nok er Mehdi Boudjemaa i karantæne, men han er startet på bænken de seneste to spillerunder. Meget svært at se, hvorfor Hatay ikke skal være klare solefavoritter på hjemmebane her.

Spil Leanders Listige til odds 2,15* (spilbar til 1,95)

Leanders Langskud – fredag d. 23. december kl. 13:00

Shanghai Port – Shandong Taishan: Shandong Taishan -1,5 (AH) til odds 3,15 ved Unibet*

I forbindelse med den kinesiske genåbning er Corona-smitten eksploderet, og den kinesiske Super League er ikke gået hus forbi. Således er flere kampe aflyst pga. halve og hele hold, der er smittet, men hos Shanghai Port er man ikke ramt hårdt nok til, at man får lov til at udskyde opgøret mod Shandong Taishan i den 3.sidste runde.

I seneste ligakamp for en uge siden var Shanghai uden topscorer Wu Lei, vicetopscorer Lu Wenjun og kreatøren Paulinho, og ingen af dem var med, da holdet for fire dage siden spillede pokal-ottendedelsfinale mod Suzhou Dongwu fra de lavere kinesiske rækker. Ydermere bestod Shandongs bænk udelukkende af nationale U21-spillere, og i forvejen er formen nedadgående for Shanghai, som har tre pointtab i de sidste fem spillerunder og sølle fire scoringer – to af dem sat ind af fraværende Wu Lei.

Shandong Taishan er hidtil gået fri for Corona-udbrud, og i sidste uge søndersmadrede man et hårdtramt Shenzhen-mandskab med 8-0.

Målscoren kommer til at spille en voldsomt stort rolle for Shandong, som ligger i benhård mesterskabsduel med Wuhan Three Towns. Begge hold har 72 point og har spillet to gange 1-1 i sæsonen, men Wuhan er foran grundet en målscore på +5 i forhold til Shandong, der dermed gerne skal bruge pæne sejre de sidste tre runder for at holde trit med Wuhan.

Shanghai kæmper i teorien om den Champions League-udløsende tredjeplads i rækken, men holdet er afhængige af, at Zheijang på tredjepladsen ikke vinder nogle af sine sidste to kampe, som byder på hjemmekamp mod bundproppen Wuhan Yangtze.

Nydeligt odds på Shandong-sejr med mindst to mål.

Spil Leanders Langskud til odds 3,15* (spilbar til 2,80)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar