Benjamin Leander: Gratis spiltips til Australien – Danmark 7. april 2023
Danmarks landsholdskvinder kommer på en hård udebaneopgave mod Australiens VM-værter. Benjamin Leander kigger i krystalkuglen med tre spilforslag til frokostopgøret.

Leanders Lette – mandag d. 7. august kl. 12:30
Australien – Danmark: Under 2,5 mål i ordinær tid til odds 1,57 ved bet365*
VM (K) 1/8-finale. Spilles i Sydney
Kun en testkamp mod Uruguays kvinder, hvor Danmark var 1,05 favoritter, er gået over 2,5 mål i kvindelandsholdets ni kampe spillet i 2023 indtil videre. Danskernes offensiv strålede primært i VM-kvalifikationen, hvor en pauver pulje med Montenegro, Bosnien, Aserbajdsjan og Malta gav mulighed for at score 40 gange i otte kampe, men når modstanden bliver af jævn eller overlegen kaliber, slider holdet væsentligt mere.
Talisman Pernille Harder har blot én scoring for landsholdet i åbent spil siden starten af 2022, og der har været pustet til gløderne med debatten om, hvorvidt Chelsea-guldfuglen benyttes rigtigt under landstræner Lars Søndergaard.
Værtsnationens “Matildas” sprudlede senest mod Canada med en mægtig 4-0 sejr, men indenda var holdet i gedigne problemer med 2-3 mod Nigeria og en spinkel 1-0 sejr over et middelmådigt irsk landshold, hvor der skulle en straffesparksscoring til at sikre Australien en kneben åbningssejr. Holdets talisman Sam Kerr har klarmeldt sig til kampen efter en lægskade, men ligner mest en spiller, der er klar til at komme ind fra bænken med 0 minutters spilletid ved slutrunden indtil videre.
Danmark tabte 1-3 til Australien i en testkamp i oktober 2022 med et atypisk kampforløb, hvor Karen Holmgaard bragte Danmark foran efter 47 sekunder. Derefter bølgede kampen uden nogle store chancer, inden australierner på otte minutter scorede tre gange midt i 2. halvleg, bla. på to langskud udenfor feltet.
Undgår vi langskudsperler og personlige fejl, bør der være lagt i kakkelovnen til en forsigtig affære, hvor første mål nemt kan blive det sidste.
→ Spil Leanders Lette til odds 1,57* (spilbar til 1,50)
Leanders Listige– mandag d. 7. august kl. 12:30
Australien – Danmark: Australien under 0,5 kort i ordinær tid til odds 2,20 ved bet365*
VM (K) 1/8-finale. Spilles i Sydney
Danskerne har ikke spillet i ret højt tempo indtil videre ved slutrunden og har heller ikke indbudt til ret mange dueller. 20 frispark over 3 x 90 minutter indtil videre har ikke resulteret i et eneste kort til de danske modstandere, og optakten var ikke meget anderledes med ét gult kort til Japan, Sverige og Spanien i tre testkampe i foråret 2023.
Australierne fik to ud af tre gule kort ved slutrunden af en emsig Stephanie Frappart i 4-0 sejren over Canada, hvor keeper MacKenzie Arnold bla. fik gult kort for tidsudtræk foran 3-0 i minut 83.
Kampbilledet bør ikke fordre situationer, hvor Danmark kommer af sted i farlige omstillinger, som skal stoppes af australierne, og derfor bør det også være et sats værd at gå efter, at ingen australiere skal i bogen hos kampens kompetente dommer Rebecca Walsh.
→ Spil Leanders Listige til odds 2,20* (spilbar til 2,05)
Leanders Langskud– mandag d. 7. august kl. 12:30
Australien – Danmark: Australien scorer på straffe i ordinær tid til odds 6,00 ved bet365*
VM (K) 1/8-finale. Spilles i Sydney
Der har været et fuldkommen abnormt antal straffespark ved VM-turneringen indtil videre. Selvom de fire slutspilskampe foreløbigt er gået fri, indeholdte gruppespillet bla. 11 straffespark i gruppespilsrunde 3, mens gruppespilsrunde 1 havde straffespark i SAMTLIGE første otte kampe indtil Danmarks 1-0 sejr mod Kina gik fri.
Trykket fra 70.000 hjemmetilskuere kan hyle selv de mest erfarne spillere ud af den, og danskerne må bare sande, at de kommer til at spille i en kulisse, der ikke tåler tidligere sammenligning. Kommunikationen bliver sværere og presset for at lave fejl større.
Australierne fik straffespark mod både Canada og Irland i gruppespillet og bør være hyppige gæster mod et lavtstående dansk mandskab, så skyhøje odds 6 på et scoret australsk straffespark lyder voldsomt højt i en kamp, hvor straffespark tildelt giver ned mod odds 2,75.
→ Spil Leanders Langskud til odds 6,00* (spilbar til 5,00)
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.
Denne artikel er sponsoreret af bet365