18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Gratis spiltips til Europa League-finalen Frankfurt – Rangers d. 18. maj 2022

Efter 138 kampe og 365 scorede mål er det tid til den sidste kamp i Europa League 2021/22. Frankfurt og Rangers tørner sammen i en gedigen publikumsfest, og SpilXpertens Benjamin Leander har fundet sine tre bedste tips til kampen.


Leanders Lette – onsdag d. 18. maj kl. 21:00

Frankfurt – Rangers: Begge hold scorer i ordinær tid til odds 1,70 ved Nordicbet*
Europa League, Finale (Spilles i Sevilla)

Begge finalister har klart deres force i det offensive. Frankfurt har scoret i SAMTLIGE 12 kampe i Europa League denne sæson, men har omvendt også kun spillet til nul i de to! Rangers har spillet fire kampe mod tyske hold i turneringen denne sæson med en målscore på 9-7, hvor det ikke er nogen underdrivelse at sige, at Dortmund og Leipzig i denne sæson har været et niveau over Frankfurt.

Derfor er det mere end almindelig svært at få øje på argumenter for, at vi skulle få en fastlåst Europa League-finale, hvor tre finaler i træk er endt med begge hold på tavlen. Sidste års finale mellem Villarreal og Manchester United lignede ikke en lige så sikker “begge hold scorer” finale, men vi får serveret samme odds som i den kamp på to hold, der ser mærkbart mere usikre ud defensivt.

Det virker logisk, at begge holds fans får lov til at juble i ordinær tid.

Spil Leanders Lette til odds 1,70* (spilbar til 1,60)

Leanders Listige – onsdag d. 18. maj kl. 21:00

Frankfurt – Rangers: Uafgjort i ordinær tid til odds 3,45 ved LeoVegas*
Europa League, Finale (Spilles i Sevilla)

Odds-mæssigt er finalen den mest åbne siden Sevilla – Benfica helt tilbage fra 2014/15-sæsonen, hvor Sevilla gav odds 2,36 i snit ved kickoff. Tirsdag middag står Frankfurt i 2,34 for at vinde i ordinær tid, og det er da også svært at se holdene andet end helt jævnbyrdige. Tyskerne har skuffet fælt nationalt, hvor man var hele 16 point fra Champions League-pladserne og kun ni point fra nedrykning med negativ målscore, mens Rangers måtte se sig slået af Celtic i Skotland i den direkte mesterskabsduel.

Frankfurts kampe i Europa denne sæson har været afsindigt tætte, og kun 3-1 sejren over Olkympiakos i gruppespillet er endt med en anden margin end enten uafgjort eller sejr/nederlag på et enkelt mål. For Rangers har man nydt godt af hjemmebanen på Ibrox, hvorimod man på fremmed græs i Europa kun har slået Dortmund og kun fået uafgjort mod undervældende modstand fra Alashkert og Brøndby, mens man til gengæld maksimalt har tabt med et mål, bla. i semifinalen til Frankfurts landsmænd fra Leipzig.

Alt i alt skal næsten 3,50 gange indsatsen for uafgjort efter 90 minutter være noget til den høje side.

Spil Leanders Listige til odds 3,45* (spilbar til 3,30)

Leanders Langskud – onsdag d. 18. maj kl. 21:00

Frankfurt – Rangers: Ansgar Knauff (FRA) får kort ordinær tid til odds 3,80 ved LeoVegas*
Europa League, Finale (Spilles i Sevilla)

Rangers’ Glen Kamara og Ryan Kent ligger begge i top5 over spillere, der er begået flest frispark mod i Europa League i denne sæson, og eftersom begge spillere ligger godt til venstre i banen som wing-back og central-venstre midt, får Frankfurts højre wing-back Ansgar Knauff givetvis sit at se til.

Knauff så gult både mod Barcelona på udebane og West Ham på hjemmebane og har begået syv frispark i de to kampe. Fælles for begge advarsler var, at Knauff var jævnt overtændt og fik kortet mod West Ham for usportslig opførsel i en massekonfrontation, hvor han konfronterede englændernes Said Benrahma med fremskudt brystkasse.

Der bør derfor være fin mulighed for kort til den unge tysk-ghaneser her og næsten fire gange indsatsen er ekstremt meget for højt.

Spil Leanders Langskud til odds 3,80* (spilbar til 3,10)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.


Skriv første kommentar

Skriv et svar