18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Gratis spiltips til EM-kvalkampene 27. – 28. marts 2023

EM-kvalifikations-ugen går på hæld, men Benjamin Leander har de sidste tre landsholdstips klar for denne omgang, blandt andet med et langskud til odds 11!

Foto: Bildbyrån

Leanders Lette – tirsdag d. 28. marts kl. 20:45

Kosovo – Andorra: Kosovo vinder med rent bur til odds 1,60 ved betfair*
EM-kvalifikation, Gruppe I

Andorra var miserable i hjemmekampen mod Rumænien i sidste uge, hvor man skabte sølle 0,12 Expected Goals og ikke var i nærheden af at true sine modstandere hjemme på kunstgræsset i Andorra La Vella.

Nu går turen på udebane, hvor andorranerne har det mærkbart sværere. Nok fik man 2-2 mod Albanien i den sidste, ligegyldige EM-kvalifikationskamp i efteråret 2019, men før det havde man tabt TREDIVE EM-kvalkampe i træk på fremmed græs. VM-kvalifikationsregi er ikke meget bedre, hvor statistikken lyder på en 3-0 sejr i San Marino, en uafgjort i Makedonien i 2005 og 23 nederlag derudover i de sidste 18 år.

De sidste fire EM/VM-kvalifikationer er endt med seks scoringer i 20 kval-udekampe, hvor 3-0 mod San Marino, 2-2 mod Albanien og 1-2 mod Ungarn er de tre kampe, Andorra har scoret i.

Nu venter et Kosovo-hold, der fortsætter sin rivende udvikling og som lagde fra land med en flot 1-1’er i Israel. Kosovo har reelt mulighed for at kvalificere sig til sin første slutrunde nogensinde i en gruppe, hvor Schweiz er åbenlyse forhåndsfavoritter, men hvor Rumænien og Israel i den grad er til at udfordre.

Balkan-holdet er historisk store favoritter til kampen her med odds 1,20 i snit for sejr – aldrig før har man i kvalifikationsregi haft så stor forhåndschance for sejr, og selvom man har lukket mål ind mod San Marino i en testkamp og Malta i en Nations League-kamp, bør det her være tre forholdsvis sikre point til hjemmeholdet uden videre stor trussel fra gæsterne.

Fin betaling på Clean Sheet-sejr til Kosovo.

Spil Leanders Lette til odds 1,60* (spilbar til 1,50)

Leanders Listige – tirsdag d. 28. marts kl. 20:45

Rumænien – Belarus: Rumænien vinder med rent bur til odds 1,86 ved Unibet*
EM-kvalifikation, Gruppe I

Som anbefalet her i spalterne, var Belarus komplet chanceløse mod Schweiz, som vandt med hele 5-0 på neutral grund i Serbien. Udover en stor chance til Vladislav Morozov efter 75 minutter ved stillingen 0-5, som udgjorde over halvdelen af Belarus’ 0,85 Expected Goals, skabte “værterne” tæt på ingenting, og det er svært at se Rumænien få problemer på eget græs.

Rumænerne leverede en professionel indsats på det bøvlede underlag i Andorra og vandt med 2-0. Især defensivt var man uhyre koncentrerede og gav sølle 0,12 Expected Goals væk til Andorra fordelt på tre afslutninger.

På eget græs havde man visse problemer mod lavtstående nationer som Armenien (1-0) og Liechtenstein (2-0), hvilket dog kun skal tale for et spil på sejr med rent bur, da koncentrationen næppe svigter med mindre man kommer foran med komfortable 3/4-0.

Belarus er i deres seneste otte nederlag på udebane blevet holdt fra at score i de seks af dem, og med tanke på, at rumænerne er favoritter ned mod odds 1,35, giver det fin mening at spille dem til at vinde med rent bur til langt bedre pris.

Spil Leanders Listige til odds 1,86* (spilbar til 1,72)

Leanders Langskud – mandag d. 27. marts kl. 20:45

Holland – Gibraltar: Første spiller til at få kort: Ingen til odds 11,00 ved Bet365*
EM-kvalifikation, Gruppe B

Holland er gigantiske favoritter til opgøret her og tippet til at vinde med 6-7 mål, nøjagtigt som holdet gjorde i VM-kvalifikationen sidste år med 7-0 ude og 6-0 hjemme. I Gibraltar holdt værterne 0-0 helt indtil minut 40, hvilket gav intens stemning på den lille kunstgræsbane i Victoria, mens det omvendte opgør i Holland var ren paradekørsel fra hjemmeholdet i en kamp, hvor det enlige gule kort til lilleputternes Graeme Torrilla for en tilfældig hands efter en dødbold, var eneste reelle arbejde for den russiske dommer Vitaly Meshkov.

Mandag dømmer danske Morten Krogh sin første senior-kvalkamp, og selvom Krogh har tre røde kort i sine seneste to SL-kampe, bliver kampen her fuldkommen en-vejskørsel.

Der er naturligvis en risiko for, at gibraltarerne ganske enkelt bare er for langsomme og kommer til at lave sene frispark på hollænderne, men i første kval-kamp begik Gibraltar sølle fem frispark på 90 minutter mod Grækenland, så alt i alt skal odds 11 være alt for højt på nul kort i kampen, selvom det naturligvis stadig er et gedigent langskud.

Spil Leanders Langskud til odds 11,00* (spilbar til 8,00)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar