18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Benjamin Leander: Gratis spiltips til d. 3. – 4. april 2021

Benjamin Leander har luret på weekendens fodboldkampe, og det er der kommet tre spilanbefalinger ud af. Lørdag står den på engelsk og portugisisk, og søndag står slaget i Tjekkiet. Leanders Luringer til weekenden er hermed serveret.

Leanders Lette – lørdag d. 3. april kl. 21:30

FC Porto – Santa Clara: 1-tallet og under 3,5 mål til odds 1,83 ved Nordicbet

Mesterskabet i Portugal er udenfor FC Portos rækkevidde med 10 point op til Sporting på førstepladsen med 10 runder igen. Holdet er dog ikke i en position, hvor man kan spille med hovedet under armen, fordi holdet kun går direkte i Champions League ved at ende i top2, og bagfra ligger både Benfica og Braga på lur blot et og to point efter.

Derfor skal der tre point på tavlen mod Santa Clara lørdag aften, men det blir næppe et festfyrværkeri af en indsats med tanke på, at Porto har haft mange spillere på landsholdsopgaver. Jesus Corona, Chancel Mbemba, Sergio Oliveira, Mehdi Taremi og Zaidu Sanusi er blot et udpluk af stamspillere, der har været af sted, hvor Mbemba, Taremi og Sanusi har sågar været på andre kontinenter, så der er næppe fuldt opladede batterier hos Porto-holdet, som har vundet 16 gange i ligaen – de 10 af dem med 1-0, 2-0, 2-1 eller 3-0 som spillet her går på.

Santa Clara fra Azorerne har haft en flot sæson og ligger placeret på syvendepladsen 11 point fra nedrykningsstregen. Hele otte af holdets 10 nederlag i sæsonen har været på præcis et mål, og udover en 0-4 snitter hjemme mod Vitoria Guimaraes har man været kompetitive i stort set alle kampe i sæsonen.

Mod de fire traditionelle tophold fra Sporting, Benfica, Braga og netop Porto har man tabt fire ud af seks kampe, men alle fire nederlag har været på 0-1 eller 1-2. Man kommer dog ind til kampen her med en afbudsramt trup pga. karantæne til Allano og Fabio Cardoso, der begge blev udvist senest mod Tondela, men selvom Porto er klare favoritter, skal der ske mærkelige ting, hvis det ender med en decideret storsejr.

Spil Leanders Lette til odds 1,83* (spilbar til 1,72)

Leanders Listige – søndag d. 4. april kl. 18:30

Brno – Slavia Prag: 2-tallet og under 3,5 mål til odds 2,25 ved Nordicbet

Slavia Prag havde syv mand med alene i Tjekkiets landsholdstrup, der har været i gennem et nådesløst program med rejser til både Estland og Wales samt en hård hjemmekamp mod Belgien. Læg dertil, at rumænske Nicolae Stanciu også startede inde i alle tre kampe for Rumænien, så det bør være et godt brugt Slavia-hold, som tager turen til Brno søndag. Mesterskabet kan skimtes i horisonten med 16 point ned til de nærmeste rivaler fra Sparta, som i parantes bemærket dog har to kampe i hånden, men der bør også ligge lidt prestige i at gå i gennem sæsonen ubesejret som det blot andet hold dette årtusinde siden Sparta Prag gjorde det i 2010. Omvendt har holdet dog også en ekstremt vigtig Europa League-kamp at fokusere på torsdag ude mod Arsenal i et matchup, som på ingen måde er umuligt at vinde sammenlagt med tanke på, at tjekkerne allerede har ekspederet PL-kollegerne fra Leicester ud, ligesom naboerne fra Rangers blev besejret i ottendedelsfinalerne.

Modstanderne fra Brno har set mærkbart bedre ud defensivt siden Richard Dostalek kom til som træner i december måned. 12 kampe med Dostalek har godt nok kun givet syv point kontra ni point i 12 kampe under forgængeren Miloslav Machalek, men hvor Machalek forlod klubben med målscoren 12-25, har Richard Dostalek fået sat skik på forsvaret og står med den markant mere stabile målscore 5-11, altså mere end en halvering af både offensiv produktion og defensiv indkassering.

Umiddelbart virker pointtab til Slavia faktisk som en større risiko end at Slavia skulle gå målamok her, men samlet set virker udesejren på 0-1, 0-2, 1-2 eller 0-3 som et eminent spil til prisen.

Spil Leanders Listige til odds 2,25* (spilbar til 1,90)

Leanders Langskud – lørdag d. 3. april kl. 13:30

Chelsea – West Bromwich: 1-tallet + under 2,5 mål i kampen til odds 3,15 ved Unibet

Chelseas har set mageløse ud defensivt under Thomas Tuchel. To mål er lukket ind på 12 kampe, hvor man alt andet lige har mødt Liverpool, Manchester United, to gange Atletico Madrid og Tottenham. Mod Sheffield United scorede Antonio Rüdiger et absurd selvmål, mens Takumi Minamino for Southampton scorede på en friløber efter en fremragende frispilning.

Her skal man op mod West Bromwich i lidt af en cruise control-kamp, der falder fire dage inden en uhyggelig vigtig CL-kvartfinale mod FC Porto på neutral grund i Sevilla. Under Tuchel har man som tidligere nævnt spillet til nul 10 ud af 12 kampe, men man har også vundet med 1-0 eller 2-0 alle ni gange man har holdt i samtlige af Tuchels ni sejre undtagen i 2-1 sejren mod Sheffield United.

West Bromwich har det svært offensivt for tiden og har blot scoret tre gange på otte kampe siden februar måned. Man har rigtig nok fået meget flotte 1-1 resultater ude mod Liverpool og Manchester City, men alt andet lige får man meget svært ved at score mod den velsmurte Tuchel-maskine.

Prøv Chelsea 1-0 eller 2-0, som spillet her dækker over.

Spil Leanders Langskud til odds 3,15* (spilbar til 2,75)

Du kan se regnskabet for Leanders ugentlige spiltips HER.

Skriv et svar