18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Gratis spiltips til de danske holds europæiske kampe 19. – 21. juli 2022

FC Midtjylland, Viborg og Brøndby skal alle i europæisk aktion denne midtuge, og Benjamin Leander kommer med modstanderinfo og spiltips til alle tre opgør.


Leanders Lette – torsdag d. 21. juli kl. 18:00

Suduva – Viborg: Under 2,5 mål til odds 1,67 ved Marathonbet*
Conference League, 2.kvalrunde (1. opgør)

Selvom Suduva har fået ny træner i forhold til sidste sæson, så er holdet ikke voldsomt forandret i forhold til det mandskab, som spillede 0-0 i tre ud af fire kampe mod lettiske Valmieras og mere respektindgydende polske Rakow, som skulle bruge straffesparkskonkurrence på at sende Suduva-mandskabet ud af sidste sæsons Conference League.

Denne sæson fyrede litauerne spanske Victor Basadre efter en miserabel start på sæsonen med seks point ud af 21 mulige, og siden ansættelsen af portugisiske Miguel Moreira, har man blot tabt en af de efterfølgende 12 ligakampe.

Holdet fattes dog offensiv pondus og har sidste sæsons delte topscorer Kule Mbombo som eneste spiller på mere end tre ligamål efter 19 runder i den litauiske liga, hvor Sududa ligger uimponerende nummer seks.

For Viborg er det komplet ukendt territorie, man bevæger sig over i her, og Jacob Friis og co. vil givetvis være fint tilfredse med at komme retur til domkirkebyen med en uafgjort eller en smal sejr. Viborgenserne viste momentvis glimrende spil mod AaB i premieren og kunne fortjent booke en 2-1 sejr, men der ventes 26 grader ved kickoff i Marijampole, og af samme grund er det ikke svært at forestille sig få mål i det første opgør her.

Spil Leanders Lette til odds 1,67* (spilbar til 1,60)

Leanders Listige – tirsdag d. 19. juli kl. 14:00

FC Midtjylland – AEK Larnaca: FCM vinder og holder nullet til odds 2,14 ved LeoVegas*
Champions League, 2.kvalrunde (1. opgør)

Med et pointsnit på sølle 1,69 lykkedes det AEK Larnaca at hente sølvmedaljer i sidste sæson – en højest uforudset situation i og med, at holdet med fem runder igen lå 5’er i tabellen og end ikke havde udsigt til nogen form for europæisk fodbold efter sommerferien.

En god slutspurt sikrede dog Larnaca sølvet på sidste spilledag, men det middelmådige pointsnit bør være en kraftig indikator for et svingende niveau i en klub, hvor man blandt de 11 spillere med mest spilletid i sæsonen havde en gennemsnitsalder på 30,2 år med en lang række eksotiske veteraner, som nærmer sig sidste udløbsdato.

Topscorerduoen Trichovski og Matt Derbyshire kunne med lidt god vilje være far til flere af FCKs spillere som hhv. 35 og 36-årige, og at førstnævnte som 35-årig fortsat vurderes til en værdi på 4,5 mio. kroner på Transfermarkt fortæller en del om, at man ikke bør lægge alt for meget i disses valueringer – FCM-keeper Elias Olafsson står til sammenligning vurderet 700.000 kr. højere.

Nok dummede FCM sig mod Randers i åbningen, men man stod solidt og gav ingen store chancer væk. Adam Anderssons drømmehug var svært at dæmme op for, og her bør man møde en modstander på omtrent samme niveau som kronjyderne, hvor FCM også var ca. 1,45 favoritter.

I Europa beviste FCM i sidste sæson, at man især på hjemmebane var svære at have med at gøre, og selvom udebanemål ikke længere er så voldsom en faktor, bør FCM’erne stadig sætte en ære i at få et godt udgangspunkt med til Cypern, hvorfor sejrscifre på enten 1-0 eller 2-0 bør være udmærket.

Gå efter FCM-sejr og rent bur til keeper Olafsson til klart godkendt betaling.

Spil Leanders Listige til odds 2,14* (spilbar til 1,83)


Leanders Langskud – torsdag d. 21. juli kl. 19:00

Pogon Szczecin – Brøndby: Pogon vinder med præcis ét mål til 3,75 ved LeoVegas*
Conference League, 2.kvalrunde (1. opgør)

Havde man været hurtig ved havelågen, havde man kunne fange op mod odds 2,40-2,50 på Pogon-sejr her, hvilket må siges at være lidt af en fejlvurdering. Polens nummer tre to sæsoner i træk har nydt godt af kontinuitet på spillerfronten, hvor langt størstedelen af truppen også er den samme som tilbage i 2019/20. Selvom Jens Gustafsson er ny træner i klubben, er Pogon kommet fint fra land med sammenlagt 4-2 over KR Reykjavik samt 2-1 mod Widzew Lodz i den polske Ekstraklasa-premiere.

Selvom Brøndby også kom fint fra land med 1-0 over AGF, sidder man stadig tilbage med et klart indtryk af, at Brøndby kommer til at kæmpe med næb og kløer for en placering mellem 3 og 6 i denne sæson, hvor de offensive udfordringer stadig ikke er løst. Selvom man mødte stærkere modstander i Europa sidste sæson i form af Salzburg, Rangers, Lyon og Sparta Prag, skabte Brøndby forsvindende lidt i de otte opgør, og en udekamp mod Polens 3’er er en svær opgave, hvor uafgjort bør være guld værd for Niels Frederiksens tropper.

Vi satser på polsk sejr med mindst mulig margin i en kamp, hvor ciffertips som 1-0, 1-1, 2-0 eller 2-1 virker overvejende sandsynlige.

Spil Leanders Langskud til odds 3,75* (spilbar til 3,50)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

Skriv første kommentar

Skriv et svar