18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Gratis spiltips til CL-kvartfinalerne 12. og 13. april 2022

Otte hold skal koges ned til fire, når der afvikles CL-kvartfinalereturopgør tirsdag og onsdag. Leanders Luringer finder værdi i en enkelt tirsdagskamp og to onsdagsopgør.


Leanders Lette – tirsdag d. 12. april kl. 21:00

Real Madrid – Chelsea: Chelsea får flest hjørnespark til odds 1,66 ved bet365*
Champions League, 2. kvartfinale (Første kamp 3-1 til Real Madrid)

Chelsea skal bruge en to-målssejr blot for at fremtvinge forlænget spilletid, så det er svært at se Tuchels tropper komme på bagbenene på Bernabeu, hvor de må formodes at være mest på bolden mod Real Madrid.

Da Chelsea eksempelvis kom bagud 0-1 i udekampen mod Juventus i gruppespillet efter 47 minutter vandt man hjørnesparkene 6-1 og boldbesiddelsen 67-33, mens Real Madrid tabte hjørnesparkene 1-7 i Paris, hvor man tydeligvis var tilfredse med et uafgjort resultat indtil Kylian Mbappe dukkede op til allersidst og scorede sejrsmålet.

Godkendte 1,66 på flest hjørne til Chelsea.

Spil Leanders Lette til odds 1,66* (spilbar til 1,57)

Leanders Listige – onsdag d. 13. april kl. 21:00

Liverpool – Benfica: Under 3,5 kort til odds 2,20 ved bet365*
Champions League, 2. kvartfinale (Første kamp 3-1 til Liverpool)

Selv i en kogende kulisse på Estadio da Luz holdt spillerne sig i skindet i første kvartfinale, hvor spanske Gil Manzano blot måtte af med to gule kort.

Derfor er det svært at se det dobbelte antal kort i returopgøret, med mindre Benfica mod alle odds kan skabe spænding om det samlede avancement. Liverpool er favoritter helt ned mod odds 1,25 – 1,30, og både Diogo Jota og Sadio Mané er i karantænefare til en eventuelt semifinale og vil helt sikkert styre sig i jagten på semifinalepladsen.

Hollandske Serdar Gözöbüyük dømmer den største kamp i karrieren hidtil, men klarede en højintens kamp mellem Bodø og Roma i sidste uge med sølle to gule kort til spillerne på banen, og han bør også kunne undgå at skulle i lommen mere end tre gange onsdag aften.

Spil Leanders Listige til odds 2,20* (spilbar til 2,00)

Leanders Langskud – onsdag d. 13. april kl. 21:00

Atletico Madrid – Manchester City: Under 0,5 mål i 1. halvleg til odds 2,80 ved Mr. Green*
Champions League, 2. kvartfinale (Første kamp 1-0 til Manchester City)

Atletico Madrid har paradoksalt nok ikke vundet en Champions League-hjemmekamp syv forsøg i træk, hvor man i processen tilmed kun har scoret fire gange. Selvom reglen om udebanemål er sat ud af spil, vil det stadig være en dum idé at komme bagud til Manchester City her, sådan så man skal score to gange blot for at fremtvinge forlænget spilletid.

I første opgør på Etihad havde Atletico Madrid end ikke en afslutning i opgøret, og derfor er det svært at se dem komme blæsende ud hjemme på Vicente Calderon. Omvendt vil City være tilfredse så længe det står 0-0, fordi det også vil sikre dem videre avancement, så derfor går vi efter målløse første 45 minutter.

Spil Leanders Langskud til odds 2,80* (spilbar til 2,65)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.


Læs også Nicolai Lisbergs optakt til Champions League kampene

Skriv første kommentar

Skriv et svar